Josua 24

1 Derpaa kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Aasyn.

Józue je vse Izraelove rodove zbral v Sihem in dal poklicati po Izraelove starešine, po njihove poglavarje, po njihove sodnike in po njihove častnike in postavili so se pred Bogom.

2 Da sagde Josua til hele Folket: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

Józue je vsemu ljudstvu rekel: »Tako govori Gospod, Izraelov Bog: ›Vaši očetje so v starih časih prebivali na drugi strani vèleréke, torej Terah, Abrahamov oče in Nahórjev oče in služili drugim bogovom.

3 Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

Vzel sem vašega očeta Abrahama iz druge strani vèleréke in ga vodil skozi vso kánaansko deželo in pomnožil njegovo seme in mu dal Izaka.

4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

Izaku sem dal Jakoba in Ezava. Ezavu sem dal gorovje Seír, da ga vzame v last, toda Jakob in njegovi otroci so odšli dol v Egipt.

5 Derpaa sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

Poslal sem tudi Mojzesa in Arona in Egipt udaril z nadlogami, glede na to, kar sem storil med njimi in potem sem vas privedel ven.

6 og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

Vaše očete sem privedel iz Egipta in prišli ste k morju. Egipčani so vaše očete zasledovali z bojnimi vozovi in konjeniki do Rdečega morja.

7 Da raabte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, saa det dækkede dem; og I saa med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

Ko so klicali h Gospodu, je med vas in Egipčane postavil temo in nadnje privedel morje in jih pokril. Vaše oči so videle, kar sem storil v Egiptu in v divjini ste prebivali dolgo obdobje.

8 førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Haand, saa I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

Privedel sem vas v deželo Amoréjcev, ki so prebivali na drugi strani Jordana. Borili so se z vami in izročil sem jih v vašo roko, da bi lahko vzeli v last njihovo deželo in uničil sem jih izpred vas.

9 Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

Potem je Balák, Cipórjev sin, moábski kralj, vstal in se bojeval zoper Izrael in poslal ter poklical Beórjevega sina Bileáma, da vas prekolne,

10 men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han maatte velsigne eder; saaledes friede jeg eder af hans Haand.

toda nisem hotel prisluhniti Bileámu, zato vas je mirno blagoslovil. Tako sem vas osvobodil iz njegove roke.

11 Derpaa gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Haand.

Odšli ste čez Jordan in prišli do Jerihe. Zoper vas so se borili možje iz Jerihe [in] Amoréjci, Perizéjci, Kánaanci, Hetejci, Girgašéjci, Hivéjci in Jebusejci in izročil sem jih v vašo roko.

12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

Pred vami sem poslal sršena, ki jih je pregnal izpred vas, celó dva kralja Amoréjcev, toda ne s tvojim mečem niti ne s tvojim lokom.

13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

Dal sem vam deželo, za katero se niste trudili in mesta, ki jih niste zgradili, in vi prebivate v njih in jeste od vinogradov in oljčnih nasadov, ki jih niste sadili.‹

14 Saa frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

Zdaj se torej bojte Gospoda in mu služite v iskrenosti in resnici in odstranite bogove, ki so jim služili vaši očetje na drugi strani vèleréke in v Egiptu in služite Gospodu.

15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, saa vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!«

Če pa se vam to zdi zlo, da služite Gospodu, ta dan izberite komu boste služili: ali bogovom, ki so jim služili vaši očetje, ki so bili na drugi strani vèleréke, ali bogovom Amoréjcev, v čigar deželi prebivate. Toda kar se tiče mene in moje hiše, mi bomo služili Gospodu.«

16 Da svarede Folket: »Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

Ljudstvo je odgovorilo in reklo: »Bog ne daj, da bi zapustili Gospoda, da služimo drugim bogovom,

17 nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

kajti Gospod, naš Bog, on je ta, ki je nas in naše očete privedel gor iz egiptovske dežele, iz hiše sužnosti in ki je storil ta velika znamenja v našem pogledu in nas varoval po vsej poti, po kateri smo šli, in med vsem ljudstvom, skozi katero smo šli.

18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogsaa tjene HERREN, thi han er vor Gud!«

Gospod je izpred nas pregnal vse ljudstvo, celo Amoréjce, ki prebivajo v deželi. Zato bomo tudi služili Gospodu, kajti on je naš Bog.«

19 Da sagde Josua til Folket: »I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

Józue je rekel ljudstvu: »Ne morete služiti Gospodu, kajti on je svet Bog; ljubosumen Bog je; ne bo odpustil vaših prestopkov niti vaših grehov.

20 Naar I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder.«

Če zapustite Gospoda in služite tujim bogovom, potem se bo obrnil in vas prizadel in vas použil, potem ko vam je storil dobro.«

21 Da sagde Folket til Josua: »Nej HERREN vil vi tjene!«

Ljudstvo je Józuetu reklo: »Ne, temveč bomo služili Gospodu.«

22 Josua sagde da til Folket: »I er Vidner imod eder selv paa, at I har valgt at tjene HERREN.

Józue je ljudstvu rekel: »Vi ste priče zoper vas same, da ste izbrali Gospoda, da mu služite.« Rekli so: » Mi smo priče.«

23 Saa skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!«

»Zdaj torej odstranite, « je rekel, »tuje bogove, ki so med vami in svoje srce nagnite h Gospodu, Izraelovemu Bogu.«

24 Da sagde Folket til Josua: »HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!«

Ljudstvo je Józuetu reklo: » Gospodu, našemu Bogu, bomo služili in njegov glas bomo ubogali.«

25 Derpaa lod Josua samme Dag Folket indgaa en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

Tako je Józue tega dne sklenil zavezo z ljudstvom in jim postavil zakon in odredbo v Sihemu.

26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som staar i HERRENS Helligdom;

Józue je te besede zapisal v knjigo Božje postave in vzel velik kamen in ga tam postavil pod hrast, ki je bil poleg Gospodovega svetišča.

27 og Josua sagde til hele Folket: »Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENS Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!«

Józue je vsemu ljudstvu rekel: »Glejte, ta kamen nam bo priča, kajti ta je slišal vse Gospodove besede, ki nam jih je govoril. Ta vam bo zato priča, da ne bi zatajili svojega Boga.«

28 Derpaa lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

Tako je Józue ljudstvu pustil oditi, vsakemu možu v svojo dediščino.

29 Efter disse Begivenheder døde HERRENS Tjener Josua, Nuns Søn 110 Aar gammel.

Po vseh teh stvareh se je pripetilo, da je Nunov sin Józue, Gospodov služabnik, umrl, star sto deset let.

30 Og de jordede ham paa hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

Pokopali so ga na meji njegove dediščine, v Timnát Serahu, ki je na gori Efrájim, na severni strani Gáaševega hriba.

31 Og Israel dyrkede HERREN, saa længe Josua levede, og saa længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

Izrael je služil Gospodu vse Józuetove dni in vse dni starešin, ki so preživeli Józueta in ki so poznali vsa Gospodova dela, ki jih je storil za Izrael.

32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem paa den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

Jožefove kosti, ki so jih Izraelovi otroci prinesli gor iz Egipta, so pokopali v Sihemu, na parceli zemlje, ki jo je Jakob kupil od sinov Hamórja, Sihemovega očeta, za sto koščkov srebra in ta je postala dediščina Jožefovih otrok.

33 Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehas's By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

Aronov sin Eleazar je umrl in pokopali so ga na hribu, ki pripada njegovemu sinu Pinhásu, ki mu je bil dan na gori Efrájim.