Josua 8
1 Derefter sagde HERREN til Josua: »Frygt ikke og vær ikke bange! Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din Haand!
To pacoengah Angraeng mah Joshua khaeah, Zii hmah loe, palung doeh boeng hmah; angthawk ah, misatuh kaminawk boih to kawk loe, Ai vangpui tuk hanah caeh tahang ah; Ai vangpui ukkung siangpahrang, anih ih kaminawk, anih ih vangpui hoi a prae to na ban ah kang paek boeh.
2 Og du skal gøre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I røver der, maa I selv beholde som Bytte, ligeledes Kvæget der. Læg Baghold vesten for Byen!«
Jeriko vangpui hoi a siangpahrang nuiah na sak o ih baktih toengah, Ai vangpui hoi siangpahrang nuiah doeh sah ah; toe na lomh o ih hmuen hoi moinawk loe nangmacae hanah sin oh; vangpui hnukbang ah misatoep kami to suem oh, tiah a naa.
3 Derpaa brød Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og Josua udvalgte sig 30 000 tapre Mænd og sendte dem bort om Natten,
To pongah Joshua loe angthawk moe, Ai vangpui to tuk hanah angmah ih misatuh kaminawk boih hoi nawnto caeh o; misatuk kop kami sang quithumto a qoih pacoengah, nihcae to aqum ah patoeh.
4 idet han bød dem: »Se, I skal lægge eder i Baghold vesten for Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.
Joshua mah nihcae khaeah, Khenah, To vangpui to tuk hanah vangpui hnukbang ah misatoep kami to suem oh; vangpui hoi kangthla ah caeh o hmah; acoehaih hoiah om oh;
5 Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme os Byen, og naar de gør Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.
kai hoi ka taengah om kaminawk boih loe, vangpui thungah ka caeh o han; canghniah vangpui kaminawk mah ang tuk o nathuem ih baktih toengah, nihcae mah kaicae tuk han angzoh o naah, kaicae loe nihcae hmaa ah ka cawnh pae o han,
6 Naar de saa følger efter os saa langt, at vi faar dem lokket bort fra Byen, idet de tænker, at vi flygter for dem ligesom forrige Gang,
nihcae vangpui tasa bang tacawt o thai hanah, vangpui hoi kangthla ahmuen ah ka zoek o han; to naah nihcae mah, Canghni ih baktih toengah aicae hmaa ah a cawnh o boeh, tiah thui o tih: nihcae hmaa ah to tiah ka cawnh pae o han.
7 skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders Gud vil give den i eders Haand.
To naah na ngang o haih ahmuen hoiah angthawk oh loe, vangpui to la oh; na Angraeng Sithaw mah nangcae ban ah paek tih.
8 Og naar I har indtaget Byen, skal I stikke den i Brand. Saaledes skal I gøre, det er mit Bud til eder!«
Vangpui na lak o pacoengah, hmai hoiah qoeng oh; Angraeng mah paek ih lok baktih toengah sah oh; khenah, kang paek ih lok na panoek o boeh, tiah a naa.
9 Derpaa sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den Nat iblandt Krigsfolket.
To pacoeng ah Joshua mah nihcae to patoeh; nihcae loe misa angang hanah Bethel hoi Ai salak, Ai vangpui niduem bangah caeh o; toe Joshua loe to naduem ah kaminawk hoi nawnto oh.
10 Tidligt næste Morgen mønstrede Josua Folket, og sammen med Israels Ældste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.
Joshua loe khawnbang khawnthaw ah angthawk moe, kaminawk to kroek; anih loe Israel kacoehtanawk hoi nawnto kaminawk hmaa ah, Ai vangpui ah caeh o tahang.
11 Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere, til de havde Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem sig og Aj.
Angmah khae kaom misatuh kaminawk boih hoi nawnto vangpui to anghnaih o thuih, vangpui hmabang ah phak o moe, Ai vangpui aluek bangah atai o; nihcae hoi Ai vangpui salakah azawn to oh.
12 Derpaa tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Byen;
Ai vangpui niduem bang, vangpui hoi Bethel salakah misatoep kami suek hanah, kami sang pangato a kawk.
13 og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren, som var norden for Byen, og den Del, som laa i Baghold vesten for Byen; men Josua begav sig om Natten ned i Dalen.
Misatuh kaminawk to vangpui aluek bangah a suek boih, vangpui niduem bangah doeh misa angang kaminawk to a suek; to na aqum ah Joshua loe azawn ah caeh.
14 Da nu Kongen af Aj saa det, skyndte Byens Mænd sig og rykkede tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin Styrke, til Skraaningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;
Ai siangpahrang mah nihcae to hnuk naah, angmah hoi vangpui thungah kaom kaminawk boih loe khawnthaw ah angthawk o moe, Israel kaminawk to tuk hanah atue khaehhaih atue to phak naah, karangah azawn ah caeh o; toe vangpui hnukbang ah angang kaminawk oh o, tiah anih mah panoek ai.
15 og da Josua og hele Israel lod sig slaa paa Flugt af dem og flygtede ad Ørkenen til,
Joshua hoi Israel kaminawk loe misatuk sung baktiah angsak o moe, nihcae mikhnuk ah praezaek loklam hoiah a cawnh o.
16 blev alt Folket i Byen stævnet sammen til at forfølge dem, og de forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;
Nihcae patom hanah Ai vangpui thung ih kaminawk boih angkawk o; vangpui thung hoiah tacawt o moe, Joshua to patom o.
17 ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at forfølge Israel, og de lod Byen staa aaben, medens de forfulgte Israel.
Ai vangpui hoi Bethel vangpui thungah kaom kaminawk thungah, Israel kaminawk patom ai kami maeto doeh om o ai; vangpui to tacawt o taak boih moe, Israel kaminawk to patom o.
18 Da sagde HERREN til Josua: »Ræk Spydet i din Haand ud mod Aj; thi jeg giver det i din Haand!« Og Josua rakte Spydet i sin Haand ud mod Byen.
To naah Angraeng mah Joshua khaeah, Na ban ih tayae to Ai vangpui bangah phok ah; vangpui to na ban ah kang paek han boeh, tiah a naa. To pongah Joshua mah a ban ih angmah ih tayae to phok moe, vangpui bangah a ban to payangh.
19 Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads og løb hen til Byen, da han rakte Haanden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den i Brand.
Joshua mah ban payangh naah, misa angang kaminawk loe angmacae ohhaih ahmuen hoiah karangah angthawk o, vangpui thungah akun o moe, vangpui to lak o pacoengah, hmai hoiah qoeng o.
20 Da Mændene fra Aj vendte sig om og saa Røgen fra Byen stige op mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af Siderne, idet Folket, som var flygtet ad Ørkenen til, vendte sig om mod deres Forfølgere.
Ai vangpui ih kaminawk hnukbang angqoi o naah, khenah, van ah angthawk tahang vangpui thung ih hmaikhue to a hnuk o; to naah nihcae loe kawbaktih loklam hoiah doeh loih thaihaih roe om ai boeh; praezaek ah kacawn Israel kaminawk mah nihcae patom vangpui kaminawk to patom o moe, hum o.
21 Og da Josua og hele Israel saa, at Bagholdet havde indtaget Byen, og at Røgen fra Byen steg til Vejrs, vendte de om og slog Mændene fra Aj;
Misa angang kaminawk mah vangpui to lak o boeh moe, van ah angthawk tahang hmaikhue to Joshua hoi Israel kaminawk boih mah hnuk o naah, amlaem o moe, Ai vangpui ih kaminawk to hum o.
22 og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en eneste af dem undkomme eller slippe bort.
Misa angang kaminawk doeh vangpui thungah akun o moe, vangpui kaminawk to tuk o; Israel kaminawk mah ahnuk ahmaa hoiah tuk o pongah, nihcae loe aum ah oh o sut; Israel kaminawk mah nihcae to hum o; maeto doeh pathlung o ai, maeto doeh loih o sak ai.
23 Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.
Toe Ai siangpahrang loe kahing ah naeh o moe, Joshua khaeah caeh o haih.
24 Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned paa aaben Mark, paa Skraaningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand var faldet for Sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog det med Sværdet.
Israel kaminawk mah Ai vangpui ih kaminawk to patom o moe, taw hoi praezaek ah hum o boih; nihcae to sumsen hoiah hum o boih pacoengah, Israel kaminawk loe Ai vangpui hoi amlaem o let moe, vangpui thung kaom kaminawk boih sumsen hoiah hum o.
25 Alle de, der faldt paa den Dag, Mænd og Kvinder, udgjorde 12 000, alle Indbyggerne i Aj.
To na niah nongpa hoi nongpata sang hatlai hnetto a hum o; Ai vangpui ah kaom kaminawk loe duek o boih.
26 Og Josua trak ikke sin Haand med det udrakte Spyd tilbage, før han havde lagt Band paa alle Ajs Indbyggere.
Ai vangpui thungah kaom kaminawk hum boih ai karoek to, Joshua mah a ban to phok, payangh ih tayae to azuk let ai.
27 Kun Kvæget og Godset, de røvede i denne By, beholdt Israeliterne som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.
Toe Angraeng mah Joshua khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, Israel kaminawk mah vangpui thungah pacah ih moinawk hoi hmuenmaenawk boih to angmacae han lak o.
28 Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for bestandig, til den Ødemark, den er den Dag i Dag.
Joshua mah Ai vangpui to hmai hoiah qoeng o, to ahmuen loe vaihni ni khoek to kamro hmuenmae tapophaih ahmuen ah oh.
29 Men Kongen af Aj hængte han paa en Pæl og lod ham hænge til Aften; og da Solen gik ned, tog man paa Josuas Befaling hans Lig ned af Pælen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og man opkastede over ham en stor Stendysse, som staar der den Dag i Dag.
Ai vangpui siangpahrang to duembang khoek to, thing pongah a bangh; duembang phak naah loe anih ih qok to lak moe, vangpui khongkha taengah vah sut hanah, Joshua mah lokpaek; anih ih qok nuiah kalen parai thlung to tapop o; to tiah tapop ih thlung to vaihni ni khoek to oh vop.
30 Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg,
To naah Joshua mah Ebal mae ah Israel Angraeng Sithaw hanah hmaicam maeto sak.
31 som HERRENS Tjener Moses havde paalagt Israeliterne, i Overensstemmelse med, hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, et Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og de bragte HERREN Brændofre og ofrede Takofre der.
Israel kaminawk hanah Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih lok baktih, Mosi kaalok cabu pongah tarik ih baktih toengah, anih mah hmaicam maeto sak; to hmaicam loe mi mah doeh sum hoi takhuek vai ai ih thlung, ahmaa om ai thlung hoiah a sak; to hmaicam nuiah Angraeng hanah hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to a sak.
32 Og han skrev der paa Stenene i Israeliternes Paasyn en Afskrift af Mose Lov, som denne havde skrevet,
Israel kaminawk mikhnukah, Joshua mah to thlung nuiah Mosi mah paek ih kaalok to tarik pakong let.
33 idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd og Dommere stod paa begge Sider af Arken lige over for Levitpræsterne, som bar HERRENS Pagts Ark, de fremmede saavel som de indfødte, den ene Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod Ebals Bjerg, saaledes som HERRENS Tjener Moses forhen havde paabudt at velsigne Israels Folk.
Israel kaminawk tahamhoihaih paek hanah, Angraeng ih tamna Mosi khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, Israel kaminawk boih, angraengnawk, kacoehtanawk, lokcaekkungnawk, nihcae salakah tapen kaminawk doeh, Levi acaeng qaimanawk mah aput o ih Angraeng lokkamhaih thingkhong hae bang hoi ho bangah angdoet o; qaimanawk loe aum ah angdoet o; kami ahap Gerizim mae bangah angdoet o moe, kami ahap Ebal mae bangah angdoet o.
34 Saa oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, alt som det var skrevet i Lovbogen;
To pacoengah kaaloknawk boih, kaalok cabu thungah tarik ih loknawk baktih toengah, tahamhoihaih hoi tangoenghaih to Joshua mah kroek pae.
35 ikke et Ord af alt, hvad Moses havde paabudt, undlod Josua at op læse for hele Israels Menighed, Mændene, Kvinderne og Børnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.
Joshua loe Mosi mah paek ih lok maeto doeh tahmat ai; Israel kaminawk, nongpatanawk, nawktanawk hoi nihcae khae kaom angvinnawk hmaa ah kroek pae boih.
