Josua 6
1 Men Jeriko var lukket og stængt for Israeliterne, ingen gik ud eller ind.
Israel kaminawk zit o pongah, Jeriko vangpui khongkha to kacakah khah o; mi doeh tasa bangah caeh o ai, vangpui thungah doeh akun o ai.
2 Da sagde HERREN til Josua: »Se, jeg giver Jeriko og dets Konge og Krigere i din Haand.
To naah Angraeng mah Joshua khaeah, Khenah, Na ban ah Jeriko vangpui hoi nawnto siangpahrang doeh, thacak misatuh kaminawk doeh, na ban ah kang paek boeh.
3 Alle eders vaabenføre Mænd skal gaa rundt om Byen, een Gang rundt; det skal I gøre seks Dage;
Vangpui to takui oh, misatuh kaminawk boih hoiah, vangpui to vaito takui oh; to tiah vai tarukto takui oh.
4 og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran Arken. Men den syvende Dag skal I gaa rundt om Byen syv Gange, og Præsterne skal støde i Hornene.
Qaima sarihto mah Angraeng ih thingkhong hmaa ah tuu takii hoi sak ih mongkah to sin o tih; toe ni sarihto naah, vangpui to vai sarihto takui oh; to naah qaimanawk mah mongkah to ueng o tih.
5 Naar der saa blæses i Væderhornet, og I hører Hornets Lyd, skal alt Folket opløfte et vældigt Krigsskrig; saa skal Byens Mur styrte sammen, og Folket kan gaa lige ind, hver fra sin Plads.«
Nihcae mah tuu takii hoi sak ih mongkah kasawkah ueng o moe, mongkah lok to na thaih o naah, kaminawk boih mah tha hoi hang oh; to pacoengah loe vangpui sipae to amtimh tih boeh; to naah kaminawk boih angmacae hmabang ah katoengah caehsak tahang ah, tiah a naa.
6 Josua, Nuns Søn, lod da Præsterne kalde og sagde til dem: »I skal bære Pagtens Ark, og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran HERRENS Ark!«
To pongah Nun capa Joshua mah qaimanawk to kawk moe, nihcae khaeah, Angraeng ih thingkhong to apu oh, qaima sarihto mah Angraeng ih thingkhong hmaa ah tuu takii hoi sak ih mongkah sarihto sin o nasoe, tiah a naa.
7 Og han sagde til Folket: »Drag ud og gaa rundt om Byen, saaledes at de, som bærer Vaaben, gaar foran HERRENS Ark!«
Anih mah kaminawk khaeah, Hmabang ah caeh oh, vangpui to takui oh! Maiphaw maica sin kaminawk Angraeng ih thingkhong hmaa ah caeh oh, tiah naa.
8 Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran HERREN, frem og stødte i Hornene, medens HERRENS Pagts Ark fulgte efter;
Joshua mah kaminawk khaeah lokthuih pacoengah, qaima sarihtonawk loe tuu takii hoi sak ih mongkah sarihto sin o, Angraeng ih thingkhong hmaa ah a caeh o moe, mongkah to ueng o; Angraeng ih thingkhong loe nihcae hnukah bang.
9 og de, som bar Vaaben, gik foran Præsterne, som stødte i Hornene, og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der blæstes i Hornene.
Maiphaw sin kaminawk loe, mongkah ueng qaimanawk ih ahnuk ahmaa caeh o; qaimanawk loe mongkah ueng o moe, hmabangah caeh o poe.
10 Men Josua bød Folket: »I maa ikke opløfte Krigsskrig eller lade eders Røst høre, og intet Ord maa udgaa af eders Mund, før den Dag jeg siger til eder: Raab! Men saa skal I raabe!«
Joshua mah kaminawk khaeah, Kai mah hangh han kang thuih ih ni pha ai karoek to lok apae o hmah, hraw-ang o hmah; hangh han lok kang thuih o naah hang oh, tiah naa.
11 Saa lod han HERRENS Ark bære rundt om Byen, een Gang rundt, og derpaa begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.
To pongah Angraeng ih thingkhong hoi vangpui to takui o; vaito takui o pacoengah, angmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o moe, to ah atai o.
12 Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og Præsterne bar HERRENS Ark,
Joshua loe khawnbang khawnthaw ah angthawk, qaimanawk mah Angraeng ih thingkhong to aput o.
13 og de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran HERRENS Ark, gik og stødte i Hornene; de, som bar Vaaben, gik foran dem, og de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENS Ark, medens der blæstes i Hornene.
Tuu takii hoi sak ih mongkah sin qaima sarihtonawk loe, Angraeng ih thingkhong hmaa ah caeh o poe moe, mongkah to ueng o; maiphaw sin kaminawk loe Angraeng ih thingkhong hmaa ah caeh o; toe hnukah kaom misatuh kaminawk loe Angraeng ih thingkhong hnukah caeh o, qaimanawk loe mongkah ueng hoiah caeh o poe.
14 Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte tilbage til Lejren; saaledes gjorde de seks Dage.
Ni hnetto haih naah doeh vangpui to vaito takui o, to pacoengah atai o haih ahmuen ah amlaem o let; to tiah ni sarihto takui o.
15 Men den syvende Dag brød de op tidligt, ved Morgenrødens Frembrud og gik paa samme Maade syv Gange rundt om Byen; kun paa denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;
Ni sarihto naah loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, a sak o zong ih baktih toengah, vangpui to vai sarihto takui o; to na ni khue ah vangpui to vai sarihto takui o.
16 og syvende Gang stødte Præsterne i Hornene, og Josua sagde til Folket: »Opløft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.
Vai sarihto takui o moe, qaimanawk mah mongkah ueng o naah, Joshua mah kaminawk khaeah, Hang oh! Angraeng mah vangpui to ang paek o boeh.
17 Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den; kun Skøgen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.
Vangpui hoi athung ah kaom hmuennawk boih to paro oh loe, lokkamhaih hoiah Angraeng khaeah paek oh; aicae mah patoeh ih misa khen kami hnik to hawk pongah, tangyat zaw kami Rahab hoi anih ih imthung takoh kaminawk khue to pathlung oh.
18 Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, saa I ikke attraar og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet over Israels lejr og styrter den i Ulykke.
Toe Sithaw mah la o hmah, tiah thuih ih tangoeng ah kaom hmuen to caeh o taak ah; to tih ai nahaeloe nangcae nuiah kasae pha moeng tih; Israel kaminawk ataihaih ahmuen ah kasae omsak kami hoi raihaih phasak kami ah om moeng tih.
19 Men alt Sølv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges HERREN; det skal bringes ind i HERRENS Skatkammer!«
Toe phoisa, sui, sum, sum kamlingnawk hoiah sak ih laom sabaenawk loe Angraeng hanah ciimcai o sak loe, Angraeng ih hmuenmae pakuemhaih thungah suem oh, tiah a naa.
20 Saa opløftede Folket Krigsskrig, og de stødte i Hornene og da Folket hørte Hornene, opløftede det et vældigt Krigsskrig; da styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; saaledes indtog de Byen.
Qaimanawk mah mongkah to ueng o naah, kaminawk to hangh o; kaminawk mah mongkah uenghaih lok thaih o moe, tha hoi hangh o naah, sipae to amtim rup; to naah kaminawk boih angmacae hmaa ah katoengah vangpui thungah akun o moe, vangpui to a lak o.
21 Derpaa lagde de med Sværdet Band paa alt, hvad der var i Byen, Mænd og Kvinder, unge og gamle, Hornkvæg, Smaakvæg og Æsler.
Vangpui thung kaom nongpa, nongpata, nawkta, mitong, maitaw, tuu, laa hrangnawk hoi vangpui thung kaom hmuennawk boih to sumsen hoiah paro pae o boih.
22 Men til de to Mænd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: »Gaa ind i Skøgens Hus og før Kvinden og alt, hvad hendes er, ud derfra, som I tilsvor hende!«
Joshua mah tamquta hoi prae khet han patoeh ih kami hnik khaeah, Tangyat zaw kami im ah caeh hoih loe, anih khaeah lokkamhaih na sak hoi baktih toengah, nongpata angmah hoi a imthung ah kaom kaminawk boih to angzo haih ah, tiah a naa.
23 De unge Mænd, som havde været Spejdere, gik da ind og førte Rahab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Brødre, hele hendes Slægt og alt, hvad hendes var; de førte dem ud og lod dem staa uden for Israels Lejr.
To pongah prae khen thendoeng hnik loe caeh hoi moe, Rahab, amno hoi ampa, angmah ih nawkamyanawk hoi a tawnh ih hmuennawk boih angzoh hoi haih; angmah ih imthung takoh kaminawk lak boih pacoengah, Israel kaminawk ataihaih tasa bangah oh o sak.
24 Men paa Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun Sølvet og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENS Hus's Skatkammer.
To pacoengah vangpui hoi athung ah kaom hmuennawk to hmai hoiah a thlaek o boih; toe phoisa, sui, sum, sum kamlingnawk hoiah sak ih laom sabaenawk loe, Angraeng ih hmuenmae patunghaih im ah a suek o.
25 Men Skøgen Rahab og hendes Fædrenehus og alt, hvad hendes var, lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne og gør det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene, som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.
Toe Jeriko vangpui khet han patoeh ih kami hnik to a hawk pongah, Joshua mah tangyat zaw Rahab hoi ampa imthung takoh kaminawk boih ih hinghaih to pathlung pae; to nongpata loe vaihni ni khoek to Israel kaminawk khaeah oh.
26 Paa den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: »Forbandet være den Mand for HERRENS Aasyn, som indlader sig paa at opbygge denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge Grunden og hans yngste at sætte dens Portfløje ind.«
To naah Joshua mah, Hae Jeriko vangpui pathawk moe, sah let kami loe, Angraeng hmaa ah tangoenghaih tong nasoe; anih loe a calu dung ah vangpui ahmuen sak amtong nasoe loe, a capa asoi dung ah sipae khongkhanawk to thungh nasoe, tiah lokkamhaih to a sak.
27 Saaledes var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele Landet.
Joshua khaeah Angraeng oh pongah, anih ih ahmin to prae boih ah amthang.
