< Josua 15 >
1 Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter saaledes, at deres Landomraade strækker sig hen imod Edoms Omraade, Zins Ørken mod Syd, yderst mod Syd.
Juda-sønerne og ættgreinerne deira fekk sin lut burtimot Edomlandet, sudmed Sinheidi, lengst sud.
2 Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt,
Landskilet deira gjekk på sudsida ut frå enden av Saltsjøen, frå den viki som sting lengst i sud,
3 og løber sønden om Akrabbimpasset, gaar videre til Zin, strækker sig opad sønden om Kadesj-Barnea og gaar derpaa videre til Hezron og op til Addar; saa drejer den om mod Karka'a,
tøygde seg sud um Skorpionskardet, og tok so yver til Sin og uppetter sunnanfor Kades-Barnea; so gjekk skiftelina yver til Hesron og upp til Addar; der svinga ho burt til Karka,
4 gaar videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; saa ender Grænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse.
tok so burtetter til Asmon, kom fram ved Egyptarlands-bekken, og enda utmed havet. «Dette», sagde Herren, «skal vera landskilet dykkar i sud.»
5 Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb;
I aust fylgde landskilet Saltsjøstrandi, alt til Jordanosen. På nordsida gjekk fylkesdeilet frå vatsbotnen, frå Jordanosen,
6 derpaa strækker Grænsen sig opad til Bet-Hogla og gaar videre norden om Bet-Araba; saa strækker Grænsen sig opad til Rubens Søn Bohans Sten;
upp til Bet-Hogla og heldt so frametter nordanfor Bet-ha-Araba, upp til Bohan-Rubensson-steinen.
7 derpaa strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordpaa til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset sønden for Dalen; derefter gaar Grænsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;
So tok skiftelina frå Akordalen, til Debir; der svinga ho nordetter til den steinkrinsen, som ligg beint imot Adummimkleivi, sunnanfor dalen, og gjekk so yver til En-Semeskjelda og fram til En-Rogel.
8 derpaa strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpaa strækker Grænsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved Refaimdalens Nordende;
Sidan tok ho upp til Hinnomssonsdalen, til sudsida av Jebusitaråsen, der Jerusalem ligg, og steig upp til toppen av det fjellet som er beint i vest for Hinnomsdalen, ved nordenden av Kjempesletta.
9 derpaa bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne paa Efronbjerget; saa bøjer Grænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;
Frå den fjelltoppen stemnde skiftelina burtåt Me-Neftoahkjelda, heldt fram til byarne på Efronheidi, og tok so burtetter til Ba’ala, den byen som no heiter Kirjat-Jearim.
10 derpaa drejer Grænsen om fra Ba'ala mod Vest til Se'irbjerget, gaar videre til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: saa strækker den sig ned til Bet-Sjemesj og gaar videre til Timna;
Frå Ba’ala svinga ho vestetter til Se’irfjellet, tok yver til nordhallet av Jearimfjellet, der Kesalon ligg, og gjekk so ned til Bet-Semes, og fram til Timna.
11 derpaa løber Grænsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron; saa bøjer Grænsen om til Sjikkaron, gaar videre til Ba'alabjerget, løber til Jabne'el og ender ved Havet.
Sidan heldt skiftelina nordetter til Ekronåsen; der svinga ho burt til Sikron, tok so yver til Ba’alafjellet, kom fram ved Jabne’el, og enda utmed havet.
12 Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om Judæernes Omraade efter deres Slægter.
I vest var det Storhavet som var grensa. Dette var landskili åt Juda-sønerne og ættgreinerne deira, på alle sidor.
13 Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerne efter HERRENS Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron;
Kaleb Jefunneson fekk sin lut millom Juda-sønerne, etter det som Herren hadde sagt med Josva. Det var den byen som heitte etter Arba, far åt Anak, og som me no kallar Hebron.
14 og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak.
Kaleb dreiv ut dei tri anakitarne som budde der, Sesai og Ahiman og Talmai, borni åt Anak.
15 Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat-Sefer.
Sidan for Kaleb mot Debir-buarne; Debir heitte fyrr Kirjat-Sefer.
16 Da sagde Kaleb: »Den, som slaar Kirjat-Sefer og indtager det, giver jeg min Datter Aksa til Hustru!«
Då lova han ut at den som kunde taka Kirjat-Sefer, skulde få Aksa, dotter hans.
17 Og da Kenizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
Otniel, son åt Kenaz, bror åt Kaleb, tok byen, og Kaleb gav honom Aksa.
18 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: »Hvad vil du?«
Då so ho skulde flytja heim til honom, eggja ho honom til å beda far hennar um ein jordveg, og sjølv hoppa ho ned av asnet. «Kva er det du vil?» spurde Kaleb.
19 Hun svarede: »Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, maa du give mig Vandkilder!« Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder.
«Gjev med ei velfargåva!» svara ho. «Du hev gift meg burt til dette turre Sudlandet; gjev meg no vatskjeldor!» So gav han henne Øvregullot og Nedregullot.
20 Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er:
No skal me nemna dei eigedomarne som Juda-ætti og greinerne hennar fekk:
21 Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabze'el, Eder, Jagur,
Byarne i Sudlandet, ytst i Judafylket, burtimot Edomskiftet, det var Kabse’el og Eder og Jagur
og Kina og Dimona og Adada
23 Kedesj, Hazor, Jitnan,
og Kedes og Hasor og Jitnan,
25 Hazor-Hadatta, Kerijot-Hezron, det er Hazor,
og Hasor-Hadatta og Kerijot-Hesron, som no heiter Hasor,
27 Hazar-Gadda, Hesjmon, Bet-Pelet,
og Hasur-Gadda og Hesmon og Bet-Pelet
28 Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Smaabyer,
og Hasar-Sual og Be’erseba og Bizjotja,
30 Eltolad, Betul, Horma,
og Eltolad og Kesil og Horma
31 Ziklag, Madmanna, Sansanna,
og Siklag og Madmanna og Sansanna
32 Lebaot, Sjilhim og En-Rimmon; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.
og Lebaot og Silhim og Ajin og Rimmon, i alt ni og tjuge byar, med grenderne som låg ikring.
33 I Lavlandet: Esjtaol, Zor'a, Asjna,
I låglandet: Estaol og Sora og Asna
34 Zanoa, En-Gannim, Tappua, Enam,
og Zanoah og En-Gannim, Tappuah og Enam,
35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,
Jarmut og Adullam, Soko og Azeka
36 Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.
og Sa’arajim og Aditajim og Gedera med Gederotajim, fjortan byar, med grenderne ikring,
37 Zenan, Hadasja, Migdal-Gad,
Senan og Hadasa og Migdal-Gad
38 Dil'an, Mizpe, Jokte'el,
og Dilan og Mispe og Jokte’el,
39 Lakisj, Bozkat, Eglon,
Lakis og Boskat og Eglon
40 Kabbon, Lamas, Kitlisj,
og Kabbon og Lahmas og Kitlis
41 Gederot, Bet-Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.
og Gederot, Bet-Dagon og Na’ama og Makkeda, sekstan byar med grenderne ikring,
og Jiftah og Asna og Nesib
44 Ke'ila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
og Ke’ila og Aksib og Maresa, ni byar med grenderne ikring,
45 Ekron med Smaabyer og Landsbyer;
Ekron med bygder og grender,
46 fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger paa Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer;
og alt som låg millom Ekron og havet på Asdodsida, med grenderne som høyrde til,
47 Asdod med Smaabyer og Landsbyer; Gaza med Smaabyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.
Asdod med bygder og grender, Gaza med bygder og grender, radt burt til Egyptarlands-bekken og ut til Storhavet; det var grensa der.
48 I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
I fjellbygderne: Samir og Jattir og Soko
49 Danna, Kirjat-Sefer, det er Debir,
og Danna og Kirjat-Sanna, som no heiter Debir,
og Anab og Estemo og Anim
51 Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
og Gosen og Holon og Gilo, elleve byar, med grenderne ikring,
53 Janum, Bet-Tappua, Afeka,
og Janim og Bet-Tappuah og Afeka
54 Humta, Kirjat-Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
og Humta og Kirjat-Arba, som no heiter Hebron, og Sior, ni byar med grenderne ikring,
55 Maon, Karmel, Zif, Jutta,
Maon, Karmel og Zif og Juta
56 Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,
og Jizre’el og Jokdeam og Zanoah,
57 Kain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
Kajin, Gibea og Timna, ti byar med grenderne ikring,
58 Halhul, Bet-Zur, Gedor,
Halhul, Bet-Sur og Gedor
59 Ma'arat, Bet-Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
og Ma’arat og Bet-Anot og Eltekon, seks byar med grenderne ikring,
60 Kirjat-Ba'al, det er Kirjat-Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer.
Kirjat-Ba’al, som sidan vart kalla Kirjat-Jearim, og Rabba, tvo byar med grenderne ikring.
61 I Ørkenen: Bet-Araba, Middin, Sekaka,
I øydemarki: Bet-ha-Araba, Middin og Sekaka
62 Nibsjan, Ir-Mela og En-Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.
og Nibsan og Ir-Hammelah og En-Gedi, seks byar med grenderne ikring.
63 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.
Men Juda-sønerne vann ikkje driva ut jebusitarne, som budde i Jerusalem; dei hev vorte buande i hop med Juda-sønerne i Jerusalem alt til denne dag.