Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Panjiti lipaga kuweriti na Shisoweru, Shisoweru kaweriti pamuhera na Mlungu, nayomberi kaweriti Mlungu.
2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
Kwanjira kwanja Shisoweru kaweriti pamuhera na Mlungu.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
Kupitila shisoweru, Mlungu kawumbiti vintu vyoseri, kwahera ata shintu shimu shawashiwumbitwi pota nayomberi.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Shisoweru ndo shanzu sha makaliru na makaliru aga gajegiti weru kwa wantu.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Uweru awu ulangala muntiti na ntiti hapeni izimiziyi uweru awu.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
Mlungu kamtumiti mjumbi gwakuwi litawu lyakuwi Yohani,
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
Yakiziti kuwapitawulira wantu kuusu uweru awu, su woseri wapikiniriti ujumbi na wamijimiri.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
Yohani kaweriti ndiri uweru, ira kiziti hera kuwagambira wantu kuusu uweru awu.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
Awu ndo weru wanakaka, weru wankwiza pasipanu, kuwawalira wantu woseri.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
Shisoweru kaweriti pasipanu. Mlungu kanyawiti pasipanu kupitira Shisoweru, kumbiti wantu wa pasipanu wamumana ndiri.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
Kiziti muisi yakuwi mweni, kumbiti wantu wakuwi mweni wamuwanka ndiri.
12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Kumbiti wamonga yawamuwankiti na kumjimira, awa kawayupiti uwezu wa kuwera wana wa Mlungu.
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Womberi waweriti ndiri wana wa Mlungu kwa uwezu wa wantu ama kwa makakala ga nshimba ama kwa kufira kwa muntu, ira Mlungu mweni kawatenditi waweri wana wakuwi.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Shisoweru kaweriti muntu, kalikaliti na twenga, kaweriti upendelewu nentu pamuhera na unakaka. Tuwoniti ukwisa wakuwi, ukwisa yakauwankiti, wa Mwana gwa gweka gwa Tati.
15 Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
Yohani kawagambira wantu kuusu Shisoweru. Kabotanga, “Ayu ndo ulii yanumtakuliti shipindi pantakuliti, ‘Paneni kankwiza muntu yumu, yomberi ndo mkulu kuliku neni, toziya kaweriti kala neni naniyiwuki.’”
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
Kulawira na upendelewu uvuwa wakuwi, katutekeleriti woseri, katupiti utekeleru na utekeleru.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Mlungu katupiti Lilagaliru kupitira Musa, kumbiti upendelewu na unakaka viziti kupitira Yesu Kristu.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Kwahera muntu yakamwoniti Mlungu. Kumbiti Mwana gwa gweka yakaweriti Mlungu na yakaweriti uwega wa Tati gwakuwi, ndo yakatenditi kamanikani.
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
Awu ndo upitawu wa Yohani kwa wakulu wa Wayawudi Yerusalemu kulii pawawatumiti watambika wamu na wantu wa ukowu wa Lawi wa numba ya Mlungu wagendi kwa Yohani wamkosiyi, “Gwenga gwa gaa?”
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
Yohani kalemiti ndiri kuwankula, ira katakuliti pota na kufifa, kalongiti, “Neni na Kristu ndiri yakasyagulitwi na Mlungu kuwalopoziya wantu.”
21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
Womberi wamkosiya, “Su, gwenga gwa gaa? Gwenga gwa Eliya?” Yohani kawankula, “Ndala, neni ndiri.” Wamkosiya kayi, “Gwenga ndo ulii Mbuyi gwa Mlungu yawamtakuliti?” Yohani Kawankula, “Ndala!”
22 Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
Nawomberi wamgambira, “Su, gutugambiri gwenga gwa gaa? Su gutakula hashi kuusu gumweni? Hatugendi kutakula ntambu yagutuwankula kwa walii yawatutumiti.”
23 Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
Yohani kawankula ntambu yakalembiti Isaya mbuyi gwa Mlungu, “Neni ndo liziwu lya muntu yakabotanga mushiwala, ‘Mnyawi njira yakupitira Mtuwa!’”
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
Wajumbi yawatumitwi na Mafalisayu,
25 og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
wamkosiyiti Yohani, “Paguwera ndiri Kristu, ama Eliya, ama ulii Mbuyi gwa Mlungu, iwera hashi gubatiza?”
26 Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
Yohani kawankula, “Neni mbatiza kwa mashi, kumbiti kwana yumu pakati penu yamummana ndiri.
27 han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
Paneni kankwiza, neni herepa ndiri ata kuyopola lugoyi zya vilyatu vyakuwi.”
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
Vitwatila vyoseri vyavilawiriti Betaniya kusika mwa lushemba lwa Yoridani, pahala Yohani pakawera kankubatiza.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
Shirawu yakuwi, Yohani kamwoniti Yesu kankumwizira. Yohani katakula, “Ayu ndo Mwana Kondolu gwa Mlungu, yakawusiya vidoda vya wantu wa pasipanu!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
Ayu ndo ulii yanumtakuliti, pantakuliti, ‘Paneni kamkwiza muntu yumu mkulu kuliku neni, toziya kaweriti kala neni haneniyiwuki.’
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
Namweni numumaniti ndiri, kumbiti niziti kubatiza kwa mashi su yomberi kamanikana kwa wantu wa Israeli.”
32 Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
Na awu ndo upitawu Yohani yakautakuliti, “Moniti Rohu Mnanagala kankusuluka gambira nkunda pakiza kulawa kumpindi kwa Mlungu na kumkangalira.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
Neni numumana ndiri kuwera yomberi ndo uliya yanumtakuliti, su Mlungu yakantumiti neni kubatiza kwa mashi, kang'ambiriti, ‘Hagumwoni Rohu pakamsulukira muntu kulawa kumpindi, ndo ulii yakabatiza kwa Rohu Mnanagala.’
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
Yohani katakuliti, Neni moniti, nuwagambirani nakaka kuwera ayu ndo Mwana gwa Mlungu.”
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
Shirawu yakuwi, Yohani kaweriti kayi paliya pamuhera na wafundwa wakuwi wawili,
36 Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
pakamwoniti Yesu kankupita katakula, “Ayu ndo Mwana Kondolu gwa Mlungu.”
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
Wafundwa wawili pawapikaniriti aga, su wagenditi pamuhera na Yesu.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
Yesu kagalambukiti, kawawoniti wankumfata, su kawakosiya, “Mwankusakula shishi?” Womberi wamwankula, “Rabi” mana yakuwi “mfunda” gulikala koshi?
39 „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
Yesu kawagambira, “Mwizi na mloli.” Iweriti handa saa lilongu pamihi. Su wagenditi pamuhera na yomberi na wapawoniti pahala pakalikaliti. Walikaliti pamuhera na Yesu lishaka lyoseri.
40 Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
Andereya, mlongu gwa Simoni Peteru, yakampikiniriti Yohani pakalonga na mweni kamfatiti Yesu.
41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
Andereya kamwoniti kwanja mlongu gwakuwi Simoni, kamgambira, “Tumwoniti ulii Mlopoziya yakasyaguritwi na Mlungu” Ayu ndo Kristu Mlopoziya.
42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
Su wamjegiti Simoni kwa Yesu. Yesu kamlola Simoni na kalonga, “Litawu lyaku ndo Simoni mwana gwa Yohani, Kumbiti hagushemwi Kefa.” Kwa Shigiriki ndo Peteru, mana yakuwi “Litalawu.”
43 Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
Shirawu yakuwi Yesu kaamuwiti kugenda Galilaya. Su kamwoniti Filipu, kamgambira, “Gunfati!”
44 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
Filipu kaweriti mwenikaya gwa Betisayida, lushi lyawalikaliti ashina Andereya na Peteru.
45 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
Filipu kamwoniti Nataniyeri na kamgambira, “Tumwona ulii mweni Musa kamlembiti mushitabu sha Malagaliru na wambuyi wa Mlungu walembiti kuusu mweni. Mweni ndo Yesu mwana gwa Yosefu, kulawa Nazareti.”
46 Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
Nataniyeri kamkosiya Filipu, “Kwana shintu shoseri shiherepa shiza kulawa Nazareti?” Filipu kamwankula, “Gwizi guloli.”
47 Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
Yesu pakamwoniti Nataniyeri kankumwizira, katakuliti kuusu yomberi, “Mloli! Ayu ndo Mwisraeli nakaka, kwahera shinika kwakuwi.”
48 Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
Nataniyeri kamkosiya “Gumana ashi neni?” Yesu kamwankula, “Pamberi pa Filipu kukushema, nukuwoniti pagulivagiti pasi pa mtera gwa mkuyu.”
49 Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
Nataniyeri kamwankula, “mfunda, Gwenga ndo Mwana gwa Mlungu! Gwenga gwa Mfalumi gwa Israeli!”
50 Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
Yesu kamgambira, “Hashi, gujimira toziya nukugambiriti kuwera nukuwoniti pasi pa mtera gwa mkuyu? Haguwoni vikulu nentu vivuwa kuliku avi!”
51 Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
Na Yesu kawagambiriti womberi, “Nankuwagambirani mwenga nakaka, hamuwoni kumpindi kwa Mlungu kuvuguka na wantumintumi wa kumpindi pawakwena na kumsulukira Mwana gwa Muntu.”
