Josua 22

1 Derpaa lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig

Anante Rubeni naga'ma Gati naga'ma, amu'nompinti refko hu'naza Manase nagara Josua'a kehige'za eme eri tru hazageno,

2 og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad HERRENS Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har paabudt eder.

amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma hihoma huno'ma huramante'nea zana ana maka hago huvagare'naze. Ana nehutma nagrama hihoma hu'na huankea ana maka amage ante'naze.

3 I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.

Hanki korapa knareti eno menima ama knare'ma egetma, tamagra tamafuhe'ina zamatreta ofretma, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma e'ina hugahaze huno'ma tami'nea eri'zana ana maka erivagare'naze.

4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENS Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.

Hanki menina Ra Anumzana tamagri Anumzamo huvempama hu'nea ke'a amage anteno tamafuhe'ina manigsa zami'ne. E'ina hu'negu Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma tami'nea mopa zage hanati kaziga Jodani timofo kantu kaziga nonkumatamima mane'nea mopare vugahaze.

5 Kun maa I omhyggeligt agte paa at holde det Bud og den Lov, HERRENS Tjener Moses paalagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre paa alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!«

Hianagi Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma tami'nea kasegene tra kenena kegava huso'e hu'netma amage anteho. Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avesinenteta, Agri avu'ava nevaririta, kasege'a amage nenteta, Agrane tragoteta mani'neta, maka tamagu tamenteti hutma Agri eri'zana erinteho.

6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.

Anante Josua'a asomu ke huzamanteteno huzmantege'za seli nonkuma zamirega vu'naze.

7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,

Hanki amu'nompinti'ma refkoma haza ruga'a Manase nagara Mosese'a Basani kazigati mago mopa ko zami'ne. Hanki Manase naga'ma amu'nompinti'ma refkoma hu'naza nagara Israeli vahe'mo'za'ma Jodani timofo zage fre kaziga mopama erinafinti Josua'a mopa zami'ne. Anama huteno'a Josua'a asomu ke huzamanteteno huzamantege'za seli nonkuma zamirega nevzageno,

8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

amanage huno zamasami'ne, tamagra rama'a feno zantamine bulimakao afu kevutamima, silvama, golima, bronsima, aenine, rama'a knare kukenanema, ha'ma hu zamagatereta eri'naza zantamina erita menina seli nonkuma tamirega vuta tamafuhe'zanena ome refko huta eriho.

9 Saa forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde faaet i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENS Bud ved Moses;

Ana hutege'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'za Israeli vahera Kenani kaziga Sailo kumate zamatre'za, Ra Anumzamo'ma Mosese asami'nea kante ante'za eri'naza moparega Gileati vu'naze.

10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter, der saas viden om.

Hanki Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'zama Kenani Mopa atre'za Jodani ti tava'onte Geliloti ete'za, anante tusi'a kresramna vu ita tro hu'naze.

11 Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter paa Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, paa Israeliternes Side.

Hagi anama hazazana mago'a vahe'mo'za kete'za vu'za Israeli vahe'mokizmia ome zmasami'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'za vu'za Kenani mopama ome atretega Gelilotia, Jodani timofo tavaonte tagri mopa kaziga, Kresramana vu ita ome tro hu'naze hazage'za,

12 Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

ana zamofo nanekema nentahi'za ana maka Israeli vahe'mo'za oti'za ha' huzmante'naku Sailo kumate eri tru hu'za trotra hu'naze.

13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

Hagi Israeli vahe'mo'za pristi ne' Eleazar nemofo Fineasina huntazageno, Rubenima, Gatima, amu'nompinti'ma refko hu'za vu'naza Manase naga'ma Gileatima mani'narega vu'ne.

14 tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;

Hanki Finiasi'enena 10ni'a vugagota kva vahetamine huzmantazage'za vu'naze. Ana vahera tauseni'a Israeli vahepima mago'mago naga'nofi'ma mani'nafintira vugagota hu'naza vahe'age, mago'mago huhamprintetere hazage'za vu'naze.

15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de saaledes til dem:

Hanki Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'ma hu'za Gileati kumate'ma mani'nare e'za amanage hu'za eme zamasmi'naze,

16 »Saaledes siger hele HERRENS Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begaaet mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?

ana maka Ra Anumzamofo kevu naga'mo'za amanage hu'za hu'naze. Na'ahigeta amanahu tamavu tamavara huta Ra Anumzamofona antahi omi'naze. Na'ahigeta Ra Anumzamofona tamefira humita ke'a rutagreta menina ama kresramna vu ita Ra Anumzamofoma ha'marente'zana tamagra tro hu'naze.

17 Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har faaet os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?

Kora Peori kumate'ma, mani'neta kumi hunkeno Ra Anumzamo'a mago kri atregeno vahe'a eme zamazeri haviza hu'neane, hagi meninena ana kumimo'a tatreno ovu'ne. Tamagrama antahi'zana ana hazenke zamo'a knare hu'nefi, ana hu'negeta mago'ene ru hazenkea nehazo?

18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Naar I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.

Hagi menina Ra Anumzamofona tamamefira hunemize, menima Ra Anumzamofoma Agri kema ontahita ha'ma rentesageno'a, okina Agra ana maka Israeli vahe'mota rimpa aherantegahie.

19 Hvis det Land, I har faaet i Eje, er urent, saa gaa over til det Land, der er HERRENS Ejendom, der, hvor HERRENS Bolig staar, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!

Hagi mopa tamimo'ma Anumzamofo avure'ma havizama hu'ne hutama hanuta, tamagra eta tagri mopafima Ra Anumzamofo seli mono noma me'nere, Agri mopa fatgofi tagrane emaniho. Hanki tamagra na'a hu'negeta Ra Anumzamofona ke'a antahi nomita tagrira tatreta vuta, Ra Anumzana tagri Anumzamofo Kresramana vu itama ko'ma me'neana atreta, ru kresramna vu ita tro nehaze.

20 Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Maatte han ikke dø for sin Brøde?«

Hagi Ra Anumzamo'ma i'o hu'nea zantamima, Zera nemofo Akani'ma Jeriko rankumapinti'ma Ra Anumzamofo ke'ma ru tagreno'ma eri'nea kumi'amofo kna'a agrakera ofri'neanki mago'a nema agri kumimofo kna'ama eri'za fri'naza zana tamagera okaniho.

21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder saaledes:

Anante Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a amu'nompinti refkoma hu'naza Manase naga'mo'za oti'za Israeli vahepima nagate nofite'ma ugagota hu'naza vahera amanage hu'za zamasmi'naze,

22 »Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,

hankavenentake Anumzana Ra Anumzana Agrake mani'ne, magoke hankavenentake hu'nea Ra Anumzamo Agra antahi'ne, hu'negu Israeli vahe'motanena antahiho, tagrama Ra Anumzamofo kema rutagrege, Agri kasegema ovariri nesunketa menina oratreta tahe friho.

23 at vi har bygget os et Alter, gid han saa maa unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpaa eller for at bringe Takofre derpaa, saa straffe HERREN det!

Hanki tagrama Ra Anumzamofoma tamefi humi kazigati'ma kresramna vu ofama huge, witi ofa huge, mago tarimpa hu ofama hu kresramna vu itama tro'ma hu'nesunkeno'a, Ra Anumzamo'a Agra'a tagrira tazeri haviza hugahie.

24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?

Hianagi tagrama ana itama tro'ma hu'nonana, henkama tamagri tamagehe'za, tagri tageheinku hu'za, tagri Ra Anumzantera monora huontege, amagera ontegahazema hu'za hu'zanku koro huta tro hu'none.

25 HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og saaledes kunde eders Børn faa vore til at høre op med at frygte HERREN.

Hanki tagri'ene, tamagri'ene amu'nompina Ra Anumzamo Jodani tinte mopamofo agema'a ante'neankita, tamagra Rubeni naga'ene Gati nagara tagri naga omani'naze nehu'za, Anumzana tamagri Anumza omani'neankita monora huonteho hu'za hu'zanku koro huta ana ita tro hu'none.

26 Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,

E'ina agafare amanage hu'none, kresramna vu itama tro'ma hu'nonana tevefima kresramna vu ofa hu ito, mago'a zama kresramna vu ofa hu ita trora osu'none.

27 men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENS Tjeneste for hans Aasyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!

Hagi tamagri'ene tagri'enena ama anazamo'a mago avame'za mane'neno, tagehezama henkama fore'ma hanaza vahera zamaveri huno, tagranena Ra Anumzana Agriteke monora hunentone hugahaze. Ana hanige'za tamagranena Ra Anumzamofo avurera tevefi kresramna vu ofane, ruzahu ruzahu ofaramine, rimpa fru ofanena mono noma'afina hunentaze hugahaze. Ru ete henka tamagri tamagehe'za tagri tagehe'inku hu'za tamagra Ra Anumzamofo vahe omani'naze huzanku anara hu'none.

28 Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger saaledes til os og vore Efterkommere, saa siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENS Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.

E'ina hu'negu tagra amanage huta hu'none, tamagrama amanahu kema tagritero, tagehe'inte'ma hanageta amanage huta zamasmigahune huta hu'none, Ra Anumzamofo kresramna vu itama tafahezama tro hazageno me'neana keho, mago kresramna vu ofa huge, ruzahu ruzahu ofa hu ita trora osu'nonanki tamagri'ene tagri'ene amu'nompina, ama ana itamo'a mago avame'za me'ne huta hugahune.

29 Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som staar foran hans Bolig!«

Tagrama ama ana itama tro'ma hu'nonana, tevefi kre fanane hu ofa huge, witi ofa huge, ruzahu ruzahu ofama hu ita trora osu'none. Tagra e'inama hanuta, Ra Anumzamofona tamefi humita ke'a rutagregahune. Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamofo itama seli mono nomofo avugama me'nea kresramna vu itamofo noma eri'nigure huta trora huonte'none.

30 Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

Hanki pristi ne' Fineasi'ene Israeli vahepima mago mago naga nofite'ma ugagota hutere hu'naza vahe'mo'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, Manase naga'mo'zama hazankema nentahi'za, zamagra zamarimpa fru nehu'za muse hu'naze.

31 og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: »I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENS Haand!«

Hanki anante pristi ne' Eleazari nemofo Finiasi'a, Rubenima, Gatine, Manase nagara amanage huno zamasami'ne, menina tagrama keama'ma hunana Ra Anumzamo'a tagrane mani'ne. Na'ankure tamagra Ra Anumzamofo ke'a tamefira huonte'naze, e'inama hazana maka Israeli vahe'mota Ra Anumzamofo azampintira tagu'vazize.

32 Derpaa vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversterne tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

Ana keagama hute'za pristi ne' Eleaza nemofo Finiasi'ene Israeli nagapi nagate nofite ugagota hu'naza kva vahe'mo'za ete Kenani e'za Rubenine, Gati, naga'enema keagama hu'naza zamofo agenkea Israeli vahera Gileati kumate mani'nage'za eme zamisami'naze.

33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere paa at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

Hanki anazamofo agenkema Israeli naga'mo'zama nentahi'za muse hu'za Anumzamofo ra agi nemi'za, Rubenine, Gati naga'ma nemaniza mopama ha' huzamanteta mopazamima eri haviza hugahunema hu'naza ke'a eri atre'naze.

34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; »thi, « sagde de, »det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!«

Hanki Rubenine, Gati naga'mo'za ana itamofonkura hu'za Amu'nontifi Avame'za me'nena Ra Anumzana tagri Anumza mani'ne huta antahi amigahune hu'za agi'a antemi'naze.