Johannes 8
1 [Men Jesus gik til Oliebjerget.
Erah lih adi mirep neng nok ni wangta, eno Jisu ah Olip Kong ni wangta.
2 Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Erah saalih adi rangkhano di heh Rangteenook ni ngaakwangta. Mih loongtang ih heh ah kooktong rum kano, chooktong ano phang nyootsoot rumta.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
Hootthe nyootsootte loong nyia Pharisi loong ih minuh nusiit mih damdi roomjup arah nopsiit wanrum haano, neng loong ngathong ni chap thuk rumta.
4 Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
[Nyootte[ neng loong ah ih Jisu suh baat rumta, [arah nuh ah mih damdi roomjup arah japjoot dowa.
5 Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟
Seng Hootthe ni Moses ih baatta erah likhiik minuh ah jong ih tekpat theng. Emah ang abah, an ih mamah li uh?]
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
Neng loong ah ih erah Jisu ah mat ih joot suh li rumta, jen deejoot esuh ngeh ah. Enoothong Jisu ah ngupbon ano heh laktiik ih hani raangta.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟
Erah di chap rum ano Jisu suh chengroh ih rumta, eno toonchap ano neng loong asuh baat rumta, [Sen loong dung dowa amadi tuk ih rangdah lataat dah kan mina ah ih jaakhothoon erah nuh ah jong ih phang pat an.]
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
Erah lih adi kotbon ano hani we raangta.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
Erah chaat rum ano, neng loong ah, wasiit wasiit eh, doksoon rumta, mihakthoon ah jaakhoh doksoonta, eno Jisu heh luulu thiinhaat rumta doh minuh ah heh reeni chaproh eta.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟
Jisu ah toonchap ano erah nuh asuh liita, [Maako ih rumla? An dut haatte o bah uh daktong tam ela?]
11 Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]
[Wasiit uh amuh, chuupha,” minuh ah ih ngaakbaatta. “Ese, emah ang abah ah,” Jisu ih ngaak liita, “Ngah ih uh tah dut haatra. Kah uh, enoothong nak kah dah uh.”]
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟
Pharisi loong ah damdi Jisu we roongwaanta. [Mongrep raang ih ngah ah weephaak,” Jisu ih liita. [O mina ih nga lih phanhang heh jiinnah roidong weephaak ah je ah eno heh mabah uh laamang nah takhoomka.]
13 Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟
Pharisi loong ah ih Jisu suh li rumta, [Amadi an ih an teeteewah tiit baat hu; an jenglu jun ih tiim uh tadong jatthuk ri.]
14 Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
“Emah tah angka” Jisu ih ngaakli rumta, [ngah ih nga teewah tiit baat ang bah uh, ngah ih tiimjih baat hang erah amiisak tiit, tiimnge liidi ngah ih jat ehang ngah manawa ra halang nyia manah wang ang. Sen loong ih tajatkan ngah manawa ra halang nyia manah wang ang.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
Sen ih mina hansi jun ih dande han; ngah ih bah o uh tadande kang.
16 Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Enoothong ngah ih emah mok ih thengtang bah, ngah ih dande hang ah epun ang thengta, tiimnge liidi adi nga luulu tah angkang; nga daapkaatte seng Wah nga damdi.
17 Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Sen hootthe ni raangha haaki wanyi ah thungsiit doh jut abah, nengnyi ih tiim li ah erah ami ang ah.
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟
Ngah ih nga teewah tiit ah baat hang, eno nga daapkaatte seng Wah ih uh nga tiit baat ah.]
19 Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟
[An Wah mani ah?] Pharisi loong ah ih Jisu suh cheng rumta. [Sen loong ah ih seng Wah tajatkan ngah uh tajatri.] Jisu ih ngaakbaat rumta. [Sen loong ah ih ngah jat he bah seng Wah uh jat etheng tan.]
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Arah jengkhaap ah Jisu ngunthiin theng nokkhok adi jengta, erah tokdi heh ih Rangteenook ni nyootsoot rumta. Eno heh jootkhak saapoot ah maangchang ang kano, o ih uh tajokhakta.
21 Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟
Jisu ih neng loong asuh we liirumta, [Ngah dokkhoom ih ang; sen ih ngah jamboi ehe, eno sen loong ah rangdah nah ti an. Ngah wanglang adoh sen tami wangkan.]
22 Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟
Erah raangtaan ih Jehudi ngoong awang loong ah ih liita, [Jisu ih liiha heh wangla adoh seng tami wangke. Heh teeteewah tek haat tiit tambaat ha?]
23 Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Sen loong ah arah mongrep khui nawa, eno ngah ah rangkhoh nawa raahang rah. Sen loong arah mongrep nawa, enoothong ngah arah mongrep nawa tah angkang.
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟
Erah raangtaan ih baatrum taha sen loong ah sen rangdah nah matti an. Sen loong ah ih ‘Ngah liiha ah Ngah,’” ah lahanpi kanbah sen rangdah nah matti an.
25 De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.
[An o ah?] Neng ih Jisu suh cheng rumta. Jisu ih ngaakbaat rumta, [Phangbaat tang dowa ih tiim baat rumhala erah ju.
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟
Sen suh ngah ih li theng rapne je ah, dut haat etheng uh eje. Enoothong ngah o ih daapkaat halang, heh juuba ami ah, eno heh jiin nawa tiim chaat hang erah juuba mongrep dowa mina loong asuh baat hang.]
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
Jisu ih Hewah tiit neng damdi roongwaanta ah tajat rumta.
28 Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
Erah raangtaan ih neng suh liita, “Mina Sah ah choomjoh andoh jat an, ‘Ngah liiha ah Ngah’ eno sen ih erah doh jat an nga chaan nawa ih tiim uh tare kang, seng Wah ih tiimjeng baat halang erah ba jeng lang.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟
Eno ngah o ih daapkaat halang heh ah nga damdi; nga luulu heh ih tathiinhaat rang, tiimnge liidi ngah ih saarookwet heh tenroon theng reelang.]
30 Da han talte dette, troede mange paa ham.
Jisu erah jengta ah japchaat rum ano miloong ah ih hanpi erumta.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Eno Jisu ih heh suh hanpiite loong asuh baat rumta, [Nga ih nyoot rumhala ah kap anbah, sen loong ah amiisak nga liphante ang an;
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟
sen loong ah ih ami tiit ah ejat ete, eno amiisak rah ih sen loong ah doksiit ehan.]
33 De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟
[Seng loong abah Abraham sutom,” neng loong ah ih ngaakbaat rumta, [eno seng loong ah mabah uh o dah uh tataat angke. Eno sen loong ah doksiit ehan ngeh ih jenglu ah tiimjih suh liihu?]
34 Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Jisu ih neng loong asuh baat rumta, [ngah ih sen loong asuh amiisak ih baat rumhala: O mina rangdah reeraangla erah mih ah rangdah suh heh dah ang ah.
Dah ah changtom nah roitang raang ih tah angka, enoothong heh sah ah ba roitang raang ih ang ah. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Hesah rah ih maama pongwan toom ang ah ngeh li abah amiimiisak sen loong ah maama pongwan ejen ang ethuk han.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Ngah ih jat ih rumhala sen loong ah Abraham sutoom. Rah bah uh sen ih nga tek haat chung han, tiimnge liidi ngah ih nyoot rumhala ah sen ih tabaam kap kan.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟
Seng Wah ih tiim noisok halang erah baat rumhala, enoothong sen suh sen wah ih marah baat halan ah re lan.]
39 De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Neng ih ngaakbaat rumta, [Seng loong wah ah bah Abraham.] Jisu ih ngaakli rumta, [Sen loong ah Abraham suh asah angtan bah,” [sen loong ah heh reeta likhiik ih reetheng; tan.
40 Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
Ngah ih bah seng Rangte jiin nawa chaat hang amiisak tiit ah ba baat hang, erabah uh sen loong ah ih nga tek haat chunghan. Abraham bah amah tareeta!
41 I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟
Sen bah sen wah mamah reeraangta erah likhiik ih re lan.] [Rangte heteewah luulu bah seng loong Wah,” miloong ah ih ngaakli rumta, [eno seng loong ah heh sah mi.]
42 Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Jisu ih baat rumta, [Rangte ah sen loong Wah angta bah ngah enook etheng tahe, tiimnge liidi ngah Rangte taangnawa ra halang. Nga chaan nawa ih ngah tara tahang, ngah bah heh ih daapkaat tahang.
43 Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Ngah ih tiimbaat rumhala erah mamah lajat ehan? Erah langla sen ih nga tiitkhaap ah lanook chaat thoidi angla.
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
Sen loong abah sen wah Hakhoh juubaan suh asah, eno sen loong ah sen wah tenthun jun di reeraang lan. Ephang dowa ih dook heh mitek haatte eno amiitiit ah mabah uh takapka, tiimnge liidi heh jiinni amiitiit ah amuh. Heh ih tiit hu baat ha langla, heh banlam mootkaat, tiimnge liidi heh ah ju ehuh eleek thoon nyia ehuh eleek thoontang waroop ah ju heh.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Enoothong ngah ih amiitiit ah baat rumhala, erah thoidi sen ih tahanpi ri.
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Sen loong dung dowa ih ngah rangdah mih ngeh ih o ih jen noisok an? Ngah ih amiitiit ah baat rumhala bah, mamah lahanpi ehali?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟
O Rangte reenawa ra hala heh ih Rangte jengkhaap ah boichaat ih ah. Enoothong, sen loong ah Rangte reenawa lah ang thoidi, taboichaat kan ang ah.”
48 Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟
Neng loong ah ih Jisu suh chengta, [Seng ih liihi an chiithih laakhah pan Samariate, epunjeng tam eli?]
49 Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
[Ngah jiinni chiithih laakhah tajeeka, Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih seng Wah choomjoh hang, enoothong sen ih ngah tachoom jori.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Nga rangka ah nga raang ih tajam kang. Enoothong erah rangka jamte ah wahoh eje eno heh ih nga mendoh dande ah.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟ (aiōn g165)
Ngah ih ami baat rumhala; ngah ih nyootsoot hang ah o minah ih kap ah erabah mabah uh tatiika.] (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Jehudi loong ah ih Jisu suh li rumta, [Seng ih jat ehi an chiithih laakhah pan! Abraham tek eta, Khowah loong uh tek eta, erabah uh an ih liihu an ih nyootsoot hu boichaatte ah mabah uh tatiika. (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟
Seng loong wah Abraham bah tek eta; ngah Abraham nang ih elong ngeh ih nih li hu, emah tam thun hu? Eno khowah loong uh tek eta. Anteewah suh tiimjih samthun hu?]
54 Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih nga teewah mok choomjotang bah, erah choomchotang ah thaangmuh ang thengta. Nga choomjootte wasiit abah seng Wah—sen ih Rangte ngeh li han rah ah.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke, ‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
Sen ih mabah uh tathaak jatkan, ngah ih ba jat hang. Ngah ih tajatkang ngeh mok liitang bah sen likhiik ehuh eleek angtheng tang. Enoothong ngah ih jat ih angno, heh jengkhaap ah kap hang.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟
Sen loong wah Abraham bah nga kaat saapoot ah japtup suh eroon eta; eno heh ih japtup eta nyia eroon eta.]
57 Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟
Neng ih Jisu suh li rumta, [an amadi paangrook bangnga bot maang ang ko—eno Abraham japtup eto oh?
58 Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟
“Ngah ih amiisak baat rumhala,” Jisu ih ngaakbaat rumta, “Abraham maang potsom di dook, ‘Ngah eje Angtang.”
59 Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Eno erah li kano heh patsuh jong toonpi rumta, enoothong Jisu Rangteenook dowa hotsoon eta.
