Josua 5
1 Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle Kana'anæerkongerne ved Havet hørte, at HERREN havde ladet Jordans Vand tørre bort foran Israeliterne, indtil de var gaaet over, blev de slaget af Rædsel og tabte Modet over for Israeliterne.
Kane ruodhi duto ma jo-Amor modak yo podho chiengʼ mar aora Jordan to gi ruodhi duto mag jo-Kanaan modak e dho nam nowinjo kaka Jehova Nyasaye notwoyo aora Jordan e nyim jo-Israel nyaka negingʼado, chunygi nobwok kendo ne gionge gi chir mar chomo jo-Israel tir.
2 Paa den Tid sagde HERREN til Josua: »Lav dig Stenknive og omskær paa ny Israeliterne!«
E sechego Jehova Nyasaye nowachone Joshua niya, “Piag pelni mabith mondo ichak terogo jo-Israel nyangu.”
3 Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved Forhudshøjen.
Omiyo Joshua nopiago pelni mabith mi otero jo-Israel nyangu kama iluongo ni Gibeath Haraloth.
4 Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandkøn af Folket, som drog ud af Ægypten, alle vaabenføre Mænd, var døde undervejs i Ørkenen, efter at de var draget ud af Ægypten.
Gima omiyo notimo kamano en nikech ji duto mane oa Misri; ma gin jogo mahikgi noromo kedo e lweny, notho e thim ka gisewuok gia Misri.
5 Hele Folket, som drog ud, havde nok været omskaaret, men af det Folk, som var født i Ørkenen under Vandringen, efter at de var draget ud af Ægypten, var ingen blevet omskaaret;
Jogo duto mane oa Misri noseter nyangu, makmana joma nonywol e thim ka gisea Misri ema ne pod ok oter nyangu.
6 thi i fyrretyve Aar havde Israeliterne vandret i Ørkenen, indtil hele Folket, de vaabenføre Mænd, som var draget ud af Ægypten, var døde, fordi de ikke havde adlydt HERRENS Røst, hvorfor HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land, HERREN havde tilsvoret deres Fædre at ville give os, et Land, der flyder med Mælk og Honning.
Jo-Israel nosewuotho e thim kuom thuolo maromo higni piero angʼwen manyaka ji duto mahikgi oromo kedo e lweny mane giwuokgo Misri nosetho nikech ne ok giseluoro Jehova Nyasaye. Jehova Nyasaye nosekwongʼorenegi ni ok gininee piny mane osingo ne kweregi mondo omigi, piny mopongʼ gi chak kod mor kich.
7 Men deres Børn, som han havde ladet træde i deres Sted, dem omskar Josua; thi de var uomskaarne, eftersom de ikke var blevet omskaaret under Vandringen.
Omiyo yawuotgi mane onywol bangʼe ka gin e thim ema ne Joshua otero nyangu. Ne pod ok otergi nyangu nikech ne oyudo kapod giwuotho e thim.
8 Da saa hele Folket var blevet omskaaret, holdt de sig i Ro, hvor de var i Lejren, indtil de kom sig.
Bangʼ kane ogandani duto oseter nyangu, ne gidongʼ e kambi nyaka ne gichango.
9 Men HERREN sagde til Josua: »I Dag har jeg bortvæltet Ægypternes Forsmædelse fra eder.« Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det hedder den Dag i Dag.
Bangʼ mano, Jehova Nyasaye nowachone Joshua niya, “Kawuono asetieko ajara mar jo-Misri kuomu.” Omiyo kanyo iluongo ni Gilgal nyaka chil kawuono.
10 Medens Israeliterne laa i Lejr i Gilgal, fejrede de Paasken om Aftenen den fjortende Dag i Maaneden paa Jerikos Sletter;
Godhiambo mar odiechiengʼ mar apar angʼwen mar dweno, jo-Israel nochokore Gilgal e pewe mag Jeriko kendo negitimo nyasi mar Pasaka.
11 og Dagen efter Paasken spiste de af Landets Afgrøde, usyrede Brød og ristet Korn;
Kinyne bangʼ Pasaka, mana godiechiengno, negichamo bath nyak mar piny kaka, makati ma ok oketie thowi gi chamb abula.
12 selv samme Dag hørte Mannaen op, da de nu spiste af Landets Afgrøde; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det Aar af Høsten i Kana'ans Land.
Bangʼ odiechiengʼ achiel kane gisechamo chiemo moa e pinyno, chiemb manna ne ok ochako biro ni jo-Israel nikech e higano negichamo mana nyak mar Kanaan.
13 Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han saa op og fik Øje paa en Mand, som stod foran ham med draget Sværd i Haanden. Josua gik da hen til ham og sagde: »Er du en af vore eller en af vore Fjender?«
Ka koro Joshua ne chiegni chopo Jeriko, nongʼiyo nyime mi oneno ngʼato mochungʼ kotingʼo ligangla e lwete. Joshua nosudo machiegni kode mopenje niya, “In jakorwa koso jasikwa?”
14 Han svarede: »Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENS Hær; lige nu er jeg kommet!« Da faldt Josua til Jorden paa sit Ansigt og tilbad og sagde til ham: »Hvad har min Herre at sige sin Tjener?«
Ngʼatno nodwoke niya, “Ok an maru kata mar wasiku, to asebiro kaka jatend lweny mar Jehova Nyasaye.” Omiyo Joshua nopodho auma e nyime gi luor, mi openje niya, “En wach mane ma ruodha nigodo ni jatichne?”
15 Og Fyrsten over HERRENS Hær svarede Josua: »Drag dine Sko af Fødderne, thi det Sted, du staar paa, er helligt!« Det gjorde Josua.
Jatend lweny mar Jehova Nyasaye nodwoko niya, “Gol wuoche manie tiendi, nikech kama ichungoeni en Kama Ler.” Omiyo Joshua notimo kamano.
