Jonas 2
1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
Jonah ni tangapui vonthung ao navah Cathut koe a ratoum e teh,
2 og sagde: Jeg raabte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol h7585)
Kai teh runae ka kâhmo dawkvah, Cathut ka kaw teh na thai pouh. Duenae vonthung hoi kaw e lawk na thai pouh. (Sheol h7585)
3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
Bawipa ni kai teh kadung poung e tuipui lungui na tâkhawng dawkvah, tui ni na kalup teh tuicapa pueng ni muen na ramuk.
4 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel.«
Hottelah, na hmalah hoi na pâlei eiteh, kathounge bawkim teh pou ka khet han telah ka dei.
5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
Tui ni due sak hanelah na kalup teh, tui lungui vah na paung teh, tuipho ni ka lû dawk a yawngyen.
6 steg jeg ned, til Jordens Slaaer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
Mon khok koe ka pha teh, tho pou kâkhan e thung ka phat ei nakunghai, BAWIPA Cathut ni rawknae hmuen koehoi na rasa han.
7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
Lungpout laihoi ka o nah Cathut hah ka pouk teh, kaie ratoumnae teh bawkim kathoung dawk Bawipa koe a pha.
8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
Cungkeihoehe meikaphawk ka bawk naw niteh, a coe awh hane lungmanae hah a tâkhawng awh.
9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
Kai teh a lungmanae hah lunghawilawkdeinae hoi bawknae ka sak han. Lawk ka kam e patetlah ka sak han. Rungngangnae teh BAWIPA e doeh.
10 Saa talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud paa det tørre Land.
Hatnavah Cathut ni tangapui hah kâ a poe teh, tangapui ni Jonah hah a kawngteng lah a palo.
