Jonas 2
1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
Na ke Jonah el muta insien ik soko ah, el pre nu sin LEUM GOD lal ac fahk:
2 og sagde: Jeg raabte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol h7585)
“O LEUM GOD, ke nga muta in ongoiya nga pang nu sum, Ac kom topukyu. Nga pang nu sum infulan facl sin mwet misa me in suk kasru, Ac kom lohngyu. (Sheol h7585)
3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
Kom sisyula nu yen loallana in meoa uh, Acn ma kof uh apinyula Ac noa lulap toki fuk.
4 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel.«
Nga nunku mu kom sisyula liki ye motom Ac nga fah tia ku in sifilpa liye Tempul mutal lom.
5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
Kof uh tilmakinyuwi ac tulokinya monguk. Meoa uh apinyula, Ac kormwek uh punla insifuk.
6 steg jeg ned, til Jordens Slaaer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
Nga tilla nwe ke nga sun kapin eol ye kof uh, Nu in acn su mutunpot kac kaul ma pahtpat. Ne ouinge, O LEUM GOD luk, Kom folokinyume liki acn loal sac, ac nga moulla.
7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
Ke nga pula lah moul luk apkuran in safla, Nga pang nu sum, O LEUM GOD, Ac kom lohngyu in Tempul mutal lom.
8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
Elos su alu nu ke ma srulaola lusrongten, Elos ngetla liki kom ac tia sifil inse pwaye nu sum.
9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
Tusruktu nga fah yuk on in kaksak nu sum. Nga fah orek kisa nu sum Ac oru oana ma nga wulela kac. Molela tuku sin LEUM GOD me!”
10 Saa talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud paa det tørre Land.
Na LEUM GOD El sap ik soko ah in wihtaclla Jonah nu weacn uh, ac el wihtaclla.
