Josua 10
1 Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indtaget Aj og lagt Band paa det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,
Og det skete, der Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, hørte, at Josva havde indtaget Ai og ødelagt den og gjort saa mod Ai og dens Konge, som han gjorde mod Jeriko og dens Konge, og at Indbyggerne af Gibeon havde gjort Fred med Israel og vare midt iblandt dem:
2 saa paakom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.
Da flygtede de saare, fordi Gibeon var en stor Stad som en af de kongelige Stæder, og fordi den var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige Mænd.
3 Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hoham af Hebron, Kong Pir'am af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:
Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Jafia, Kongen af Lakis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige:
4 »Kom op til mig og hjælp mig med at slaa Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!«
Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaa Gibeon; thi den har gjort Fred med Josva og med Israels Børn.
5 Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
Og de fem amoritiske Konger samlede sig og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon, de og alle deres Lejre; og de lejrede sig mod Gibeon og strede mod den.
6 Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: »Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og staa os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!«
Og de Mænd af Gibeon sendte til Josva til Lejren, til Gilgal, og lode sige: Drag ikke din Haand fra dine Tjenere, kom snart op til os og frels os og hjælp os; thi alle Amoriternes Konger, som bo paa Bjergene, have forsamlet sig imod os.
7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
Og Josva drog op fra Gilgal, han og alt Krigsfolket med ham, og alle, som vare vældige til Strid.
8 Og HERREN sagde til Josua: »Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Haand; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!«
Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg har givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staa for dit Ansigt.
9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
Saa kom Josva hasteligen over dem; thi han drog den hele Nat op fra Gilgal.
10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, saa han slog dem med et svart Slag ved Gibeon; og han forfulgte dem paa Vejen, hvor man gaar op til Beth-Horon, og slog dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
11 Og da de flygtede for Israeliterne og netop var paa Skraaningen ved Bet-Horon, lod HERREN store Sten falde ned paa dem fra Himmelen helt hen til Azeka, saa de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
Og det skete, der de flyede for Israels Ansigt, og de vare der, hvor man gaar ned til Beth-Horon, da lod Herren falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet.
12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: »Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajjalons Dal!«
Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Harren gav Amoriterne for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øjne: Sol, staa stille i Gibeon, og Maane, i Ajalons Dal!
13 Og Solen stod stille, og Maanen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Saaledes staar der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev staaende midt paa Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gaa ned.
Saa stod Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hævnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den oprigtiges Bog? Saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaa ned henved en hel Dag.
14 Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
Og der var ingen Dag som denne, hverken før eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel.
15 Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Og Josva vendte tilbage og al Israel med ham til Lejren ved Gilgal.
16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
Men hine fem Konger vare flygtede, at de havde skjult sig i den Hule ved Makkeda.
17 Og der blev bragt Josua den Melding: »De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.«
Og det blev Josva tilkendegivet, at man sagde: De fem Konger ere fundne skjulte i den Hule ved Makkeda.
18 Da sagde Josua: »Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
Og Josva sagde: Vælter store Stene for Gabet paa Hulen, og sætter Mænd ved den for at tage Vare paa dem.
19 Men I andre maa ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Haand!«
Og I, staar ikke stille, forfølger eders Fjender og slaar deres Bagtrop; lader dem ikke komme til deres Stæder, thi Herren eders Gud har givet dem i eders Haand.
20 Da Josua og Israeliterne saa havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem — kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer —
Og det skete, der Josva og Israels Børn var færdige med at slaa dem med et saare stort Slag, indtil de havde gjort Ende paa dem, da vare nogle blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.
21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet saa meget som at knurre imod Israeliterne.
Men alt Folket vendte tilbage til Josva til Lejren ved Makkeda med Fred; der havde ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod nogen af dem.
22 Da sagde Josua: »Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen til mig!«
Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og fører disse fem Konger ud til mig af Hulen!
23 Det gjorde de saa og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
Og de gjorde saa og førte de fem Konger ud til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon.
24 Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: »Kom hid og sæt Foden paa disse Kongers Nakke!« Og de kom og satte Foden paa deres Nakke.
Og det skete, der de havde ført disse Konger ud til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer frem, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de frem og satte deres Fødder paa deres Halse.
25 Da sagde Josua til dem: »Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi saaledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!«
Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal gøre saaledes imod alle eders Fjender, dem som I stride imod.
26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge paa fem Pæle, og de blev hængende paa Pælene til Aften.
Og derefter slog Josva dem og dræbte dem og hængte dem paa fem Træer, og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.
27 Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
Og det skete ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, som de havde været skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, hvor de ere indtil denne Dag.
28 Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band paa den og paa hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tillige med alle Personer, som vare i den, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han gjorde mod Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde mod Kongen af Jeriko.
29 Derpaa drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;
Og Josva og hele Israel med ham gik over fra Makkeda til Libna, og han stred mod Libna.
30 og HERREN gav ogsaa denne By og dens Konge i Israels Haand, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.
Og Herren gav ogsaa den og dens Konge i Israels Haand, og han slog den med skarpe Sværd og alle Personer, som vare derudi, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han gjorde mod dens Konge, ligesom han gjorde mod Kongen af Jeriko.
31 Derpaa drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og han slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Og Josva og hele Israel med ham gik over fra Libna til Lakis; og han slog Lejr imod den og stred imod den.
32 og HERREN gav Lakisj i Israels Haand, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
Og Herren gav Lakis i Israels Haand, og han indtog den paa den anden Dag, og han slog den med skarpe Sværd og alle Personer, som vare i den; i alle Maader, som han gjorde mod Libna.
33 Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
Da drog Horam, Kongen af Geser, op at hjælpe Lakis; men Josva slog ham og hans Folk, indtil han ikke lod nogen blive tilovers til at undkomme.
34 Saa drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Og Josva og al Israel med ham gik over fra Lakis til Eglon; og de sloge Lejr imod den og strede imod den.
35 og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og paa hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.
Og de indtoge den paa den samme Dag og sloge den med skarpe Sværd, og han ødelagde alle Personer, som vare derudi, paa den samme Dag; i alle Maader, som han gjorde mod Lakis.
36 Derpaa drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen
Siden drog Josva og al Israel med ham op fra Eglon til Hebron, og de strede imod den.
37 og indtog den og slog den ned med Sværdet, baade Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band paa Byen og hver levende Sjæl i den.
Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod ingen blive tilovers til at undkomme, i alle Maader som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.
38 Derpaa vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;
Saa vendte Josva tilbage og hele Israel med ham til Debir og stred imod den.
39 og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band paa hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogsaa ved Debir og Kongen der.
Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.
40 Saaledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskraaningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og paa hver levende Sjæl lagde han Band, saaledes som HERREN, Israels Gud, havde paabudt;
Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene og mod Sønden og Lavlandet og Dalene og alle deres Konger, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han ødelagde alt det, som havde Aande, som Herren Israels Gud havde befalet.
41 Josua slog dem fra Kadesj-Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.
Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Gaza og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
42 Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
Og Josva tog alle disse Konger med deres Land paa een Gang; thi Herren Israels Gud stred for Israel.
43 Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Saa vendte Josva tilbage og al Israel med ham til Lejren ved Gilgal.
