Josua 10
1 Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indtaget Aj og lagt Band paa det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,
Joshua loh Ai a buem vaengah Jerikho neh Jerikho manghai taengkah a saii bangla Ai neh Ai manghai taengah a saii tih a thup te khaw, Gibeon khosa rhoek, amih khuikah aka om rhoek khaw Israel neh mooi a thuung uh thae te Jerusalem manghai Adonizedek loh a yaak.
2 saa paakom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.
Ram kah khopuei rhoek khuiah Gibeon tah pakhat nah khopuei bangla len. Ai lakah a len dongah tongpa hlangrhalh boeih long pataeng mat a rhih uh.
3 Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hoham af Hebron, Kong Pir'am af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:
Te dongah Jerusalem manghai Adonizedek loh Hebron manghai Hoham, Jarmuth manghai Piram, Lakhish manghai Japhia neh Eglon manghai Debir te a tah.
4 »Kom op til mig og hjælp mig med at slaa Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!«
Te vaengah, “Kai taengla ha yoeng uh lamtah kai n'bom uh dae. Joshua taeng neh Israel ca rhoek taengah moi aka thuung Gibeon ke tloek uh dae sih,” a ti nah.
5 Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
Te dongah Amori kah manghai panga neh Jerusalem manghai, Hebron manghai, Jarmuth manghai, Lakhish manghai, Eglon manghai loh tingtun uh tih a lambong neh boeih khoong uh. Te phoeiah Gibeon ah a rhaeh thil uh tih a vathoh thil uh.
6 Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: »Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og staa os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!«
Te vaengah Gibeon kah hlang rhoek te Gilgal rhaehhmuen kah Joshua taengla a tueih uh tih, “Na sal rhoek taengah na kut han hlong boeh. Kaimih taengah koe halo lamtah kaimih he n'khang mai. Tlang kah khosa Amori manghai boeih loh kaimih taengla a tingtun uh dongah kaimih m'bom dae,” a ti nah.
7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
Te dongah Joshua amah neh amah taengkah caemtloek pilnam boeih, tatthai hlangrhalh boeih khaw Gilgal lamloh a khoong puei.
8 Og HERREN sagde til Josua: »Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Haand; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!«
Tedae BOEIPA loh Joshua taengah, “Amih te rhih boeh, na kut dongah kan tloeng coeng dongah amih khuikah pakhat khaw na mikhmuh ah pai mahpawh,” a ti nah.
9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
Gilgal lamkah khoyin khing a caeh puei vaengah Joshua loh amih taengla buengrhuet pawk.
10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
Amih te Israel mikhmuh ah BOEIPA loh a khawkkhek tih Gibeon ah hmasoe len neh a tloek uh. Te phoeiah amih te Bethhoron tangkham long ah a hloem tih Azekah neh Makkedah duela a tloek.
11 Og da de flygtede for Israeliterne og netop var paa Skraaningen ved Bet-Horon, lod HERREN store Sten falde ned paa dem fra Himmelen helt hen til Azeka, saa de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
Amih khaw Israel mikhmuh lamloh Bethhoron singling ah rhaelrham uh. Tedae amih te BOEIPA loh Azekah duela vaan lamkah lungcang len neh a lun thil. Te dongah Israel ca rhoek loh cunghang neh a ngawn lakah lungcang rhael dongah aka duek te muep duek uh ngai.
12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: »Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajjalons Dal!«
Te dongah Joshua loh BOEIPA te a voek tih, “Aw BOEIPA Amori he Israel ca kah mikhmuh la tihnin ah tloeng pah laeh. Israel mikhmuh ah khomik loh Gibeon ah, hla long khaw Aijalon kol ah duem dae saeh,” a ti nah.
13 Og Solen stod stille, og Maanen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Saaledes staar der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev staaende midt paa Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gaa ned.
Te dongah a thunkha namtom te phu a loh hil khomik loh duem tih hla khaw uelh. Jashar cabu dongah khaw, 'Vaan boengli ah khomik loh pai tih hnin at puet ah hat khum pawh,’ tila a daek moenih a?
14 Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
A mikhmuh ah tekah khohnin bang neh BOEIPA loh hlang ol a hnatun tih Israel ham aka vathoh BOEIPA he a om noek moenih.
15 Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Te phoeiah Joshua neh Israel pum loh te Gilgal kah rhaehhmuen la bal uh.
16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
Te vaengah manghai panga te rhaelrham uh tih Makkedah kah lungko khuiah thuh uh.
17 Og der blev bragt Josua den Melding: »De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.«
Tedae Joshua taengah a puen pa tih, “Makkedah kah lungko khuiah aka thuh manghai panga te a hmuh uh coeng,” a ti nah.
18 Da sagde Josua: »Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
Te dongah Joshua loh, “Lungko kah a rhai ah lungnu lungrhang paluet thil uh lamtah aka tawt ham koi hlang khaw hlah uh.
19 Men I andre maa ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Haand!«
Tedae nangmih loh na thunkha hnuk na hloem uh te toeng uh mueh la amih te tloek uh. Amih te nangmih kut dongah BOEIPA na Pathen loh han tloeng coeng dongah a khopuei la kun sak ham amih te hlah uh boeh,” a ti nah.
20 Da Josua og Israeliterne saa havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem — kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer —
Joshua neh Israel ca rhoek loh amih te bawt a tloek vaengah hmasoe len muep om tih dalh milh uh. Tedae amih khuiah aka coe tih rhaengnaeng rhoek tah khopuei hmuencak la pawk uh.
21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet saa meget som at knurre imod Israeliterne.
Te dongah pilnam pum loh Makkedah rhaehhmuen kah Joshua taengah sading la mael uh. A hmui a lai loh Israel ca rhoek hlang pakhat khaw hlavawt pawh.
22 Da sagde Josua: »Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen til mig!«
Te vaengah Joshua loh lungko kah a rhai te ong uh lamtah lungko khui lamkah manghai panga te kai taengla hang khuen uh,” a ti nah.
23 Det gjorde de saa og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
Te dongah lungko khui kah manghai panga la Jerusalem manghai, Hebron manghai, Jarmuth manghai, Lakhish manghai, Eglon manghai te a khuen pauh.
24 Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: »Kom hid og sæt Foden paa disse Kongers Nakke!« Og de kom og satte Foden paa deres Nakke.
Manghai rhoek te Joshua taengla a khuen uh vaengah Israel hlang boeih te Joshua loh a khue tih anih taengla aka pawk caemtloek hlang kah rhalboei rhoek taengah, “Halo uh manghai rhoek he a rhawn ah na kho tloeng thil uh,” a ti nah. Te dongah halo uh tih amih rhawn dongah a kho a tloeng uh.
25 Da sagde Josua til dem: »Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi saaledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!«
Te phoeiah amih te Joshua loh, “Rhih boeh, rhihyawp boeh, thaahuel lamtah namning sak. Nangmih loh na vathoh thil na thunkha rhoek boeih te BOEIPA loh a saii bitni,” a ti nah.
26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge paa fem Pæle, og de blev hængende paa Pælene til Aften.
Amih te khaw Joshua loh a tloek tih a duek sak. Thing panga dongah a kuiok sak tih kholaeh due thing dongah dingkoei uh.
27 Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
Khotlak tue a lo vaengah Joshua loh a uen tih amih te thing dong lamloh a hlak uh. Amih te a thuh nah uh lungko khuiah pahoi a voeih uh tih lungko rhai kah lungnu a kuk uh te tihnin due hnorhuh la om pueng.
28 Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band paa den og paa hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
Tekah khohnin dongah Joshua loh Makkedah te a loh tih cunghang ha neh a ngawn. A manghai neh a khuikah hinglu boeih te khaw a thup pah tih rhaengnaeng khaw paih pawh. Jerikho manghai taengkah a saii bangla Makkedah manghai taengah khaw a saii.
29 Derpaa drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;
Te phoeiah Joshua neh Israel pum te Makkedah lamloh Libnah la kat uh tih Libnah te a vathoh thil uh.
30 og HERREN gav ogsaa denne By og dens Konge i Israels Haand, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.
Libnah te khaw BOEIPA loh Israel kut ah a paek. Te dongah a manghai te cunghang ha neh a ngawn tih a khuikah hinglu boeih te rhaengnaeng khaw hlun pawh. Te vaengah Jerikho manghai taengkah a saii bangla a manghai taengah khaw a saii.
31 Derpaa drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og han slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Te phoeiah Joshua neh Israel pum loh Libnah lamkah Lakhish la thoeih tih a vathoh thil, a rhaeh thil.
32 og HERREN gav Lakisj i Israels Haand, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
Lakhish te khaw Israel kut dongah BOEIPA loh a paek. A hnin bae dongah te te a buem thai tih cunghang ha neh a tloek. A khuikah hinglu boeih te khaw Libnah bangla boeih a saii.
33 Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
Te vaengah Lakhish te bom ham Gezer manghai Horam te cet. Tedae anih khaw Joshua neh a pilnam loh rhaengnaeng a sueng pawt hil a tloek.
34 Saa drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Te phoeiah Joshua neh Israel pum te Lakhish lamkah Eglon la thoeih uh tih vathoh thil hamla a rhaeh thil uh.
35 og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og paa hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.
Amah khohnin ah Eglon te a buem uh tih cunghang ha neh a ngawn uh. A khuikah hinglu boeih te khaw amah khohnin ah Lakhish a saii bangla boeih a thup.
36 Derpaa drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen
Te phoeiah Joshua neh Israel pum tah Eglon lamloh Hebron la cet tih a tloek uh.
37 og indtog den og slog den ned med Sværdet, baade Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band paa Byen og hver levende Sjæl i den.
Te te a buem uh vaengah a manghai neh a khopuei boeih, a khuikah hinglu boeih khaw, cunghang ha neh a ngawn uh. Eglon taengah boeih a saii bangla a khuikah hinglu te boeih a thup tih aka rhaengnaeng khaw hlun voel pawh.
38 Derpaa vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;
Te phoeiah Joshua neh Israel pum te Debir la bal tih a vathoh thil uh.
39 og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band paa hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogsaa ved Debir og Kongen der.
Debir a buem vaengah khaw a manghai neh a khopuei boeih te cunghang ha neh a ngawn uh. Hebron a saii bangla Debir khaw a saii tih rhaengnaeng om mueh la a khuikah hinglu boeih te a thup uh. Libnah neh Libnah manghai taengkah a saii bangla Debir manghai taengah khaw a saii.
40 Saaledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskraaningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og paa hver levende Sjæl lagde han Band, saaledes som HERREN, Israels Gud, havde paabudt;
Te dongah Israel Pathen BOEIPA kah a uen vanbangla Joshua loh tlang paengpang boeih neh Negev khaw, kolrhawk neh tuibah khaw a tloek. A manghai boeih te rhaengnaeng om mueh la hiil aka khueh boeih khaw a thup.
41 Josua slog dem fra Kadesj-Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.
Te phoeiah Joshua loh Kadeshbarnea lamloh Gaza due, Goshen khohmuen pum neh Gibeon duela a tloek.
42 Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
Tedae Israel ham te Israel Pathen BOEIPA loh a vathoh pah dongah ni te rhoek kah manghai rhoek neh a khohmuen te Joshua loh voei khat la boeih a buem thai.
43 Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Te daengah Joshua neh Israel pum tah Gilgal kah rhaehhmuen la bal uh.
