Josua 7
1 Men Israeliterne forgreb sig paa det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENS Vrede op mod Israeliterne.
Ahinla Israel’in sapset changsa thilho chungahin thupeh anapalkeh’un ahi. Achan kitipa hin sapset changsa thilho phabep chu ana gudohtan, hijeh chun Pakai chu Israel chungah analunghang lheh jengin ahi. Achan kitipa hi, Judaphung sunga Zerah chapa Zimri chilhah’a kon Carmi chapa ahi.
2 Derpaa sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet-Aven, østen for Betel, og sagde til dem: »Drag op og udspejd Egnen!« Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
Joshua’n Jericho a kon in, Beth’aven kom, Bethel solama um Ai khopi velhi dingin mi phabep asollin ahi.
3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: »Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er faa!«
Amaho ahung kile phatnun Joshua kommachun hitin aseijun ahi, “Eiho ibonnuva ichetouvu angaipoi ajeh chu hiche Ai khopi nokhumding khun mi sangni ahilouleh sangthum kal ngaiponte atiuvin ahi. Amahokhu lhomchabou ahiuvin eiho ibonchauva ichetoukhoh’u angaipoi atiuve.”
4 Saa drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slaaet paa Flugt af Ajjiterne,
Hijeh chun mi sangthum tobang asollun ahileh gimneitah’in gal ahinlal tauvin ahi.
5 og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller saa af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned paa Skraaningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
Ai khomiten Israel hochu akhopiu kelkotna kon in Sheberim geijin ahin dellutnun lamsah lamma nungjam hochu mi somthum le gup tobang athatnun ahi. Hitobang thilsoh’a konhin Israelte chu kichatnan adimtauvin alungu adailheh jengtauvin ahi.
6 Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt paa deres Ansigt paa Jorden foran HERRENS Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv paa deres Hoveder.
Joshua leh Israel upate jouse lunghemmin aponsillu abot-eh jengun, aluchanguvah leivui akinu’vin Pakai thingkong maija chun tolla abohkhup un nilhahlang geijin akisehgim jengun ahi.
7 Og Josua sagde: »Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gaa over Jordan, naar du vilde give os i Amoriternes Haand og lade os gaa til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!
Hichun Joshua akapjah jengun, “O Pakai Pathen hiche Amor mite thagamding bepma hi ipi dinga hiche Jordan hi neihinpui galkaiju ham? Hitiding sanga hi Jordan gallang khatna chu neichenden sah jenguleh itiaham?
8 Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har maattet tage Flugten for sine Fjender?
Pakai, Israel hi agalmitea konna hi ajam theibepma ahileh ipi kaseithei dingham?
9 Naar Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gøre for dit store Navns Skyld?«
Ajeh chu, Canaan mitele hiche gamsunga cheng miteho hin hichehi ajahdoh phatnuleh, amahon eihin umkimvel’un tin hiche gam leisetna konna hi eisuhmang tah louding diuham? Chutengleh aming loupe jaangaina hi itiding hitam?” ati.
10 Da sagde HERREN til Josua: »Staa op! Hvorfor ligger du paa dit Ansigt?
Ahinlah Pakaiyin Joshua kommah ahin seijin, “Kithoudoh loijin, ipi dinga bohkhupma kijamjeng nahiham?
11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg paalagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjaalet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.
Israel’in kakitepna asukeh’in sapset changsa thilho aguuvin, eijoulhepmun athilkeo lah’uva akoijun ahi.
12 Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men maa flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.
Hichejeh a hi Israelte agalteu masanga dingjou louva gallel’a jamma ahiuve. Tuahi Israelte amaho jeng jonghi suhmang dinga umma ahitauve. Nalah’uva um sapset changsa thilkeoho chu nasuhmang lou’uleh keiman nangho kaumpi louding nahiuve.
13 Staa derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi saa siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!
Thoudoh’in lang, jing nikho kigotna dingin namite hi amaho le amaho kisuhthengsah’in. Ajeh chu, Pakai Israel Pathennin aseije, O Israel, sapset changsa thilkeoho chu nalah’uva akiselden nalaije, hicheho hi nahinlahdoh tokah’uva galmasanga nadin joulou diu ahi.
14 I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HERREN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand.
Jingkah tengleh naphung dungjuijuva nahung kigoldiu ahi, hiteng chuleh Pakaiyin achonsepa chu koiphung penna konham ti ahinphondoh ding ahi. Pakaiyin ahilhendoh phung chu aphungkhaija nahung kigoldohdiu, Pakaiyin achonse phungkhai chu ahin lhendoh ding ahi. Pakaiyin ahinlhendoh phungkhai chu hung kigoldiu achonse insung chu ahin lhendoh ding ahi. Ajonapen’a chu achonse insung mite chu khatkhatna hung kigoldohdiu ahi.
15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt HERRENS Pagt og begaaet en Skændselsdaad i Israel!«
Koi hileh hiche sapset chang thil ana gupen pen amatah chu aneijouse toh halvam thading ahi, ajeh chu aman Pakai kitepna chu apalkeh’a Israel chunga hitobang hamsetna chu achuhsah ahi,” ati.
16 Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
Joshua’n jong jingkah langin matah’in athouvin Israel phungho chu Pakai maijah ahin goldoh’in ahileh Judah phung chu matdoh ahitai.
17 Derpaa lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt blev ramt. Derpaa lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.
Hijeh chun Judah phungkhai chu ahung kigoldoh’in ahileh Zerah phungkhai chu akimandoh kittan ahi. Hichejou chun Zerah insungmi chu ahung kigoldoh’un ahileh Zimri insung chu matdoh ahitai.
18 Derpaa lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Karmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme.
Zimri insung mite jouse chu amachang cheh khatkhat’in ahung kigoldoh’un ahileh Achan chu ahin mandoh tauvin ahi.
19 Da sagde Josua til Akan: »Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!«
Hichun Joshua’n Achan kommachun hitin aseije, “Kachapa, Israel Pathen loupina hi jana penlang thudihtah seijin, ipi bepseu nanabol hitam phongdoh’in lang, neiseipeh’in, imacha imhihbeh’in” ati.
20 Akan svarede Josua: »Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. Saaledes gjorde jeg:
Achan’in adonbutnin, “Adih’e, Pakai dounan kana chonsetai.
21 Jeg saa imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge paa halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst.«
Thil kichomdoh lah’a chun, Babylon pon hoitah khattoh, dangka shekel jani toh, shekel sangnga gih sana lhonkhat toh kamun ahileh kadeichan kana kilahtai. Hicheho chu kaponbuh sungah dangka chutoh tolla kavuijin ahi,” ati.
22 Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
Hichun Joshua’n akholtoh dingin mi phabep asollin, amaho acheuvin ahileh Achannin asei bangchun thil kiguho chu dangka chutoh akivuitha chu agamu’uvin ahi.
23 og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
Amahon ponbuh a konchun hiche thilho jouse chu ahinchoijun Israelte leh Joshua komma chun ahinchoijun, hicheho chu Pakai angsung tollhanga chun asekhommun ahi.
24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Smaakvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors Dal.
Hichun Israelte leh Joshua’n Achantoh, dangka leh ponloupi, sanalhon toh, achapate le achanute, abongchal ho, asangan ho, akelngoiho le akeltah ho, aponbuh leh athilho jouse chu Achor phaichammah ahin polutnun ahi.
25 Og Josua sagde: »Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal styrte dig i Ulykke paa denne Dag!« Derpaa stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem.
Hichun Joshua’n Achan jah’a chun, “Ipi dinga nangin ilah’uva hi hitobang hamsetna hi nahin pohlut ham?” ati. Hichun Israelte jousen Achanleh ainsung mite chu song’in aseplih’un atahsa long’u meiyin ahalgam tauve.
26 Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som staar der den Dag i Dag. Da lagde HERRENS heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.
Achan chunga chun songlom aseuvin tuni changgeijin aumjing nalaije. Hijeh chun hiche munchu hichenia patchun Lungkhamna Phaicham akisahtan ahi. Hichepet chun Pakai lunghanna chu adailhatai.
