< Josua 21 >
1 Derpaa traadte Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse frem for Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse
Da gik Øversterne for Leviternes Fædrenehuse frem til Eleasar, Præsten, og til Josva, Nuns Søn, og til Øversterne for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer,
2 og talte saaledes til dem i Silo i Kana'ans Land: »HERREN bød ved Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhørende Græsmarker til vort Kvæg.«
og de talede til dem i Silo i Kanaans Land og sagde: Herren bød ved Mose, at man skulde give os Stæder at bo udi og deres Marker til vort Kvæg.
3 Da afgav Israeliterne i Følge HERRENS Bud af deres Arvelod følgende Byer med Græsmarker til Leviterne.
Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter Herrens Mund, disse Stæder og deres Marker.
4 Loddet faldt først for Kehatiternes Slægter, saaledes at Præsten Arons Sønner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,
Og Lodden kom ud for Kahathiternes Slægter; og Arons, Præstens Børn af Leviterne fik af Judas Stamme og Simeons Stamme og af Benjamins Stamme ved Lodkastningen tretten Stæder.
5 mens de andre Kehatiter ved Lodkastningen efter deres Slægter fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.
Men de øvrige Kahaths Børn fik af Efraims Stammes Slægter og af Dans Stamme og af den halve Manasse Stamme ved Lodkastningen ti Stæder.
6 Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slægter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan.
Og Gersons Børn fik af Isaskars Stammes Slægter og af Asers Stamme og af Nafthali Stamme og af den halve Manasse Stamme i Basan ved Lodkastningen tretten Stæder.
7 Merariterne fik efter deres Slægter tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
Merari Børn efter deres Slægter fik af Rubens Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme tolv Stæder.
8 Og Israeliterne afgav ved Lodkastning følgende Byer med Græsmarker til Leviterne, saaledes som HERREN havde paabudt ved Moses.
Saa gave Israels Børn Leviterne ved Lodkastning disse Stæder og deres Marker, ligesom Herren havde budet ved Mose.
9 Af Judæernes og Simeoniternes Stammer afgav de følgende ved Navn, nævnte Byer.
Og de gave dem af Judas Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme disse Stæder, som man nævnede ved Navn.
10 Arons Sønner, der hørte til Kehatiternes Slægter blandt Levis Sønner — thi for dem faldt Loddet først — fik følgende:
Og Arons Børn af Kahathiternes Slægter, af Levi Børn, fik disse — thi den første Lod var deres —
11 Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas Bjerge, med omliggende Græsmarker;
og de gave ham Arba, Anoks Faders Stad, det er Hebron paa Judas Bjerg, og dens Agerland rundt omkring den.
12 men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Søn, i Eje.
Og Stadens Mark og dens Landsbyer gave de Kaleb, Jefunne Søn, til hans Ejendom.
13 Præsten Arons Sønner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Libna med omliggende Græsmarker,
Og de gave Arons, Præstens Børn Tilflugtsstaden for Manddrabere Hebron og dens Marker og Libna og dens Marker
14 Jattir med omliggende Græsmarker, Esjtemoa med omliggende Græsmarker,
og Jathir og dens Marker og Esthemoa og dens Marker
15 Holon med omliggende Græsmarker, Debir med omliggende Græsmarker,
og Holon og dens Marker og Debir og dens Marker
16 Asjan med omliggende Græsmarker, Jutta med omliggende Græsmarker og Bet-Sjemesj med omliggende Græsmarker; tilsammen ni Byer af de to Stammer;
og Ajin og dens Marker og Jutta og dens Marker og Beth-Semes og dens Marker, ni Stæder af disse to Stammer;
17 og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Græsmarker, Geba med omliggende Græsmarker,
men af Benjamins Stamme: Gibeon og dens Marker, Geba og dens Marker,
18 Anatot med omliggende Græsmarker og Alemet med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer.
Anathoth og dens Marker og Almon og dens Marker, fire Stæder.
19 Præsternes, Arons Sønners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med omliggende Græsmarker.
Alle Præsternes, Arons Børns, Stæder vare tretten Stæder og deres Marker.
20 Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige Kehatiter, fik de Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.
Men Kahaths Børns Slægter, af Leviterne, de andre af Kahaths Børn, fik de Stæder, som hørte til deres Lod, af Efraims Stamme.
21 Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende Græsmarker,
Og de gave dem Tilflugtsstaden for Manddrabere Sikem og dens Marker, paa Efraims Bjerg, og Geser og dens Marker
22 Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
og Kibzaim og dens Marker og Beth-Horon og dens Marker, fire Stæder;
23 og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker, Gibbeton med omliggende Græsmarker,
og af Dans Stamme: Eltheke og dens Marker, Gibbethon og dens Marker,
24 Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Ajalon og dens Marker, Gath-Rimmon og dens Marker, fire Stæder;
25 og af Manasses halve Stamme Ta'anak med omliggende Græsmarker og Jibleam med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
og af den halve Manasse Stamme: Thaanak og dens Marker og Gath-Rimmon og dens Marker, to Stæder.
26 i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt de øvrige Kehatiters Slægter.
Alle Stæder vare ti og deres Marker for de andre Kahaths Børns Slægter.
27 Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker og Asjtarot med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
Og Gersons Børn af Leviternes Slægter gave de af den halve Manasse Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Golan i Basan og dens Marker og Beesthera og dens Marker, to Stæder;
28 og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker, Daberat med omliggende Græsmarker,
og af Isaskars Stamme: Kisjon og dens Marker, Dabrath og dens Marker,
29 Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Jarmuth og dens Marker, En-Gannim og dens Marker, fire Stæder;
30 og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Græsmarker, Abdon med omliggende Græsmarker,
og af Asers Stamme: Miseal og dens Marker, Abdon og dens Marker,
31 Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Helkath og dens Marker, og Rehob og dens Marker, fire Stæder;
32 og af Naftalis Stamme Kedesj i Galilæa, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Hammot-Dor med omliggende Græsmarker og Kartan med omliggende Græsmarker; tilsammen tre Byer;
og af Nafthali Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Kedes i Galilæa og dens Marker og Hamoth-Dor og dens Marker og Karthan og dens Marker, tre Stæder;
33 Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde i alt tretten med omliggende Græsmarker.
alle Gersoniternes Stæder efter deres Slægter vare tretten Stæder og deres Marker.
34 De øvrige Leviter, Merariternes Slægter, fik af Zebulons Stamme Jokneam med omliggende Græsmarker, Karta med omliggende Græsmarker,
Men til Merari Børns Slægter, som vare de øvrige af Leviterne, gave de af Sebulons Stamme: Jokneam og dens Marker, Kartha og dens Marker,
35 Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Dimna og dens Marker, Nahalal og dens Marker, fire Stæder;
36 og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i Ørkenen paa Højsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Jaza med omliggende Græsmarker.
og af Rubens Stamme: Bezer og dens Marker og Jahza og dens Marker,
37 Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa'at med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Kedemoth og dens Marker og Mefaath og dens Marker, fire Stæder;
38 og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Mahanajim med omliggende Græsmarker,
og af Gads Stamme: Tilflugtsstaden for Manddrabere Ramoth i Gilead og dens Marker og Mahanajim og dens Marker,
39 Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja'zer med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
Hesbon og dens Marker, Jaeser og dens Marker; alle de Stæder vare fire.
40 Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige Levitslægter, Merariterne efter deres Slægter, udgjorde i alt tolv.
Alle disse vare Merari Børns Stæder efter deres Slægter, de øvrige af Leviternes Slægter, og deres Lod var tolv Stæder.
41 Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte og fyrretyve med omliggende Græsmarker.
Alle Leviternes Stæder midt i Israels Børns Ejendom, vare otte og fyrretyve Stæder og deres Marker.
42 Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Græsmarker med; det gjaldt for alle disse Byer.
Disse Stæder laa hver for sig, med deres Marker trindt omkring; saaledes havde det sig med alle disse.
43 Saaledes gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret deres Fædre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og bosatte sig der.
Og Herren gav Israel alt det Land, som han havde svoret at give deres Fædre, og de toge det i Eje og boede derudi.
44 Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret deres Fædre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Haand.
Og Herren gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og ingen bestod for deres Ansigt af alle deres Fjender; Herren gav alle deres Fjender i deres Haand.
45 Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.
Der blev ikke et Ord til intet af alle de gode Ord, som Herren havde talet til Israels Hus, det opfyldtes alt sammen.