< Josua 22 >

1 Derpaa lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig
Pea naʻe fekau ʻe Siosiua ke haʻu ʻae faʻahinga ʻo Lupeni mo e faʻahinga ʻo Kata, mo hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase,
2 og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad HERRENS Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har paabudt eder.
Pea pehē ʻe ia kiate kinautolu, “Kuo mou fai ʻaia kotoa pē naʻe fekau ʻe Mōsese ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova kiate kimoutolu, pea kuo mou fai talangofua kiate au ʻi he ngaahi meʻa kotoa pē naʻaku fekau kiate kimoutolu:
3 I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
Naʻe ʻikai te mou liʻaki homou kāinga ʻi he ngaahi ʻaho lahi ʻo aʻu ki he ʻaho ni, ka kuo mou tauhi ʻae enginaki ʻoe fekau ʻa Sihova ko homou ʻOtua.
4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENS Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.
Pea ko eni, kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua ʻae mālōlō ki homou kāinga ʻo hangē ko ʻene talaʻofa kiate kinautolu; ko ia ke mou liu atu ni, ʻo ʻalu ki homou ngaahi fale fehikitaki, pea ki he fonua ʻo homou tofiʻa, ʻaia naʻe foaki ʻe Mōsese ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova kiate kimoutolu ʻi he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani.
5 Kun maa I omhyggeligt agte paa at holde det Bud og den Lov, HERRENS Tjener Moses paalagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre paa alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!«
Ka mou faʻa vakai ʻo fai ki he fekau mo e fono, ʻaia naʻe fakapapau ʻe Mōsese ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova kiate kimoutolu, ke mou ʻofa kia Sihova ko homou ʻOtua, pea ke ʻaʻeva ʻi hono ngaahi hala, pea ke tauhi ʻene ngaahi fekau, pea ke mou pikitai kiate ia, pea ke mou tauhi ia ʻaki homou loto kotoa, pea mo homou laumālie kotoa.”
6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.
Naʻe pehē ʻae tāpuakiʻi ʻakinautolu ʻe Siosiua, ʻo ne fekau ʻakinautolu ke ʻalu: pea naʻa nau ʻalu ki honau ngaahi fale fehikitaki.
7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,
Pea naʻe foaki ʻe Mōsese ki hono vaeuaʻanga ʻe taha ʻoe faʻahinga ʻo Manase ʻae tofiʻa ʻi Pesani; ka ki hono vaeuaʻanga ʻe taha naʻe foaki ʻe Siosiua fakataha mo honau kāinga ʻi he kauvai ni ʻo Sioatani ki he potu lulunga. Pea ʻi he fekau ʻakinautolu ʻe Siosiua ke ʻalu foki ki honau ngaahi fale fehikitaki, naʻa ne toki tāpuakiʻi ʻakinautolu,
8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.
Pea lea ʻe ia kiate kinautolu, ʻo pehē, Toe ʻalu mo e koloa lahi ki homou ngaahi fale fehikitaki, mo e fanga manu lahi, mo e siliva, mo e koula, mo e palasa, mo e ʻaione, pea mo e ngaahi kofu lahi: mou vahevahe ʻae vete ʻo homou ngaahi fili ki homou kāinga.
9 Saa forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde faaet i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENS Bud ved Moses;
Pea naʻe ʻalu ʻae fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata mo hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase, ʻonau ʻalu mei he fānau ʻa ʻIsileli ʻi Sailo, ʻaia ʻoku ʻi he fonua ko Kēnani, kenau ʻalu ki he fonua ʻo Kiliati, ki he fonua ʻo honau tofiʻa, ʻaia naʻa nau maʻu, ʻo fakatatau ki he folofola ʻa Sihova ʻi he nima ʻo Mōsese.
10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter, der saas viden om.
Pea ʻi heʻenau hoko ki he veʻe Sioatani, ʻaia ʻoku ʻi he fonua ko Kēnani, naʻe fokotuʻu ʻi ai ʻe he fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata mo hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase ʻae ʻesifeilaulau ofi ki Sioatani, ʻae ʻesifeilaulau lahi ke vakai ki ai.
11 Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter paa Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, paa Israeliternes Side.
Pea naʻe fanongo ʻe he fānau ʻa ʻIsileli ki he lau, “Vakai, kuo langa ʻae feilaulauʻanga ʻe he fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata mo hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase ʻo hanga atu ki he fonua ko Kēnani, ʻi he veʻe Sioatani, ʻi he aʻaʻanga ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.”
12 Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
Pea ʻi he fanongo ki ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli, naʻe fakataha ʻae fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli ʻi Sailo, koeʻuhi kenau ʻalu ʻo tauʻi ʻakinautolu.
13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
Pea naʻe fekau ʻe he fānau ʻa ʻIsileli ki he fānau ʻa Lupeni, mo e fānau ʻa Kata, pea ki he vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase, ʻi he fonua ko Kiliati, ʻa Finiasi ko e foha ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki,
14 tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;
Pea naʻe ʻalu mo ia ʻae ʻeiki ʻe toko hongofulu, ʻae ʻeiki ʻe taha ʻi he fale ʻeiki taki taha ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli; pea naʻa nau taki taha ʻeiki ia ʻi he fale ʻo ʻenau ngaahi tamai ʻi he ngaahi toko afe ʻo ʻIsileli.
15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de saaledes til dem:
Pea naʻa nau haʻu ki he fānau ʻa Lupeni, pea ki he fānau ʻa Kata, pea ki hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase, ki he fonua ko Kiliati, pea naʻa nau lea kiate kinautolu, ʻo pehē,
16 »Saaledes siger hele HERRENS Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begaaet mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?
‌ʻOku pehē mai ʻe he fakataha kotoa pē ʻa Sihova, “Ko e hā ʻae meʻa hala ni kuo mou fai ki he ʻOtua ʻo ʻIsileli, ke tafoki he ʻaho ni mei he muimui ʻia Sihova, ʻi hoʻomou langa kiate kimoutolu ha feilaulauʻanga, koeʻuhi ke mou fai angatuʻu he ʻaho ni kia Sihova?
17 Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har faaet os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?
He kuo siʻi fau kiate kitautolu ʻae hia ʻa Peoli, (ʻaia ʻoku teʻeki fakamaʻa ʻakitautolu mei ai he ʻaho ni, ka ko e moʻoni naʻe ai ʻae mahaki lahi ʻi he fakataha ʻa Sihova, )
18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Naar I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.
Kuo mou tafoki ai ʻakimoutolu he ʻaho ni mei he muimui ʻia Sihova? Pea ʻe pehē, ʻi hoʻomou angatuʻu he ʻaho ni kia Sihova, ʻe houhau ia ʻapongipongi ki he kakai fakataha kotoa pē ʻo ʻIsileli.
19 Hvis det Land, I har faaet i Eje, er urent, saa gaa over til det Land, der er HERRENS Ejendom, der, hvor HERRENS Bolig staar, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!
Ka koeʻuhi, kapau ʻoku taʻemaʻa ʻae fonua ʻo homou tofiʻa, pea mou hiki mai ki he fonua ki he tofiʻa ʻo Sihova, ʻaia ʻoku tuʻu ai ʻae fale fehikitaki ʻo Sihova, pea maʻu ʻae tofiʻa fakataha mo kimautolu: kaeʻoua te mou angatuʻu kia Sihova, pea angatuʻu kiate kimautolu, ʻi he fokotuʻu ʻae feilaulauʻanga moʻomoutolu, kae tuku ʻae feilaulauʻanga ʻo Sihova ko hotau ʻOtua.
20 Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Maatte han ikke dø for sin Brøde?«
‌ʻIkai naʻe fai hala ʻe ʻAkani ko e foha ʻo Sela ʻi he meʻa fakamalaʻia, pea naʻe tō ai ʻae houhau ki he kakai fakataha kotoa pē ʻo ʻIsileli? Pea naʻe ʻikai malaʻia tokotaha pe ʻae tangata ko ia ʻi heʻene hia.”
21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder saaledes:
Pea naʻe lea ai ʻae fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata mo hono vaeuaʻanga ʻoe faʻahinga ʻo Manase, ʻo tali, ʻonau pehē ki he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe ʻo ʻIsileli,
22 »Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,
“Ko Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi ʻotua, ko Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi ʻotua, ʻoku ne ʻafioʻi, pea ʻe ʻilo ia mo ʻIsileli foki; kapau kuo fai eni ʻi he angatuʻu, pea kapau ʻoku fai ʻi he talangataʻa kia Sihova, (ʻoua naʻa fakamoʻui ʻakimautolu he ʻaho ni, )
23 at vi har bygget os et Alter, gid han saa maa unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpaa eller for at bringe Takofre derpaa, saa straffe HERREN det!
‌ʻEmau langa homau feilaulauʻanga ke tafoki mei heʻemau muimui ʻia Sihova, pea kapau ko e meʻa ke fai ki ai ʻemau ngaahi feilaulau tutu, pe ko e feilaulau meʻakai, pea ke ʻatu ʻi ai ʻae ngaahi feilaulau fakalelei, tuku ke totongi ia ʻe Sihova pe;
24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?
Pea kapau naʻe ʻikai te mau fai ia ko e manavahē ki he meʻa ni, ʻo pehē, ʻe lea nai ʻe hoʻomou fānau ʻamui ki heʻemau fānau, ʻo pehē, ‘Ko e hā ʻoku mou kau ai ʻakimoutolu kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli?
25 HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og saaledes kunde eders Børn faa vore til at høre op med at frygte HERREN.
He kuo ngaohi ʻe Sihova ʻa Sioatani ko e ngataʻanga vahevahe ʻiate kimautolu mo kimoutolu, ʻakimoutolu ʻae fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata; ʻoku ʻikai hamou tofiʻa ʻia Sihova;’ ko ia ʻe fai ʻe hoʻomou fānau ke taʻofi ʻemau fānau ʻi heʻenau manavahē kia Sihova.
26 Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,
Ko ia naʻa mau alea ai, ʻo pehē, ‘Ke tau tokonaki ʻo langa haʻatau feilaulauʻanga, ʻoku ʻikai ki he feilaulau tutu, pe ki he feilaulau:
27 men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENS Tjeneste for hans Aasyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!
Ka koeʻuhi ke hoko ko e fakamoʻoni ia kiate kimautolu mo kimoutolu, pea ki hotau ngaahi toʻutangata kimui ʻiate kitautolu, koeʻuhi ke mau fai ʻae ngāue ʻa Sihova ʻi hono ʻao ʻaki ʻemau ngaahi feilaulau tutu, mo ʻemau ngaahi feilaulau, mo ʻemau ngaahi feilaulau fakalelei; ke ʻoua naʻa lau ʻe hoʻomou fānau ki heʻemau fānau ʻamui, ʻOku ʻikai te mou kau kia Sihova.’
28 Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger saaledes til os og vore Efterkommere, saa siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENS Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.
Ko ia naʻa mau pehē, ʻe hoko ʻo pehē, ‘Kapau tenau lau kiate kimautolu, pe ki homau toʻutangata kimui, pea te mau tali, ʻo pehē, Vakai ki hono fakatātā ʻoe feilaulauʻanga ʻo Sihova, ʻaia naʻe ngaohi ʻe heʻemau ngaahi tamai, naʻe ʻikai ki he feilaulau tutu, pe ki he ngaahi feilaulau: ka ko e meʻa fakamoʻoni kiate kimautolu mo kimoutolu.’
29 Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som staar foran hans Bolig!«
Ke taʻofi ʻe he ʻOtua ke ʻoua ʻaupito naʻa mau angatuʻu kia Sihova, ʻo tafoki he ʻaho ni mei he muimui ʻia Sihova, ke langa ʻae feilaulauʻanga ki he ngaahi feilaulau tutu, pe ki he ngaahi feilaulau meʻakai, pe ki he ngaahi feilaulau, kae tuku ʻae feilaulauʻanga ʻo Sihova ko hotau ʻOtua ʻaia ʻoku ʻi he mata fale fehikitaki ʻoʻona.”
30 Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
Pea ʻi he fanongo ʻe Finiasi ko e taulaʻeiki, mo e ngaahi ʻeiki ʻoe kakai fakataha, mo e ʻeiki ʻoe ngaahi toko afe ʻo ʻIsileli ʻaia naʻe ʻiate ia, ki he ngaahi lea naʻe lea ʻaki ʻe he fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata, mo e fānau ʻa Manase, naʻa nau fiemālie ai.
31 og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: »I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENS Haand!«
Pea naʻe lea ʻa Finiasi ko e foha ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki ki he fānau ʻa Lupeni, pea ki he fānau ʻa Kata, pea ki he fānau ʻa Manase, “ʻOku mau mamata he ʻaho ni ʻoku ʻiate kitautolu ʻa Sihova, koeʻuhi ʻoku ʻikai te mou fai ʻae meʻa hala ni kia Sihova; ko eni kuo mou fakamoʻui ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei he nima ʻo Sihova.”
32 Derpaa vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversterne tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
Pea naʻe liu mai ʻa Finiasi ko e foha ʻo ʻEliesa ko e taulaʻeiki, mo e ngaahi ʻeiki, mei he fānau ʻa Lupeni, pea mei he fānau ʻa Kata, mei he fonua ko Kiliati, ki he fonua ko Kēnani, ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻonau ʻomi ʻae ongoongo kiate kinautolu.
33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere paa at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
Pea naʻe fiemālie ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli; pea naʻe fakafetaʻi ki he ʻOtua ʻe he fānau ʻa ʻIsileli, pea naʻe ʻikai tenau loto ke ʻalu ke tauʻi ʻakinautolu, ke fakaʻauha ʻae fonua naʻe nofo ai ʻae fānau ʻa Lupeni, mo Kata.
34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; »thi, « sagde de, »det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!«
Pea naʻe ui ʻe he fānau ʻa Lupeni mo e fānau ʻa Kata ʻae feilaulauʻanga, “Ko e fakamoʻoni eni ʻiate kitaua ko Sihova ko e ʻOtua.”

< Josua 22 >