Josua 22

1 Derpaa lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig

U waⱪitta Yǝxua Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisidikilǝrni qaⱪirip ularƣa: —

2 og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad HERRENS Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har paabudt eder.

Silǝr bolsanglar Pǝrwǝrdigarning ⱪuli Musaning silǝrgǝ buyruƣinining ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪildinglar, mening silǝrgǝ ǝmr ⱪilƣan barliⱪ sɵzlirimgimu ⱪulaⱪ saldinglar;

3 I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.

silǝr bu nurƣun künlǝrdǝ taki bügüngǝ ⱪǝdǝr ⱪerindaxliringlarni taxliwǝtmǝy, bǝlki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar [silǝrgǝ] ǝmr ⱪilƣan wǝzipini tutup kǝldinglar;

4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENS Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.

ǝmdi Pǝrwǝrdigar Hudayinglar wǝdǝ ⱪilƣinidǝk, ⱪerindaxliringlarƣa aramliⱪ bǝrdi; xunga silǝr Pǝrwǝrdigarning ⱪuli Musa Iordan dǝryasining u tǝripidǝ silǝrgǝ bǝrgǝn miras zemininglarƣa, ɵz qedirliringlarƣa ⱪaytip beringlar.

5 Kun maa I omhyggeligt agte paa at holde det Bud og den Lov, HERRENS Tjener Moses paalagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre paa alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!«

Pǝⱪǝtla Pǝrwǝrdigarning ⱪuli Musa silǝrgǝ buyrup tapxurƣan ⱪanun-ǝmrlǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa, yǝni Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, Uning barliⱪ yollirida mengip, ǝmrlirini tutup uningƣa baƣlinip, pütün ⱪǝlbinglar wǝ pütün jan-dilinglar bilǝn Uning hizmitidǝ boluxⱪa ihlas bilǝn kɵngül bɵlünglar, — dedi.

6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.

Xuning bilǝn Yǝxua ularni bǝht-bǝrikǝt tilǝp, yolƣa saldi; ular ɵz qedirliriƣa ⱪaytip ketixti.

7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,

Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisigǝ bolsa Musa ularƣa Baxanni miras ⱪilip bǝrgǝnidi; yǝnǝ bir yerim ⱪǝbiligǝ Yǝxua Iordan dǝryasining bu ⱪeti, yǝni ƣǝrb tǝripidǝ ularning ⱪerindaxlirining arisida miras bǝrdi. Yǝxua ularni ɵz qedirliriƣa ⱪaytix yoliƣa salƣan waⱪtida, u ularƣimu bǝht-bǝrikǝt tilǝp,

8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

ularƣa: — Intayin kɵp bayliⱪlar, intayin kɵp qarpaylarni, xundaⱪla kɵp miⱪdarda kümüx, altun, mis, tɵmür wǝ kiyim-keqǝklǝrni elip, ɵz qediringlarƣa ⱪaytip beringlar; düxmǝnliringlardin alƣan oljini ⱪerindaxliringlarƣa ülǝxtürüp beringlar, dedi.

9 Saa forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde faaet i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENS Bud ved Moses;

U waⱪitta Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisi Ⱪanaan zeminidiki Xiloⱨdin qiⱪip Israillardin ayrilip, Pǝrwǝrdigarning Musaning wasitisi bilǝn ⱪilƣan ǝmri boyiqǝ ularning tǝǝlluⱪati bolƣan ɵz miras zemini Gilead yurtiƣa ⱪarap ⱪaytip mangdi.

10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter, der saas viden om.

Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisi Ⱪanaan zeminidiki Iordan dǝryasining boyidiki Gǝlilotⱪa yetip kǝlgǝndǝ, u yǝrdǝ Iordan dǝryasining boyida bir ⱪurbangaⱨni yasidi; ⱪurbangaⱨ naⱨayiti qong wǝ ⱨǝywǝtlik yasalƣanidi.

11 Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter paa Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, paa Israeliternes Side.

Israillarƣa: «Mana Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisi Ⱪanaan zeminidiki Iordan dǝryasining u ⱪetidiki Gǝlilotta, yǝni Israillarning udulida bir ⱪurbangaⱨni yasaptu» degǝn hǝwǝr anglandi.

12 Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

Israillar bu hǝwǝrni angliƣan ⱨaman, ularning pütkül jamaiti ular bilǝn uruxux üqün Xiloⱨⱪa toplandi.

13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

U waⱪitta Israillar kaⱨin Əliazarning oƣli Finiⱨasni Gilead zeminidiki Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisigǝ mangdurdi

14 tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;

wǝ xundaⱪla uning bilǝn on ǝmirni, Israilning ⱨǝrbir ⱪǝbilisidin jǝmǝt baxliⱪi bolƣan birdin ǝmirni uningƣa ⱨǝmraⱨ ⱪilip ǝwǝtti; ⱨǝrbir ǝmir ⱨǝrⱪaysi ata jǝmǝttiki mingliƣan Israillarning kattiwexi idi.

15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de saaledes til dem:

Bular ǝmdi Gilead zeminiƣa, Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisigǝ kelip ularƣa: —

16 »Saaledes siger hele HERRENS Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begaaet mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?

Mana Pǝrwǝrdigarning pütkül jamaiti silǝrgǝ mundaⱪ dǝydu: «Silǝrning Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin yenip, ɵzünglarƣa ⱪurbangaⱨni yasap, Israilning Hudasidin yüz ɵrüp, Pǝrwǝrdigarƣa asiyliⱪ ⱪilip ɵtküzgǝn bu rǝzillikinglar zadi ⱪandaⱪ ix?

17 Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har faaet os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?

Peorda burun ɵtküzgǝn ⱪǝbiⱨlikimiz bizgǝ yetip axmasmu? Gǝrqǝ Pǝrwǝrdigarning jamaitining bexiƣa waba qüxkǝn bolsimu, biz tehi bügüngǝ ⱪǝdǝr bu ixtin ɵzimizni paklandurmiduⱪ.

18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Naar I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.

Silǝr bügün Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin yandinglar; xundaⱪ boliduki, silǝr bügün Pǝrwǝrdigarƣa asiyliⱪ ⱪilƣan bolƣaqⱪa, u jǝzmǝn ǝtǝ Israilning pütkül jamaitigǝ ƣǝzǝplinidu.

19 Hvis det Land, I har faaet i Eje, er urent, saa gaa over til det Land, der er HERRENS Ejendom, der, hvor HERRENS Bolig staar, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!

Ⱨalbuki, mubada silǝr miras ⱪilip alƣan zemin napak bolup ⱪalƣan bolsa, Pǝrwǝrdigarning tǝwǝliki bolƣan zeminƣa, Uning qediri tiklǝngǝn yurtⱪa yenip kelip, arimizda miras elinglar. Pǝⱪǝt Pǝrwǝrdigar Hudayimizning ⱪurbangaⱨidin baxⱪa ɵzünglar üqün ⱪurbangaⱨ yasax bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa wǝ bizlǝrgǝ asiyliⱪ ⱪilmanglar.

20 Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Maatte han ikke dø for sin Brøde?«

Zǝraⱨning oƣli Aⱪan ⱨaram bekitilgǝn nǝrsilǝrdin elip, itaǝtsizlik ⱪilƣan ǝmǝsmu? Xu sǝwǝbtin ⱪǝbiⱨliki üqün yalƣuz ular ɵltürülüp ⱪalmay, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi yǝnǝ pütkül Israil jamaitining üstigǝ qüxkǝn ǝmǝsmu?».

21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder saaledes:

Xuning bilǝn Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨ yerim ⱪǝbilisi mingliƣan Israillarning kattiwaxliriƣa jawab berip mundaⱪ dedi: —

22 »Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,

«Ilaⱨlarning ilaⱨi Pǝrwǝrdigardur! Ilaⱨlarning ilaⱨi bolƣan Pǝrwǝrdigar Ɵzi buni bilidu, Israilmu uni bilgǝy! Əgǝr bu ix asiyliⱪ bolsa yaki Pǝrwǝrdigarƣa itaǝtsizlik bolsa, ǝmdi bizlǝrni bügun ɵlümdin ayimanglar!

23 at vi har bygget os et Alter, gid han saa maa unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpaa eller for at bringe Takofre derpaa, saa straffe HERREN det!

Əgǝr bizning ɵzimiz üqün ⱪurbangaⱨni yasiximiz Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin yenix üqün bolƣan bolsa, xundaⱪla ⱪurbangaⱨning üstidǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunux, axliⱪ ⱨǝdiyǝlirini sunux, inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪlirini sunux üqün bolƣan bolsa, undaⱪta Pǝrwǝrdigar Ɵzi bu ix toƣruluⱪ bizdin ⱨesab alsun;

24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?

ǝksiqǝ bu ixni ⱪiliximizning sǝwǝbi ⱨǝⱪiⱪǝtǝn xuki, kǝlgüsidǝ silǝrning baliliringlar bizning balilirimizƣa: «Silǝrning Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar bilǝn ⱪandaⱪ munasiwitinglar bar?

25 HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og saaledes kunde eders Børn faa vore til at høre op med at frygte HERREN.

Əy Rubǝnlǝr wǝ Gadlar, Pǝrwǝrdigar biz bilǝn silǝrning otturimizda Iordan dǝryasini qegra ⱪilip ⱪoyƣan ǝmǝsmu? Xunga silǝrning Pǝrwǝrdigardin ⱨeqⱪandaⱪ nesiwǝnglar yoⱪtur!» deyixidin ǝndixǝ ⱪilduⱪ.

26 Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,

Xunga biz: «Ⱪopup bir ⱪurbangaⱨ yasayli; lekin bu kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar üqünmu ǝmǝs, baxⱪa hil ⱪurbanliⱪlar üqünmu ǝmǝs,

27 men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENS Tjeneste for hans Aasyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!

bǝlki kǝlgüsidǝ Pǝrwǝrdigarning aldida kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlirimiz bilǝn baxⱪa hil ⱪurbanliⱪlirimiz wǝ inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪlirimiz bilǝn uning ibaditidǝ boluximiz üqün, silǝr wǝ bizning otturimizda, xundaⱪla keyinki dǝwrlirimizdǝ bir ǝslǝtmǝ guwaⱨliⱪ bolsun üqün uni yasiduⱪ; baliliringlarning kǝlgüsidǝ balilirimizƣa «Pǝrwǝrdigardin ⱨeqⱪandaⱪ nesiwǝnglar yoⱪ» demǝsliki üqün xundaⱪ ⱪilduⱪ.

28 Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger saaledes til os og vore Efterkommere, saa siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENS Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.

Əgǝr ular kǝlgüsidǝ biz bilǝn ǝwladlirimizƣa xundaⱪ desǝ, biz jawab berip: «Mana, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunux üqün yaki baxⱪa hil ⱪurbanliⱪlarni sunux üqün yasalƣan ǝmǝs, bǝlki silǝr bilǝn bizning otturimizda bir guwaⱨliⱪ bolsun dǝp yasalƣan, bu Pǝrwǝrdigarning ata-bowilirimiz yasiƣan ⱪurbangaⱨining ǝndizisidur!» deyǝlǝymiz.

29 Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som staar foran hans Bolig!«

Pǝrwǝrdigarƣa asiyliⱪ ⱪilip, Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin yenip, Pǝrwǝrdigar Hudayimizning qedirining aldida turƣan ⱪurbangaⱨtin baxⱪa ikkinqi bir ⱪurbangaⱨni yasap, uning üstidǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ, axliⱪ ⱨǝdiyǝlǝr wǝ baxⱪa hil ⱪurbanliⱪlarni ɵtküzüx niyiti bizdin neri bolƣay!».

30 Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

Kaⱨin Finiⱨas wǝ uning bilǝn billǝ kǝlgǝn jamaǝt ǝmirliri, yǝni mingliƣan Israillarning kattiwaxliri Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨlǝrning eytⱪan sɵzlirini angliƣanda ular xuningdin hux boldi.

31 og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: »I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENS Haand!«

Əliazarning oƣli kaⱨin Finiⱨas Rubǝnlǝr, Gadlar wǝ Manassǝⱨlǝrgǝ: — Silǝr Pǝrwǝrdigarƣa bu itaǝtsizlikni ⱪilmiƣininglar üqün Pǝrwǝrdigarning otturimizda turuwatⱪanliⱪini ǝmdi bilduⱪ; silǝr bu ix bilǝn Israillarni Pǝrwǝrdigarning ⱪolidin ⱪutⱪuzdunglar, dedi.

32 Derpaa vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversterne tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

Andin Əliazar kaⱨinning oƣli Finiⱨas bilǝn ǝmirlǝr Rubǝnlǝr wǝ Gadlarning yenidin, Gilead zeminidin qiⱪip Ⱪanaan zeminiƣa Israillarning yeniƣa yenip kelip bu hǝwǝrni ularƣa dǝp bǝrdi.

33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere paa at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

Bu ix Israillarning nǝziridǝ yahxi kɵründi; Israillar Hudaƣa ⱨǝmdusana eytip, Rubǝnlǝr bilǝn Gadlarƣa ⱨujum ⱪilip, ular bilǝn uruxup ularning turuwatⱪan zeminini wǝyran ⱪilayli, degǝn gǝpni ikkinqi tilƣa almidi.

34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; »thi, « sagde de, »det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!«

Rubǝnlǝr bilǝn Gadlar bu ⱪurbangaⱨⱪa «Guwaⱨliⱪ» dǝp at ⱪoydi; qünki ular: — «U arimizda Pǝrwǝrdigarning Huda ikǝnlikigǝ guwaⱨtur» dedi.