Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Pambele uYesu atakaluta mufikaaja ifya mu kighavo ikya Galilaya, naakalondagha kuluta kukighavo ikya Yudea, u'wakuva aVayahudi vakalondagha kukum'buda.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Unsiki ughwa kikulukulu kya Vayahudi ikya fyeve, ghulyale piipi kufika.
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Avanuuna va Yesu vakam'buula uYesu vakati, “Lino uvuuke apa, ulute kukighavo ikya Yudea kuuti avavingilili vaako vafyaghe ifidegho fyako fino ghuvomba.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!”
Umuunhu juno ilonda kukagulika, naivomba imbombo saake kuvusyefu, lino ulwakuva ghuvomba isi sooni, ghuhufie kuvaanhu vooni.”
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
Avanuuna valyajovile enendiiki, ulwakuva voope navalyamwitiike.
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Pe uYesu akavavuula akati, “Unsiki ghwango ghukyale pifika, looli umue ndepoonu muluta amasiki ghooni.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Avaanhu ava mu iisi muno navangavakalalile umue, looli vikung'halalila une, ulwakuva nikuvaavuula kuuti, sino vivoomba mbiivi.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.”
Umue lutaghi kukikulukulu ikio; une naniluta ulwakuvaunsiki ghwango ghukyale pifika.
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
U Yesu ye ajovile aghuo akajigha mu kighavo ikya Galilaya.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Neke avanuuna ye valutile ku kikulukulu, ghwope u Yesu akaluta, neke akaluta kisyefu, kisila kuhufia kuvaanhu. Kukikulukulu ukuo,
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?”
aVayahudi vakava vikumulonda u Yesu viposia kuvaanhu vitii, “Alikuughi?”
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;” men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.”
Avaanhu vinga mulipugha lila. Vakava vikujovasia, vamo vitii, “Umuunhu ujuo nnofu.” Avange vitii, “Ndali, umuunhu ujuo isofia avaanhu.”
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Neke nakwealyale umuunhu juno alyale ijova imhola saake pa vuvalafu, ulwakuva vakoghopagha aVayahudi.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Pakate pa fighono ifya kikulukulu u Yesu akingila mu luviika ulwa nyumba inyimike ija kufunyila, akatengula kuvulanisia avaanhu.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?”
Avayahudi vakava videgha vitii, “Umuunhu uju akaghwile ndaani isi, kisila kwimba?
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Pe pano U Yesu akavamula akati, “Imbulanisio soni nivulanisia na sango, looli sihumile kwa juno asung'hile.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Umuunhu juno ilonda kuvomba isa vughane vusa Nguluve, ikagula kuuti imbulanisio isi sihumile Nguluve, nambe kuuti nijova muvutavulilua vwango juune.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Umuunhu juno ijova muvutavulilya vwake jujuo, ilonda avaanhu vamug'hiniaghe. Neke umuunhu juno ilonda vamughiniaghe juno ansunghile, ujuo ijova isa kyang'haani, naijova isa vudesi.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?”
U Moose naalyavapeliile umue indaghilo? Neke nakwalemambe jumo pakate palyumue juno ivingilila indaghilo isio. Lino kiki milonda pikumbuda?”
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?”
Avaantu mu lipugha lila vakamwamula vakati, “Uli ni lipepo uve. Ghwe veeni juno ilonda pikukubuda?”
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
U Yesu akavamula akati, “Une nikavombile ikidegho kimo, umue mweni mukakenyemuka.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
U Moose alyalaghiile kuvomba ikivungo ikya kudumula ingola ija kidiimi avaana viinu. Ululaghilo uluo nalulyahumile kwa Moose, looli lulyahumile kuvakuulu viinu. Umue muvomba uluo nambe nambe kive kighono kya Sabati.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Lino nave lukwitikisivua umwana kuvombelua ikivungo ikio mukighono ikya Sabati kuuti muleke kudeenya ululaghilo ulwa Moose, kiki mukung'halalila une. Kukunsosia umuunhu mu kighono ikya Sabati?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!”
Mulekaghe kuhiga umuunhu mulwa kulola pamaaso, looli muhighaghe mu vwakyang'haani.
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Avaanhu vamonga ava mu likaaja ilya Yelusalemu vakava viposania vitii, Asi, umuunhu uju naghwe juno avalongosi va Vayahudi vilonda kukumbuda?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Lolagha ijova pa vuvalafu, neke avene naijova kimonga! Pamo aveene avolongosi vitii umuunhu uju lweli ghwe Kilisite!
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.”
Ukilisite iliiva ikwisa nakwale nambe muunhu juno ilikagula kuno ihumila! Umuunhu uju kuno ihumatukagwile.
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
U Yesu ye ajhighe ivulanisia mu luviika ulwa nyumba inyimike ija kufunyila, akajova fiijo akati, “Lweli umue mweni mung'haghwile une, kange mukaghwile kuno nihuma. Nambe mwiti mukagwile uluo,
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.”
une nanilisile mu vutavulilua vwango, ulwene juno asung'hile une ghwa kyang'haani, umue namunkagwile.
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Une ninkagwile ulwakuva nihumile kwa mwene, kange ghwe juno asung'hile. Pepano vakava vilonda kukunkola, neke nakwealyale umuunhu juno akaghela kukunkola, ulwakuva unsiki ghwake ughwa kukolua ghulyakyale kufika.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?”
Avaanhu vinga mu lipugha lila vakamwitika. Vakava vijova viiti, “Iliiva ikwisa uKiliste ilivomba ifidegho kukila fino avombile uju?”
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Avafalisayi vakapulika ilipugha lya vaanhu vipwepa vwimila imhola sa Yesu, pe avavaha va vatekesi na Vafalisayi vakasuung'ha avasikali kuuti vankole.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Pepano uYesu ajajova akati, “Niiva numue unsiki n'debe vuvule, neke pambele nigomoka kwa juno asun'ghile.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.”
Mulikundoonda, neke namulikunyaagha, kange kuno niliiva, umue namungafike.”
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Pe aVayahudi vakava viposania viiti, “Umuunhu uju iluta kuughi kuno usue natunga mwaghe? Asi, iluya ku vano Vapalasiine vano nkate mu vaYunani na kukuvavulanisia avaYunani?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?”
Asi, kwe kuti kiki pano iiti, 'Mulikundonda, neke namulikunyaagha, kange kuno niliiva umue namungafike?”
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Ikighono ikya vusililo ikya kikulukulu kya fyeve, kino kilyale kighono kivaha, uYesu akiima akajova fiijo akati, “Umuunhu nave ali ni kyumilua, iise kulyune anyue.
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.”
Umuunhu juno ikunyitika une, iiva ndavule ghijova amalembe amimike kuuti, isaasa isa malenga amanya vwumi sidwivuka mu mwojo ghwake.
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Alyajovile uluo mu mhola ija mhepo uMwimike, juno avaanhu vano vikumwitika vilikumwupila pambele, unsiki ughuo, uNguluve alyakyale kukunsuung'ha umhepo ghwake, ulwakuva alyakyale kuhufia kuvaanu uvuvaha vwa Yesu.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.”
Avaanhu vamonga mu lipugha lila ye vapuliike amasio aghuo, vakati, “Kyang'haani, umuunhu uju m'bili.”
41 Andre sagde: „Dette er Kristus;” men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Vamonga vakati, “Umuunhu uju ghwe Kilisite.” Neke avange vakati, “Ndali, uKilisite ndepoonu ihuma ku Galilaya?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?”
Asi amalembe amimike naghiiti uKilisite ilihuma mu kikolo ikya ntwa u Daudi ku kikaaja ikya Bethelehemu, kikaaja kino alyale ikukukala untwa uDaudi?
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Pepano avaanhu vakalekeng'hana vivimila uYesu.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Avaanu vamonga mu lipugha lila vakava vilonda kuku nkola, neke nakwealyale umuunhu juno akaghela kuku nkola.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?”
Avasikali vala vakagomoka ku vavaha va vatekesi na kuVafalisayi, kisila kunkola uYesu. Avavaha vala vakavaposia vakati, “Kiki namunkolile na kukumuleeta?”
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.”
Avasikali vala vakamula vakati, “Naaghelile kuhumila umuunhu juno ijova ndavule umuunhu jula.
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Avafalisayi vakavaposia vakati, “Kwekuti najumue musyangilue?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
Asi ghwe veeni mu valongosi viitu nambe mu Vafalisayi juno amwitiike?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.”
Ulwene avanu avuo avuo navasikagwile indaghilo sa moose, avuo vaghunilue.”
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Pepano uNikodemu (umo mu valongosi va Vafalisayi, juno ikighono kimonga alyalutile kwa Yesu pakilo), akavaposia akati,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?”
“Asi indaghilo siitu sikwitikisia kukumhigha umuunhu kisila kumpulikisia na kukusitang'hania sino avombile?”
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.”
Aveene vakamwamula vakati, “Neke najuuve uhumile ku Galilaya? Londagha muMalembe amimike pekyaghukagula kuuti nakwale umbili juno ahumile ku Galilaya.”
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
