Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Masuole chu, Jisua'n Galilee rama a chaia; Juda rachamneipungeiin that rang an bôk sikin Judea rama chu chai nuom khâi mak.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Judangei Kâirêng khohoi zora anâi zoia,
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
masikin Jisua lâibungngei han a kôm, “Hi mun hih mâk inla, Judea rama se roh, masika han nu nûkjûi ngeiin ni sintho an mu theina rangin, an tia.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
Ama riming inthang rang nuompu chu tutên a sintho thup ngâi mak. Hi neinunngei hih ni sin anînchu rammuol pumpuiin nu chungroi riet rese bah!” an tia.
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
(A lâibungngei luon ama iem mak ngei.)
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Jisua'n an kôm, “Keima rangin chu azora diktak la tung mak. Zora pai hih nangni rangin chu adik ani.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Rammuolin nangni mumâk maka, aniatachu keima chu mi mumâk ngâi, a sintho ngei ha sa mak tiin ki ril ngâi sikin.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Khohoia nangni lei se roi, kei chu khohoia la se thei no ning, ko zora diktak ala tung loi sikin,” a tia.
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Ma chong hah a ti suole khom ama chu Galilee rama a la om bang.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
A lâibungngei khohoia an se suole chu Jisua khom a se sa; ânlangin chu se maka, inrûkin a se zoi.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Juda rachamneipungeiin khohoia han ama an roka, “Khonmo aom?” tiin an rekel titira.
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
Mipuingeiin a chungroia an inkereng chichiena; senkhatin, “Miriem sa kêng,” an tia. Adang ngeiin, “Nimak, ama kêng mingei lamnôk tieng a tuong ngâi,” an tia.
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Hannirese Juda rachamneipungei an chi sikin tutên ânlangin chu a chungroi misîr ngam mak ngei.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Khohoi ha inang dôr an mang tena chu Jisua Biekina a sea mingei a minchu phut zoi.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
Juda rachamneipungei han an kamâm sabaka, “Hi mi hi ânchuna boi tetin kho angin mo madôr a riet thei hi!” an tia.
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Jisua'n a thuona, “Ki minchuna chong hih keima kata nimaka, aniatachu Pathien mi tîrpu renga juong kêng ani.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Tutu khom Pathien lungdo a sin nuom kai chu hi minchuna chong hih Pathien renga juong mo, aninônchu ka rachama ko chong mo riet an tih.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Tukhom ama rachama chongpu chu ama roiinpuina man rang a pût ani. Hannirese, a tîrpu roiminpui rang a nuompu'n chu dikna a dôna, male ama sûnga han dikloina reng omak.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Moses'n Balam nangni a pêk nimak mo? Hannirese Balam hah tutên jôm mak chei. Ithomo ni that rang nin bôk hi?” a tia.
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
Mipuingei han, “Ramkhori nang a sûr ngihi! Tumo nang that rang a bôk?” tiin lokongeiin an thuona.
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Jisua'n an kôm, “Sininkhêl inkhat ko thoa, nin rêngin nin kamâm sabaka.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Moses'n nin nâipasalngei sertan rangin chong nangni a pêka (Moses'n a phut nimaka, nin richibulngeiin kêng an phut ani), masikin Sabbathnin pasalte ser nin tan ngâi ani.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Moses Balam asiet loina rangin Sabbathni khom pasalte sertan nin tho ngâi anînte, keiman Sabbathnia mi ki mindam phar sikin ithomo ku chunga nin takasi?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Pêntienga ânlang rang vaiin roijêk mong ungla, male adiktakin roijêk roi,” a tia.
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Jerusalema mi senkhatin an tia, “Hi mi hih rachamneipungeiin that ranga an pût ha nimak mo?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
En ta u! Mipui rietin thurchi a misîra, male tutên rokôk mak ngei! Ama hih Messiah ani tiin rachamneipu ngeiin an riet tatak zoi mini?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
Aniatachu Messiah a juong tika chu kho renga mo a juong tutên riet no ni ngei. Hi mi hi chu a hongna ei rêngin ei riet-iem ani,” an tia.
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Jisua'n Biekina a minchu lâihan rôl inringtakin a tia, “Tumo ki ni le kho renga hong mo ki ni nin riet tatak mo zoi? Ka rachama juong ni mu-ung. Mi tîrpu chu mi diktak ani. Nangnin chu ama ha riet mak choia,
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
aniatachu keiman chu ama ha ki rieta, a kôm renga juong le ama mi tîr ki ni sikin,” a tia.
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Hanchu ama hah sûr rang an pût zoia, aniatachu, azora ala tung loi sikin tutên an kut musum mak ngei.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
Hannirese mipui lâia mi tamtakin chu ama an iem zoi, “Messiah a juong tika hi mi hin a sin nêka tam sininkhêlngei sin thei ni mo?” an tia.
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Phariseengeiin Jisua chungroia mipuingei an inkereng chichiena chong an rieta, masikin ochaisingei le Phariseengeiin Jisua sûr rangin rungpungei an tîra.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Jisua'n an kôm, “Chomolte nin kôm la om ka ta, masuole chu mi tîrpu kôm sêng ki tih, a tia.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
Nangnin mi rok nin ta, mi mu no tunui, ke sena ranga nin se thei loi sikin.”
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Juda rachamneipungei han anni nanâkin, “Ei mu thei loina rangin khotieng mo se rang a ti? Ei mingei omna Greek khopuilienngeia sea, male Greekngei juong minchu rang a ti mini? an tia.
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
Nangnin mi rok nin ta mi mu no tunui, ke sena ranga hong thei no tunui, a ti hih khoimo a tina?” an tia.
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Khohoi chîn rang ni le nikhuo lupuitak ni han Jisua ândinga, rôl inringtakin, “Tukhom a tui ânrâl kai chu ko kôm hong senla ngeia, nêk rese ngei, male
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
Pathien lekhabu'n ati anghan, tukhom mi iem kai chu a sûng renga ‘Ringna-pêk’ tuinârngei luong suok atih,” a tipe ngeia.
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Mahi Jisua'n ama iem ngeiin Ratha an chang rang chungroi a misîrna ani. Ma zora han Ratha pêk la nimaka; Jisua ha roiinpuia kaithoi ala ni loi sikin.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Mingei lâia senkhatin ha chong hah an rietin chu, “Hi mi hih Dêipu tatak kêng ani ngihi!” an tia.
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Adangngeiin chu, “Ama hih Messiah kêng ani!” an tia. Hannirese adangngeiin chu, “Messiah chu Galilee ram renga hong suok no nih! an tia.
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Pathien lekhabu'n ati anghan Messiah chu Rêng David jâisuon renga nîng a ta, David omna khopui Bethlehema a suok rang ani,” an tia.
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Masikin Jisua sikin mipuingei lâia insenna aom zoia.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Mi senkhatin sûr rang an bôka, aniatachu tutên a chunga an kut musum mak ngei.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Mi rungpungei ha an hong kîr nôka, Ochaisingei le Phariseengei han an kôm, “Ithomo nin hong tuong loi?” tiin an rekel ngeia.
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
Mi rungpungei han an thuona, “Hipa anga thurchi misîr reng la om ngâi mak ngei!” tiin an thuona.
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Phariseengeiin an kôm, “Nangni khom huongin nin om sa mo ni zoi?” tiin an rekel ngeia.
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
“Rachamneipungei le Phariseengei lâia mi inkhat luon ama an iem zoi ti nin riet mo?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
Hi mipuingei hih Moses Balam riet mak ngei, masikin Pathien khomâksâmna nuoia om kêng an ni!”
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Phariseengei lâia mi inkhat Nicodemus, motona Jisua intongpui ranga sêpu ha a oma. Ama'n midangngei kôm,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
“Ei Balam dungjûiin chu tukhom a chongbâi suok ei riet mân le a sintho ei mu mân chu theiloi minchang thei ngâi mak me,” a tia.
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
“Asa,” anni ngei han a kôm, “Nang khom Galilee ram renga hong mo ni ni? Pathien Lekhabungei pore inla dêipu Galilee ram renga hong suok ngâi mak ti riet ni tih,” tiin an thuona.
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
