Josua 24

1 Derpaa kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Aasyn.

Hanki Josua'a ana maka Israeli vahera nagate nofite huno Sekemu kumate zamavaretru hu'ne. Anante ranra vahe'ma, ugagota kva vahe'ma, keaga refkohu kva vahe'ma, avoma kreno eri antefatgoma hu eri'za vahera kehige'za vu'za Anumzamofo avure ome atru hu'naze.

2 Da sagde Josua til hele Folket: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

Anante Josua'a ana maka veara amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo amanage huno hu'ne, Korapara neramageho'za Yufretisi timofo kantu kaziga mani'ne'za havi anumzantaminte monora hunteme azageno eno, neramageho Abrahamune Nahori kizani neznafa Tera knafina ehanati'ne.

3 Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

Hianagi neramafa ne' Abrahamuna Yufretisi timofo kantu kaziga me'nea moparegati avrete'na vugota hunte'na maka Kenani mopafina vano nehu'na, agehe'mokizmia zamazeri rama'a nehu'na, zage mofavrea Aisakina ami'noe.

4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

Ana hute'na Aisakina tare ne' mofavrea Jekopune, Isone ami'noe. Hanki Seiria agona mopa Isona ami'noanagi, Jekopu'ene mofavre naga'amo'za Isipi moparega urami'naze.

5 Derpaa sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

Hanki anantera Mosesene Aroninena huzanantogeke Isipi vake'na, tusia knazanteti Isipi vahera zamazeri haviza nehu'na, tamagrira anampinti Nagra'a tamavre'na atiramino'e.

6 og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

Hanki Nagra tamafahe'ina Isipiti zamavare'na atirami'na hagerinkenare oge'za, Isipi vahe'mo'za karisine hosi afu agumpi mani'ne'za zamarotgo hu'za korankre hagerinte e'naze.

7 Da raabte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, saa det dækkede dem; og I saa med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

Hianagi Ra Anumzamo'narega zamaza hanugu zavi krafage nehazage'na, zamagri'ene Isipi vahe amu'nozamifina haninku hugeno haninkino refko huzmante'ne. Hageri huntogeno Isipi sondia vahera maka zamaherefite'ne. Hanki ana'ma Isipi vahete'ma huazana tamagra tamavufinti ke'naze. Hanki tamagra za'zate ka'ma kokampina manita vano hu'naze.

8 førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Haand, saa I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

Hanki Nagra zamavare'na Jodani timofo kantu zage hanati kaziga, Amori vahe mopare vuge'za, hara huramante'nazanagi Nagra tamazampi zamavarentogeta hara huzamagtere'naze. Hanki negazage'na zamazeri haviza hugeta, mopazamia eri'naze.

9 Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

Hagi henka Moapu kini ne' Zipori nemofo Baraki'ma Israeli vahe'ma ha'ma huzmanteku'ma nehuno'a, Beori nemofo Balamuna Israeli vahe kazusi ke huzmantenogu kea atrente'ne.

10 men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han maatte velsigne eder; saaledes friede jeg eder af hans Haand.

Hianagi Nagra Ra Anumzamo'na Balamu'ma hiankea antahiomi'na, nagra hugeno asomu ke huramante'ne. Hige'na Nagra Balaki azampintira tamagu'vazi'noe.

11 Derpaa gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Haand.

Hanki tamagra Jodani tima takahetama Jerikoma azage'za, Jeriko kumate vahe'mo'za hara hurmante'naze. Ana zanke hu'za Amori vahe'ma, Perisi vahe'ma, Kenani vahe'ma, Hiti vahe'ma, Girgasi vahe'ma, Hivi vahe'ma, Jebusi vahe'mo'zanena hara hurmante'nazanagi, Nagra tamaza hu'na tamazampi zamavarentogeta hara huzmagatere'naze.

12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

Hagi Nagra'a tamagritera vugote'na nevu'na ha' vahe'tmia zamatazamina, zamazeri koro hu'noe. Ana'ma huazamo higeke tare Amori kini netremokea korora fre'na'e. Tamagra'a bainati kazinteti'ene ati keve tamiretira hara huznanteta zanavre otre'naze.

13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

Hanki tamagra'a eri'zana e'ori'naza mopane, tamagra'a onki'naza ranra kumatamugeta nemanita, tamagra'a tamazampinti onkri'naza waini hozafinti'ene olivi hozafintira tagitma ne'naze.

14 Saa frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

E'ina hu'negu menina Ra Anumzamofona koro huntetma tamagu'areti tamage hutma monora hunenteta eri'zana erinteho. Hagi timofo kantu kaziga Isipima tamagehe'zama mani'ne'za mono'ma hunte'naza havi anumzantamintera monora huonteta, Ra Anumzamofonke monora hunteho.

15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, saa vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!«

Hagi Ra Anumzamofo mono'ma hunenteta eri'zama erinte'zanku'ma tamavesrama hanigeta menina iza monora huntegahazafi huama hiho. Tamafahe'zama Yufretisi timofo kantu kaziga Mesapotomia mopare mono hunte'naza havi anumzante monora huntegahazafi, Amori vahe'ma mopazamifima emani'naza vahe'mokizmi havi anumzantaminte monora huntegahazo? Hianagi nagrane a'mofavre ni'anena, Ra Anumzamofo tagra monora hunenteta eri'zana erintegahune.

16 Da svarede Folket: »Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

Anante ana maka vea kevumo'za kenona'a amanage hu'naze, tagra tamagerafa huta Ra Anumzana atreta mago'a havi anumzantera monora huozmantegahune.

17 nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

Na'ankure Agra Ra Anumzana tagri Anumzamo Agra'a, tafahe'ine tagri'enena Isipi vahe kazokzo eri'zama erinezmantompintira tavreno etirami'ne. Ana huteno tavufinti negonkeno, ana maka kaguvazana eri fore nehuno, kama e'nompina hakare'a kuma vahe mani'nazanagi Anumzamo'a kva hurantegeta amu'nozmifina e'none.

18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogsaa tjene HERREN, thi han er vor Gud!«

Hanki ko'ma ama mopafima mani'naza vahe'ene, Amori vahe'enena negonkeno Ra Anumzamo'a zamahenati atre'ne. E'ina hu'negu tagranena Ra Anumzamofo monora hunenteta eri'zama'a erintegahune. Na'ankure Agrake tagri Anumzana mani'ne.

19 Da sagde Josua til Folket: »I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

Hanki Josua'a amanage huno zamasami'ne, Tamagra Ra Anumzamofona monora hunenteta eri'zana eriontegahaze. Na'ankure Agra ruotage hu'neno, kanivere Anumza mani'neankino, tamagri kumi'ene, hazenkema hu'naza kumira apase oramantegahie.

20 Naar I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder.«

Hanki tamagrama Ra Anumzamofo tamefi hunemita, ru vahe'mofo havi anumzantaminte mono'ma huntesnazana, Agra knare huno kegava huramanteno e'neanagi, rukrahe huno rimpa aheneramanteno knazanteti tamagrira tamahe fanane hugahie.

21 Da sagde Folket til Josua: »Nej HERREN vil vi tjene!«

Hianagi vea kevumo'za Josuana amanage hu'za asmi'naze, i'o tagra Ra Anumzana Agrike monora huntegahune.

22 Josua sagde da til Folket: »I er Vidner imod eder selv paa, at I har valgt at tjene HERREN.

Anante Josua'a anage huno vea kevua zamasami'ne, tamagra'a huama nehutma, huvempa hutma Ra Anumzana Agrike monora hunenteta eri'zama'a erintegahune nehazo? Hige'za, izo tagra'a tagipinti huama huta nehune.

23 Saa skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!«

Hanki Josua'a mago'ane zamasamino, ru vahe'mokizmi havi anumzantamima tamagranema me'neana eri netreta, Rana Israeli vahe'mota Ra Anumzante tamagu'a rukrahe huta amage anteho.

24 Da sagde Folket til Josua: »HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!«

Hanki vea kevumo'za Josuana asami'za, Ra Anumzana tagri Anumzamofo monora hunenteta, eri'zama'a erinenteta, Agri kemofo amage'a antegahune.

25 Derpaa lod Josua samme Dag Folket indgaa en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

Hanki ana zupa Josua'a Sekemu kumate vea nagara Anumzanema huhagerafi huvempa kea nezamasamino, kasegene tra kenena amage antehogu zamasami'ne.

26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som staar i HERRENS Helligdom;

Hanki ana nanekeramina Ra Anumzamofo kasegema me'nea avontafepi Josua'a krente'ne. Ana huteno, anante Josua'a mago ra have erino Ra Anumzamofo seli mono noma me'nea tavaonte oki zafa agafare retrure'ne.

27 og Josua sagde til hele Folket: »Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENS Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!«

Anama huteno Josua'a maka vea kevumofona amanage huno zamasami'ne, keho, maka zupa ama havema negeta tagrama huvempama hu'nona kegu tagesa antahigahune. Ra Anumzamo'ma tasamia nanekea ama havema negesuta, ama ana havemo mago avame'za me'nenketa Anumzamofo nanekea ruotagregahune.

28 Derpaa lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

Anagema huteno Josua'a ana maka veara huzamantege'za erisantimahare'za nemaniza kumatega vu'za e'za hu'naze.

29 Efter disse Begivenheder døde HERRENS Tjener Josua, Nuns Søn 110 Aar gammel.

Hanki anazama huvagareteno zaza kna omani'neno Ra Anumzamofo eri'za ne' Nuni nemofo Josuana, kafu'amo'a 110ni hutegeno fri'ne.

30 Og de jordede ham paa hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

Hige'za Gasi agonamofo noti kaziga Efraemi naga'mokizmi agona mopamofo asoparega, Timnat Sera rankumate agra'ama erisantimahare'nea mopafi asente'naze.

31 Og Israel dyrkede HERREN, saa længe Josua levede, og saa længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

Hanki Israeli vahe'mo'za Josua'ma kasefa huno mani'nea knafine, agranema ranra vahe'mo'zama Ra Anumzamo'ma mikazama hiazama ke'naza vahe'mokizmi knafina Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofona monora hunte'za eri'zana erinte'naze.

32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem paa den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

Hanki Israeli vahe'mo'zama Josefe zaferinama Isipiti'ma eri'zama e'nazana Sekemu asente'naze. Anama asente'naza mopa Hamori vahe'mokizmi nezamafa Sekemuna 100'a silva zago nemino Jekopu'a mizase'nea mopafi asente'naze. Hanki Israeli vahe'mo'zama Josefe zaferinama asentete'za, ana mopa Josefe naga'mokizmi su'zane hu'za refko huzmi'naze.

33 Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehas's By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

Hanki Aroni nemofo Eleaza'ma frige'za Gibea kumate asente'naze. Ana Gibea rankumara Efraemi naga'mokizmi agona moparega Eleazari nemofo Finiasi ami'naza rankumate asente'naze.