Josua 2
1 Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: »Gaa hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!« De gav sig da paa Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.
Nun e capa Joshua ni Shittim khopui koehoi tuet hanelah arulah hoi tami kahni touh a patoun. Kanaan ram Jeriko khopui lah cet awh nateh, khenhaw atipouh e patetlah ahnimouh roi ni a cei roi teh, ka kâyawt e Rahab im a kâen roi teh, hawvah ao roi.
2 Da blev der meldt Kongen af Jeriko: »Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!«
Kho thung e tami tangawn ni hai hote ram heh tanouk hanelah Isarel miphun tangawn ni paduem tangmin lah khopui thung kâen awh toe ati awh teh, Jeriko siangpahrangnaw a thaisak toung dawkvah,
3 Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: »Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!«
Jeriko siangpahrang ni Rahab koe na im ka tho ni teh kaluennaw hah tâcawt sak. Ahnimanaw teh khopui thung tanouk hanelah a tho awh toe telah kâ a poe awh.
4 Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: »Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
Rahab ni hote tami roi hah a kâhro sak teh, kai koe tami a tho bokheiyah. Hatei nâhoi maw a tho tie teh ka panuek hoeh.
5 og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, saa kan I indhente dem!«
Kho hmo longkha khan tawmlei nah ahnimouh roi teh a tâco roi toe. Nâ lah maw a cei roi tie ka panuek hoeh toe. Karang lah pâlei awh. Na pha awh han doeh atipouh.
6 Men hun havde ført dem op paa Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud paa Taget.
Telah a dei eiteh hotnaw hah im van a luen sak teh lemphu vah a hro toe.
7 Mændene satte saa efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, saa snart Forfølgerne var udenfor.
Thoundounnaw ni Jordan palang rakanae lam koe lah a pâlei awh. Khopui alawilah a pha hoiyah khopui longkhanaw pueng koung a khan awh.
8 Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op paa Taget til dem;
A hro e naw a i hoehnahlan, napui teh ahnimanaw a onae lemphu vah a luen teh,
9 og hun sagde til dem: »Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.
BAWIPA Cathut ni nangmanaw hete ram na poe toe tie hah nangmouh koe kaimouh ni pueng hoi ka tâsue awh teh, nangmouh kecu dawk ram thung e tami pueng a lungro awh toe tie kai ni ka panue.
10 Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, paa hvem I lagde Band.
Nangmouh teh Izip ram hoi na tâco awh navah, Edom tuipui BAWIPA Cathut ni a hak sak tie hai thoseh, Jordan palang namran kaawm e pueng na raphoe awh teh, Amor siangpahrang, Sihon hoi Og dawkvah nangmouh ni hno na sak e pueng hai thoseh kaimouh ni ka thai awh toe.
11 Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede paa Jorden.
Hote kamthang ka thai awh navah, kaimouh teh, nangmouh kecu dawk tami buet touh dawk hai taranhawinae awm hoeh toe. Bangkongtetpawiteh, nangmae BAWIPA Cathut teh, a Lathueng Poung e BAWIPA Cathut lah ao.
12 Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene Hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn paa,
Hatdawkvah, nangmouh dawk sannu ni hawinae ka sak e dawkvah, nangmouh ni hai rei ka tâcawt e kaimouh dawk hai hawinae sak awh nateh,
13 at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!«
kaie anu apa, hmaunawngha, ka thangroinaw koe, ahnimouh hoi kâkuen e pueng hai thet laipalah a hringnae hlout sak hanelah Cathut koe lawkkamnae sak awh nateh, thoekâbo awh. Mitnoutnae hno hai na poe haw atipouh.
14 Da sagde Mændene til hende: »Vi indestaar med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og naar HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!«
Ahnimanaw ni hai nang ni kaimouh hoi sak hane na kamnuek sak hoehpawiteh, nang na hring na hanelah kaimae hringnae teh, laicei lah awm naseh. Hete ram het BAWIPA Cathut ni na poe torei teh, nang dawk yuemkamcu lah ka o vaiteh, hawinae ka sak han telah ati awh.
15 Derpaa hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus laa ved Bymuren, og hun boede ved Muren;
Hote napui a onae im teh, khopui tungdumnae ateng lah ao dawkvah, ahnimanaw hah hlalangaw dawk rui hoi a pabo teh
16 og hun sagde til dem: »Gaa ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gaa eders Vej!«
nangmanaw na pâlei e taminaw koehoi na hlout thai awh nahan mon lah yawng awh nateh, hnin thum touh kâhrawk awh. Nangmouh katawngnaw a ban hnukkhu hoi cet awh atipouh.
17 Mændene sagde til hende: »Paa denne Maade vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge:
Ahnimanaw ni nang ni thoekâbo sak e dawk kaimouh koe yon phat sak hanh.
18 Naar vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og saa skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.
Hete ram dawk kaimouh ka pha toteh, atu kaimouh na pabonae hlalangaw dawk hete langsanrui hah pen nateh, manu napa, na thangroinaw hoi na imthungkhunaw abuemlah na im dawk koung na pâkhueng han.
19 Enhver, som saa gaar uden for din Husdør, maa selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld paa os; men hvis der lægges Haand paa nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret paa os.
Na im dawk hoi alawilah ka tâcawt e tami teh dout pawiteh, a ma dawkvah khang naseh. Kaimouh teh yon dawk hoi ka hlout awh han. Na imthungkhunaw ka thet payon awh pawiteh kaimouh ni ka khang awh han.
20 Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!«
Kaimae thaw hai na dei pouh boipawiteh, atu thoe na kâbo sak e dawk hoi kaimouh hai ka hlout awh han.
21 Da sagde hun: »Lad det være, som I siger!« Saa lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.
Napui ni hai lawk na dei awh e patetlah awm lawiseh ati teh a ceisak. Napui ni hai rui paling e hah hlalangaw dawk a pakhi.
22 Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt paa Vejen uden at finde dem.
Ahnimanaw teh mon dawk a pha hoehroukrak a cei awh teh, kapâleinaw a ban hoehroukrak hnin thum touh ao awh. Kapâleinaw ni a tawng awh eiteh hmawt awh hoeh.
23 Derpaa begav de to Mænd sig paa Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.
Ahnimouh roi teh mon hoi a kum teh tui a raka roi. Nun e capa Joshua koe a pha teh, a kâhmo e hnonaw pueng hah a dei pouh.
24 Og de sagde til Josua: »HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!«
BAWIPA Cathut ni hote ram abuemlah maimae kut dawk na poe toe. Maimouh kecu dawk ram thung kaawm e tami pueng a lungpuen awh telah Joshua koe a dei pouh awh.
