Jonas 2
1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
Jonah tah nga bung khui lamloh a Pathen BOEIPA taengah thangthui.
2 og sagde: Jeg raabte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol h7585)
Te vaengah, “BOEIPA te kamah kah citcai lamloh ka khue tih kai n'doo coeng. Saelkhui bung khui lamloh bomnah kam bih vaengah ka ol na yaak coeng. (Sheol h7585)
3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
Kai he tuipuei tuilung neh tuiva laedil la nan voeih. Kai he na tuiphu boeih loh m'vael tih na lungkuk loh kai soah n'thing.
4 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel.«
Tedae, “Kai tah na mikhmuh lamloh kai n'haek cakhaw, na hmuencim bawkim te paelki ham ni ka koei,’ ka ti.
5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
Kai he tui loh ka hinglu duela a li tih, tuidung loh kai m'vael. Carhaek loh ka lu a bol.
6 steg jeg ned, til Jordens Slaaer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
Tlang yung duela ka suntla tih diklai loh a thohkalh te kai ham kumhal duela a kalh. Tedae ka Pathen BOEIPA loh ka hingnah he vaam lamloh na doek.
7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
Kai lamkah ka rhae vaengah BOEIPA te ka hinglu neh ka poek. Namah kah hmuencim bawkim ah ka thangthuinah te namah taengla ham pha.
8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
A honghi aka ngaithuen rhoek loh a poeyoek la a sitlohnah a hnawt uh.
9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
Tedae kai tah namah taengah uemonah ol neh kan nawn vetih ka caeng bangla BOEIPA lamkah khangnah te ka thuung ni,” a ti.
10 Saa talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud paa det tørre Land.
Te phoeiah BOEIPA loh nga te a uen tih Jonah te laiphuei dongah a tha.
