Josua 2

1 Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: »Gaa hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!« De gav sig da paa Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.

Nun chapa Joshua’n Shittim’a kon in aguh’a gamvelhi dingin mini anasoldoh’in hitihin anavailhah’in ahi. Chelhonnin lang Jericho geijin agamchu gakholpeh lhonnin ati. Hitichun amani achelhonnin Rahab notinu in na agalhung lhonnin hicheachun agageh lhontan ahi.

2 Da blev der meldt Kongen af Jeriko: »Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!«

Hiche chu Jericho lengpa kom agalhut tauvin, “Ven, hiche gam kholtoh dingin Israel mi phabep tujannin ahunguve,” agatiuvin ahi.

3 Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: »Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!«

Hichun Jericho lengpan Rahab kommachun mi asollin hitihin agaseisah e, “Hiche gamsung velhi dinga hungho nainna hunglut hochu hinpuidoh’in” atin ahi.

4 Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: »Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;

Rahab chun miteni chu anasel ahinai, ahinla aman anadonbutnin, “Amani chu ahunglhonnai ahin hoiya konna hunglhonham ti keiman kahepoi.

5 og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, saa kan I indhente dem!«

Kho ahung jinkon kelkot kikhading konchakhun apotdoh lhontai, hoilangpen ajotlhon ham keiman kahepoi, delloi leuchun naphahdiu ahi,” ati.

6 Men hun havde ført dem op paa Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud paa Taget.

Ahinlah amanun amani chu indan chunglanga apuitouvin patkung lom inchunga anaphou lah’a chun asellin ahi.

7 Mændene satte saa efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, saa snart Forfølgerne var udenfor.

Hiche jouchun lengpa sepaiten Jordan panmun lampi geijin aganungdel’un ahi. Anungdel ho chu apotdoh jou jouvun Jericho khopi kelkot chu akhahtauvin ahi.

8 Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op paa Taget til dem;

Gamvelhi teni jan alup masang lhon in, Rahab inchunga amani chu kihoulimpi dingin kaltouvin,

9 og hun sagde til dem: »Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.

ajah lhonnah hitin aseije, “Pakaiyin hiche gamhi nangho napeh’u ahitai ti keiman kahei, nangho ginnan eilodim tauvin, hiche gam mitehi nangho kichatna a tijagam kahitauve.

10 Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, paa hvem I lagde Band.

Ajeh chu Egypt gamma konna nahung potdoh’u chun Pakaiyin nangho dingin twikhanglen san Achansah’in, chuleh Jordan luigal langa um Amor lengteni Sihor le Og nasuhmang hellu jongchu kana jauvin ahi.

11 Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede paa Jorden.

Hiche thuhi kajah jeh’un kalunguhi alhalhop jengin, nangho kimaitopi ding hi koima angapcha umtalou ahi. Ajeh chu Pakai na Pathennu hi thaneitah, chunga van le noiya lei Pathen ahi.

12 Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene Hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn paa,

Hijeh chun, keiman nangni kakithopi lhon bang’a hi nangnin jong keile kainsung mite hi kh otona nei neilhonding hinam Pakai minin kihahsellhon’in lang,

13 at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!«

Hiche Jericho khopi hi nalah tenguleh, kapa le kanu, kasopi pasalho le kasopi numeiho, kainsung mite jouseule keima neihinghoi diu hinam amelchihna khat neipelhonin ati.

14 Da sagde Mændene til hende: »Vi indestaar med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og naar HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!«

Amanin adonbut lhonnin, nangin neiseidoh lhonlou pouleh nainsungu hoidohna dingin keini hinkho hi kakitepnalhon ahiyenge. Pakaiyin hiche gamhi eipeh tenguleh kakitepna lhon dungjuija khotona kahin neidiu ahi atilhonne.

15 Derpaa hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus laa ved Bymuren, og hun boede ved Muren;

Hichejou chun, Rahab in jong, amanichu khaokhat nin bangkotna konchun agahkhailhan ahi. Ajeh chu Rahab inchu hiche khopi kulpi pala kingamma ahi.

16 og hun sagde til dem: »Gaa ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gaa eders Vej!«

Amanun ajahlhonnah, “Molchung langa kaltou lhonnin, ajole minungdel ho chun nahin tohkha get unte, hicheachun nithum hung umlhonnin minungdel ho chu ahung kile kahsen kisel lhonnin, chujoutengleh nachenanom lhonnah chetheilhon tan,” ati.

17 Mændene sagde til hende: »Paa denne Maade vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge:

Apotdoh masang lhonnin, amanin amanu komma chun, “Nanghon nakiseipeh’u dungjuija hi nahung chonnuleh keiho jong kakitepnao bangahi kahintohdiu ahi atilhonne.

18 Naar vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og saa skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.

Keihohi hiche gammahi kahung tenguleh nangin hiche khaosan hi keini neikhailhah lhonna hiche bangkotna konna hi nana khailhahding ahi. Chujouteng, nainsung mite jouse, napa, nang, nasopiho jousele nainsung mite jouse nainsunguva hi nana umdiu ahi.

19 Enhver, som saa gaar uden for din Husdør, maa selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld paa os; men hvis der lægges Haand paa nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret paa os.

Ijemtia napotdoh’uva lamlen dunga nana chekhah uva nathikhah uva ahileh keiho thepmo hilouding ahi. Amavang hiche insunga hi naummuva khattouvin nasuhkhah uleh hitobanga thina nato-uleh keiho mopohna hiding ahi.

20 Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!«

Ahinlah nanghon neijoulhep uva ahivangleh hiche kihahsel nahi pannabei hiding ahi,” ati peh lhonne.

21 Da sagde hun: »Lad det være, som I siger!« Saa lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.

Amanun “Nasei lhonchu kapomme,” ati. Hitichun amani chu asoldoh’in, khaosan chu bangkotna chun akhaitan ahi.

22 Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt paa Vejen uden at finde dem.

Gamvelhi tenichu thinglhang gam langah akaltou lhonnin nithum agachaam lhonnin ahi. Amani nungdel ho chun lamlen langchu muntin aga phetleng jengun ahinlah ajona’in lolhing louvin ahung kiletauvin ahi.

23 Derpaa begav de to Mænd sig paa Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.

Hichun gamvelhi tenichu thinglhang gamma kon in ahung kumsuh lhonnin Jordan vadung ahinpal galkai lhonnin Joshua kommachun thilsoh jouse chu alhut lhontan ahi.

24 Og de sagde til Josua: »HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!«

Pakaiyin gamjouse hi eipetauve, ajeh chu agammite ho jouse khu eiho kichatnan atija-gam tauve atilhonne.