Josua 14

1 Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildelte dem

Kanaan ram dawkvah, vaihma Eleazar, Nun e capa Joshua hoi Isarelnaw miphun dawk e khobawinaw ni râw a rei awh teh, Isarelnaw ni râw teh a coe awh.

2 ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Paabud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.

BAWIPA Cathut Mosi koe lawk a thui e patetlah Isarel miphunnaw phun tako touh hoi tangawn ni cungpam a khoe awh teh râw a coe awh.

3 Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.

Mosi ni Isarel miphun hlaikahni touh hoi tangawn hah Jordan palang kanîtholah râw lah a poe toe. Levihnaw teh a louk e miphunnaw hoi kâkalawt lah râw poe awh hoeh.

4 Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.

Joseph miphun, Manasseh miphun, Ephraim miphun, miphun kahni touh lah ao teh, Levihnaw ni a onae kho, Ahnimae saring hoi hnopainaw hah, a ta nahane kho hloilah alouke talai poe awh hoeh.

5 Hvad HERREN havde paalagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet.

Mosi koe BAWIPA ni lawk a thui e patetlah Isarel miphunnaw ni talai teh a kârei awh.

6 Da traadte Judæerne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn, sagde til ham: »Du ved, hvad det var, HERREN talede til den Guds Mand Moses i Kadesj-Barnea om mig og dig.

Hahoi Judah miphunnaw teh Gilgal kho hoi Joshua koe a tho awh teh, Keniz miphun Jephunneh e capa Kaleb ni BAWIPA Cathut teh, Kadeshbarnea e hmuen koe nang hoi kai panue saknae lah Cathut e tami Mosi koe kâ a poe e lawk teh, nang ni na panue.

7 Fyrretyve Aar gammel var jeg, dengang HERRENS Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj-Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.

Hete ram tuet hanelah BAWIPA e san Mosi ni kai heh Kadeshbernea vah na patoun nah, kai teh kum 40 ka pha toe. Kai teh kama e lung thung kaawm e patetlah bout ka dei pouh.

8 Men mine Brødre, som var draget med mig, gjorde Folket modløst, medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.

Kai hoi rei ka cet e hmaunawnghanaw ni taminaw lung a pout sak awh eiteh, BAWIPA Cathut hnuk doeh khoeroe ka kâbang.

9 Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betraadt, skal være din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!

Hat hnin vah Mosi ni, nang teh kaie BAWIPA Cathut e hnuk dueng na kâbang dawkvah, nang ni na coungroe e talai pueng teh, a yungyoe nange râw, nange catounnaw e râw lah ao han telah thoe a bo.

10 Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve Aar, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i Ørkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve Aar.

Isarelnaw ni kahrawngum kâhei awh navah, Cathut ni hottelah, Mosi koe kâ a poe nah hnin hoi atu totouh, kum 45 touh thung kai heh na hring sak teh, atuteh kum 85 touh ka pha toe.

11 Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig som paa hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at færdes omkring.

Hateiteh, Mosi ni na patoun na hnin e ka thao e patetlah, atu hai ao rah. Hat navah tâco kâennae, taran tuknae koe kâroe thai e patetlah, atu hai kâroe thai rah.

12 Saa giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; du hørte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, befæstede Byer; maaske vil HERREN være med mig, saa jeg kan drive dem bort, som HERREN har sagt!«

Hatdawkvah hat hnin BAWIPA ni kâ poe e, hete mon hah kai na poe haw. Hete mon dawkvah Anakim taminaw a onae, kalenpounge ka cak poung e khopuinaw a kawi hah, hat hnin vah nang ni na thai toe. Hatei Cathut teh, kai hoi rei awm pawiteh, kâ na poe e patetlah hotnaw hah pâlei hanelah, kai ni ka ti thai atipouh.

13 Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Søn, Hebron til Arvelod.

Hat torei teh, Joshua ni yawhawi a poe. Hebron ram hai Jephunneh e capa Kaleb ni râw coe hanelah a poe.

14 Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn, som Arvelod, og den hører ham til den Dag i Dag, fordi han viste HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.

Hatdawkvah, Keniz miphun Jephunneh e a capa Kaleb ni Isarelnaw e BAWIPA Cathut e hnuk a kâbang dawkvah, Hebron ram teh sahnin totouh Kaleb e râw lah ao.

15 Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største Mand blandt Anakiterne. Og Landet fik Ro efter Krigen.

Hebron kho teh, yampa vah, Kiriath-Arba lah ao. Arba teh, Anakim miphunnaw dawk kacue lah ao. Hat navah, ram thung tarantuknae a roum.