Josua 24

1 Derpaa kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Aasyn.

Na Joshua el sapkin sruf nukewa lun Israel in tukeni nu Shechem. El pangoneni mwet matu, mwet kol, mwet nununku, ac mwet leum lun Israel, ac elos tukeni ye mutun God.

2 Da sagde Josua til hele Folket: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Pa inge kas ma LEUM GOD lun Israel El fahk, ‘In pacl meet ah, papa matu tomowos muta kutulap in Infacl Euphrates ac alu nu sin god saya. Sie selos pa Terah, papa tumal Abraham ac Nahor.

3 Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

Na nga tuh usalu Abraham, papa matu tomowos, liki acn we, ac kolol sasla in acn Canaan nufon. Ac nga sang fwilin tulik puspis natul. Nga eisalang Isaac nu sel,

4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

ac nu sel Isaac nga eisalang Jacob ac Esau. Nga sang acn fineol uh in acn Edom nu sel Esau tuh in ma lal. A funu Jacob, papa matu tomowos, el ac tulik natul tuh som nu Egypt.

5 Derpaa sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

Tok nga supwalla Moses ac Aaron, ac nga aklokoalokye mwet Egypt, tusruktu nga uskowosme liki acn we.

6 og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

Ke nga use mwet matu lowos liki acn Egypt, mwet Egypt elos ukwalos ke chariot ac ke mwet kasrusr fin horse. Ke mwet matu lowos elos sun Meoa Srusra,

7 Da raabte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, saa det dækkede dem; og I saa med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

elos wowoyak nu sik ac siyuk kasru, na nga orala sie ohk inmasrlolos ac mwet Egypt. Ac nga oru tuh kof uh in sifil folokeni nu faclos mwet Egypt, ac akwalomyalosla. Kowos etu ma nga tuh oru in acn Egypt. “‘Na kowos tuh muta in acn mwesis ke pacl na loeloes se.

8 førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Haand, saa I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

Nga uskowosme nu in acn lun mwet Amor su muta kutulap in Infacl Jordan. Elos tuh mweun lain kowos, tuh nga usot kutangla nu suwos. Kowos eisla acn selos, ac nga kunauselosla ye motowos.

9 Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

Na Balak wen natul Zippor, tokosra lun acn Moab, el tuyak lain kowos, ac el sapla nu sel Balaam, wen natul Beor, elan tuh selngawi kowos.

10 men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han maatte velsigne eder; saaledes friede jeg eder af hans Haand.

Tuh nga tia lohngol Balaam, ouinge el akinsewowoye kowos. Pa inge luman molela luk nu suwos liki inpaol Balak.

11 Derpaa gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Haand.

Na kowos fahsr sasla Infacl Jordan ac tuku nu Jericho. Mwet kol in acn Jericho elos tuh mweun lain kowos oana ke mwet Amor, mwet Periz, mwet Canaan, mwet Hit, mwet Girgash, mwet Hiv, ac mwet Jebus tuh lain kowos, tuh nga sifil pacna oru tuh kowos in kutangulosla nufon.

12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

Ke kowos utyak nu in acn we, nga akfohsyalosyak in tuh ukwauk tokosra luo lun mwet Amor. Kutangla lowos tia ma ke cutlass ac mwe pisr nutuwos.

13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

Ouinge nga sot nu suwos sie acn su kowos tia taknelik fac, ac siti ma kowos tia musaela. Inge kowos muta we ac mongo ke fokin grape ac olive, su ma kowos tia yukwiya.’”

14 Saa frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

Na Joshua el sifil fahk nu selos, “Kowos in akfulatye LEUM GOD, ac kulansap nu sel ke oaru ac inse pwaye. Sisla kutena god su ma mwet matu lowos elos tuh alu nu se in acn Mesopotamia ac Egypt, ac kulansupu LEUM GOD mukena.

15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, saa vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!«

Kowos fin tia lungse kulansupu LEUM GOD, kowos sulela misenge lah su kowos ac kulansupu, lah ac god su mwet matu lowos elos tuh alu nu se in acn Mesopotamia, ku god lun mwet Amor su kowos muta in acn selos misenge. Funu nga ac mwet in lohm sik, kut ac fah kulansupu LEUM GOD.”

16 Da svarede Folket: »Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

Na mwet ah topuk ac fahk, “Kut ac fah tiana ku in sisla LEUM GOD ac kulansupu kutena god saya!

17 nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

LEUM GOD lasr pa uskutme, oayapa mwet matu lasr, liki acn Egypt, acn su kut tuh moul in kohs we. Kut liye pac mwenmen puspis El orala. El karingin kut ke fufahsryesr lasr inmasrlon facl puspis.

18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogsaa tjene HERREN, thi han er vor Gud!«

Ke kut utyak nu in acn ingan, LEUM GOD El lusla mwet Amor su muta we. Ke ma inge, kut ac fah wi pac kulansupu LEUM GOD, tuh El God lasr.”

19 Da sagde Josua til Folket: »I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

Ac Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Sahp kowos ac tia ku in kulansupu LEUM GOD. El sie God mutal, ac El sie God loloik. El ac tia nunak munas ke seakos lowos ac ma koluk lowos.

20 Naar I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder.«

Kowos fin forla lukel ac kulansap nu sin god saya, El ac fah forla liki kowos ac akkeokye kowos ac kunauskowosla, finne El tuh arulana wo nu suwos meet.”

21 Da sagde Folket til Josua: »Nej HERREN vil vi tjene!«

Na mwet uh fahk nu sel Joshua, “Mo! Kut ac kulansap na nu sin LEUM GOD.”

22 Josua sagde da til Folket: »I er Vidner imod eder selv paa, at I har valgt at tjene HERREN.

Na Joshua el fahk, “Kowos mwet loh lowos sifacna ke kowos fahk mu kowos sulela tuh kowos in kulansupu LEUM GOD.” Ac elos fahk, “Aok, kut ac mwet loh lasr sifacna.”

23 Saa skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!«

Na Joshua el fahk nu selos, “Fin pwaye, kowos sisla liki kowos god saya nukewa ma oan yuruwos an, ac sang insiowos in pwayena nu sin LEUM GOD lun Israel.”

24 Da sagde Folket til Josua: »HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!«

Na mwet ah fahk nu sel Joshua, “Kut ac fah kulansap nu sin LEUM GOD lasr, ac akos ma sap lal.”

25 Derpaa lod Josua samme Dag Folket indgaa en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

Ke len sac Joshua el orala sie wulela nu sin mwet uh in acn Shechem, ac el sang nu selos ma sap ac ma oakwuk elos in fahsr kac.

26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som staar i HERRENS Helligdom;

Ac Joshua el simusla ma inge in book in Ma Sap Lun God. Na el eis sie eot lulap ac tulokunak ye sak oak soko sisken Lohm Nuknuk sin LEUM GOD.

27 og Josua sagde til hele Folket: »Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENS Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!«

Ac Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Liye, eot se inge ac fah mwe loh lasr. El lohng kas nukewa ma LEUM GOD El fahk nu sesr. El ac fah mwe loh lain kowos tuh kowos in tia lain God lowos.”

28 Derpaa lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

Na Joshua el supwalik mwet uh, ac elos nukewa folokla, kais sie nu in acn sel sifacna.

29 Efter disse Begivenheder døde HERRENS Tjener Josua, Nuns Søn 110 Aar gammel.

Tukun ma inge, mwet kulansap lun LEUM GOD, Joshua wen natul Nun, el misa ke el yac siofok singoul matwal.

30 Og de jordede ham paa hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

Na elos piknilya in acn sel in Timnath Serah su oan fineol uh in acn Ephraim, su oasr epang in Fineol Gaash.

31 Og Israel dyrkede HERREN, saa længe Josua levede, og saa længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

Mwet Israel elos kulansupu LEUM GOD ke lusen moul lal Joshua nufon, ac tukun el misa ah, elos tafwelana ke lusen moul lun mwet kol lalos su liye ma nukewa ma LEUM GOD El oru nu sin Israel.

32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem paa den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

Ac srel Joseph, su mwet ah use liki acn Egypt, elos pikinya Shechem ke ipin acn se ma Jacob el tuh molela ke ipin silver siofok sin tulik natul Hamor, su papa tumal Shechem. Tok ipin acn se inge tuh itukyang tuh in mwe usru lun tulik natul Joseph.

33 Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehas's By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

Ac Eleazar, wen natul Aaron, el misa ac pukpuki in acn Gibeah ke ipin acn se fineol in acn Ephraim, ma tuh itukyang lal Phinehas, wen natul.