Jonas 3
1 Men HERRENS Ord kom for anden Gang til Jonas saaledes:
Gospodova beseda je drugič prišla Jonu, rekoč:
2 »Staa op og gaa til Nineve, den store Stad, og udraab over den, hvad jeg tilsiger dig!«
»Vstani, pojdi v Ninive, to veliko mesto in mu oznani pridigo, ki sem ti jo zapovedal.«
3 Saa stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENS Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
Tako je Jona vstal in odšel v Ninive, glede na Gospodovo besedo. Torej Ninive so bile silno veliko mesto treh dni potovanja.
4 Da nu Jonas var gaaet den første Dagsrejse ind i Byen, raabte han: »Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!«
Jona je začel vstopati v mesto [prvi] dan potovanja ter vpil in govoril: »Še štirideset dni in Ninive bodo uničene.«
5 Da troede Folkene i Nineve paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa;
Tako je ljudstvo v Ninivah verovalo Bogu in razglasilo post in si nadelo vrečevino, od največjih izmed njih, celo do najmanjših izmed njih.
6 og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
Kajti beseda je prišla h kralju Niniv in vstal je s svojega prestola in iz sebe odložil svoje svečano oblačilo in se pokril z vrečevino in sédel na pepel.
7 og han lod udraabe i Nineve: »Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Smaakvæg, maa nyde noget, græsse eller drikke Vand;
In storil je to, da se je razglasilo in oznanilo skozi Ninive, po odloku kralja in njegovih plemičev, rekoč: »Naj niti človek niti žival, [niti] trop niti čreda ničesar ne pokusijo, naj se ne pasejo niti ne pijejo vode,
8 men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
temveč naj bosta človek in žival pokrita z vrečevino in mogočno kličeta k Bogu, da naj se oni, vsakdo izmed njih, obrnejo od svoje zle poti in od nasilja, ki je v njihovih rokah.
9 Maaske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, saa vi ikke omkommer.«
Kdo lahko pove, če se bo Bog obrnil, pokesal in odvrnil proč od svoje krute jeze, da se ne pogubimo?«
10 Da Gud saa, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
In Bog je videl njihova dela, da so se odvrnili od svoje zle poti in Bog se je pokesal od zla, ki ga je rekel, da jim bo storil in tega ni storil.
