Josua 4
1 Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan, sagde HERREN til Josua:
Mipiho chu Jordan agalkai sohhel phatnun, Pakaiyin Joshua komma chun thu ahinseije,
2 »Vælg eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
“Tun phungtinna kon in pasal somleni lhengdoh’in lang,
3 og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor Præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem paa den Plads, hvor I holder Rast i Nat!«
Jordan vadung lailung nadinnauva kon in song somleni hinchoidoh’un, hichu choijunlang tunilhah’a nagenadiu munnachun sekhommun,” ati.
4 Saa lod Josua de tolv Mænd kalde, som han havde til Rede af Israeliterne, een Mand af hver Stamme;
Hitichun Joshua’n Israel phungtinna konna alhendoh somleni hochu akoukhom’in,
5 og Josua sagde til dem: »Gaa foran HERREN eders Guds Ark midt ud i Jordan, og tag saa hver en Sten paa Skulderen, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer,
Amaho komma chun, “Jordan lailung Pakai na Pathennu thingkong masanga khun cheuvinlang mikhatnin songkhat cheh nalengkou uvah hinpuuvin lang, Israel phung somleni a kon in phungkhat’a songkhat cheh, song somleni chu hinchoijun tin aseipeh’in ahi.
6 for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Naar eders Børn i Fremtiden spørger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?
Eihon hiche song hohi melchihna khatna imandiu ahi. Khonungteng leh nachateuvin hiche songhi ipi vetsahna ham tia ahindoh tenguleh,
7 saa skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede foran HERRENS Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans Vand. Og disse Sten skal være Israeliterne et Mindetegn til evig Tid!«
Nanghon hitiahi nadonbutdiu ahi, Pakai kitepna thingkong chu akiput galkai phat chun Jordan vadung chu atanghel jengtan ahi, Israel mipiten itihchan hijongleh ahetjingna diuva hiche songho hi amelchihna hiding ahi tia naseipehdiu ahi.” ati.
8 Da gjorde Israeliterne, som Josua bød, og tog tolv Sten midt i Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted, hvor de holdt Rast, og stillede dem der.
Hitichun mipihon Joshua athupeh bang bangin abol’un ahi. Pakaiyin Joshua ana thupeh bang bangin Jordan vadung lailunga konchun phung khatna songkhat chehtoh kitoh dingin song chu somleni ahin puuvin ahi. Amahon hichu ajangenau ngahmunnah apolutnun het jingna song dingin aphut tauvin ahi.
9 Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan paa det Sted, hvor Præsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der staar de den Dag i Dag.
Joshua’n jong achombeh’in Jordan lailunga kitepna thingkong puho keng phangin achotphanau laitah’a chun song somleni aphutnin ahi. Hichechu tuni geijin aumnalaijin ahi.
10 Men Præsterne, som bar Arken, blev staaende midt i Jordan, indtil alt, hvad HERREN havde paalagt Josua at sige til Folket, var udført, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde paalagt Josua; og Folket gik skyndsomt over.
Mose’n Pakai thupeh ho Joshua anapehson hochu akitoldoh sohkei tokah’in thingkongpua thempuho chu vadung lailunga chun dding jingun ahi. Alangkhatnah mipiho chu kinotah’in vadung chu agalkaijun ahi.
11 Da hele Folket saa havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENS Ark og Præsterne over og stillede sig foran Folket.
Mipiho jouse chu bitkeija agalkai sohkei phatnun Pakai thingkong puho jongchu mipiho mitmu changtah chun agalkaijun ahi.
12 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog væbnet over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;
Galmanchah kichoi Reuben leh Gad phungmi holeh Manasseh phung akehkhatnin Mose thupeh bangin Israelte chu alamkaijun Jordan agalkai masauvin ahi.
13 henved 40 000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN over til Jerikos Sletter til Kamp.
Hitobanga galmanchah kichoi mihem sangsomli hochu galsat dinga kigosadem ahiuve, chuleh, amaho chu Pakai mapuina changpummin Jericho khopi phaicham lang’ah chun agalkai tauvin ahi.
14 Paa den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels Øjne, og de frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.
Hiche nikho chun Pakaiyin Joshua chu Israelte jouse mitmun atunglennin ahi, hitichun amahon ahinkho lhumkeijin agingun, Mose anaja bang bangun jana anapeuvin ahi.
15 Da sagde HERREN til Josua:
Pakaiyin Joshua kommachun hitin anaseije,
16 »Byd Præsterne, som bærer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra Jordan!«
“Vadung tolhgo laiya konchun Pakai kitepna thingkongpu hochu hungdoh dingin thu pen,” ati.
17 Og Josua bød Præsterne: »Stig op fra Jordan!«
Hitichun Joshua’n jong thupeh chu agah neitan ahi.
18 Saa steg Præsterne, som bar HERRENS Pagts Ark, op fra Jordan, og næppe havde deres Fødder betraadt det tørre Land, før Jordans Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine Bredder som før.
Pakai kitepna thingkongpu thempuho chu vadung golaija konna ahungpotdoh uva akengphangun vadung pang tolgo lah chu ahinchot phat’uvin Jordan vadung tuichu ahunglong kitnin tumasanga bang bangin vadung pang aletdoh sohkei kittan ahi.
19 Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den første Maaned og slog Lejr i Gilgal ved Østenden af Jerikolandet.
Mipichun lhamasa nisom channi chun Jordan chu ahung galkaijun Jericho solam Gilgal munna chun ngahmun asemmun ahi.
20 Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal,
Joshua’n Jordan vadunga konna song somleni ahinlah chu hiche Gilgal munnahin alomchang’in asekhommin ahi.
21 og han sagde til Israeliterne: »Naar eders Børn i Fremtiden spørger deres Fædre: Hvad betyder disse Sten?
Hichun Joshua’n Israelte kommachun aseijin, “Khonungleh nachateuvin hichehi ipi vetsahna ham tia nahindoh tenguleh,
22 saa skal I fortælle eders Børn det og sige: Paa tør Bund gik Israel over Jordan derhenne;
Hiteng chuleh nanghon hiche laiya hi Israel chaten Jordan tolgo laiya ahung galkaina munnu chu ahi tia nadonbutdiu ahi,
23 thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand tørre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med det røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var kommet over,
Ajeh chu, na Pakai na Pathennun nangho mitmu tah’a tuichu Achansah’a hitia chu twikhanglensan igalkaisoh kahseuva Achansah banga chu igalkai sohkei tokah uva akansah ahin,
24 for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENS Arm er stærk, at de maa frygte HERREN eders Gud alle Dage.«
Leiset chunga nam jousen Pakai banthahat anatatje ahetsohna diuleh nanghon jong Pakai na Pathennu itihchan hijongleh naginjing theinadiu ahi tia naseipehdiu ahi.” tin aseipeh tai.
