Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Pegamaliki genago, Yesu agendayi ku Galilaya kwenuko. Aganili lepi kugenda pamulima wa Yudea ndava Vachilongosi va Vayawudi vaganayi kumkoma.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Lukumbi lwa mselebuko wa Vayawudi wewukemelewa vindanda wavi papipi.
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Hinu, valongo vaki vakamjovela mwene, “Uwuka penapa na uhambayi ku Yudea muni vevakulanda vagawonayi mahengu gaku geukugahenga.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
Kawaka mundu mweihenga mambu cha mfiyu kuni mwene igana kumanyikana kwa vandu. Ndava wikita mambu ago, hinu jilangilasa kwa vandu va mulima woha.”
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
Hati valongo vaki mewawa vamsadika lepi.
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Yesu akavajovela, “Lukumbi lwangu lwabwina lwakona kuhika, nambu kwa nyenye lukumbi lwoha lwabwina.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Vandu va mulima nakuhotola kuvahakalila nyenye, nambu ukunihakalila nene ndava nene nijova kuvya matendu gaki gahakau.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Nyenye mhamba kumselebuko. Nambu nene nakuhamba kumselebuko wenuwo, muni lukumbi lwangu lwabwina lwakona kuhika.”
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Peamalili kujova genago, mwene akasigalila ku Galilaya.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Valongo vaki pevahambili kumselebuko wa vindanda, Yesu namwene akahamba, nambu lepi hotohoto ndi chamfiyu.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Vachilongosi va Vayawudi vamlondayi Yesu kumselebuko wenuwo, vakakota “Avi koki?”
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
Pamsambi wa vandu kwavi na vandu vamahele vevajovai chinunu. Vangi pagati yavi vakajova, “Mundu mbwina.” Vangi vakajova, “Mwe! Akuvayaganisa vandu.”
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Nambu avi lepi mundu mweahotwili kujova malovi ga Yesu hotohoto, ndava ya kuvayogopa Vachilongosi va Vayawudi.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Peyahikili pagati ya mselebuko, Yesu akahamba mu Nyumba ya Chapanga na kutumbula kuwula.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
Hinu, Vachilongosi va Vayawudi vakakangasa na kujova, “Mundu uyu agamanyili wuli goha aga changali mwene kuwuliwa na mundu?”
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Penapo Yesu akavayangula, “Mawuliwu genikugawula aga ganamwene lepi, nambu gaki yula mweanitumili.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Mundu mweigana kuhenga gala geigana Chapanga, yati imanya ngati mawuliwu gangu gahumili kwa Chapanga amala nijova namwene.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Mweijova ga mwene ndu, mwenuyu ilonda ukulu waki mwene, nambu yula mweilonda ukulu wa mweamtumili, ndi chakaka na mugati yaki kawaka uhakau.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Wu, Musa avapelili lepi Malagizu? Nambu kawaka hati mmonga mweiyidakila Malagizu. Ndava kyani mulonda kunikoma?”
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
Bahapo msambi wa vandu ukayangula, “Una mizuka veve! Yani mweigana kukukoma?”
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Yesu akavayangula, “Nikitili ulangisu umonga na nyenye uvakangisi.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Musa avapeli malagizu ga kudumula jandu ndi wahumili lepi kwa Musa muni wahumili kwa vagogo. Hinu nyenye mukumdumula mundu jandu hati Ligono la Kupumulila.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Yakavya mundu idumuliwa jandu Ligono la Kupumulila, ndi muni malagizu ga Musa ukoto kudenywa, hinu ndava kyani mukuniyomela ndava ya kumlamisa mundu mu Ligono la Kupumulila?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Mkotoka kumuhamula mundu kwa kumlola chakuvala ndu, nambu muhamula cheyiganikiwa.”
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Vandu vangi va pa Yelusalemu vajovili, “Wu, mundu mwenuyu lepi yula vachilongosi vilonda kumkoma?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Mlola, ilongela hotohoto kawaka mundu mweakumjovela hati lilovi! Wu yihotoleka vachilongosi vamanyili chakaka, mwenuyu ndi Kilisitu?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
Nambu Kilisitu peibwela avi lepi mundu yati imanya ihumila koki. Nambu tete tikumanyi kwe ahumili mundu uyu!”
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Hinu, Yesu peavili mukuwula Munyumba ya Chapanga akajova kwa lwami, “Mwe! Mnimanyili, hati kwe nihumili mukukumanya? Nene nibweli lepi kwa uhotola wangu. Muni mwene mweanitumili nene ndi wa chakaka, na nyenye nakummanya,
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
nambu nene nimmanyili ndava nihumili kwaki, mwene ndi mweanitumili.”
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Hinu, vandu vakalonda kumkamula, nambu kawaka mundu mweatalambwili chiwoko kumpamisa ndava lukumbi lwaki lwavi lwakona kuhika.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
Vandu vamahele mu msambi wula vamsadiki, vakajova, “Peibwela Kilisitu Msangula, yati ihenga milangisu ya kukangasa yamahele neju kuliku yeihenga mundu uyu?”
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Vafalisayu vevayuwini vandu vijova ga pahi ndava ya Yesu. Hinu, vene pamonga na Vamteta vakulu va Chapanga vavatumili valonda va nyumba ya Chapanga vamkamulayi.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Yesu akajova, “Nakona nivii pamonga na nyenye palukumbi luhupi, kangi nihamba kwa mwene mweanitumili.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
Yati mukunilonda nambu nakuniwona, na penivya nene, nyenye nakuhotola kuhika.”
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Vachilongosi va Vayawudi vakajovesana vene kwa vene, “Mundu mwenuyu yati ihamba koki kwe nakuhotola kumkamula? Yati ihamba kumiji ya Vagiliki, kwevahamalili vandu vitu na kuvawula Vagiliki?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
Mwenuyu ijova kyani peijova, yati mukunilonda nambu nakuniwona na pala penivya nene nyenye nakuhotola kuhika?”
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Ligono la kumalakisa mselebuko wenuwo ndi lavi ligono likulu, Yesu akayima na kujova kwa lwami mundu mweavi na njota ndi abwela kwanene anywayi.
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
Ngati chegijova Mayandiku Gamsopi, mweakunisadika nene, mifuleni ya manji yeyileta wumi yati yihelela mumtima waki.
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Ajovili genago kumvala Mpungu Msopi kuvya vevakumsadika vala yati vakumpokela. Lukumbi lwenulo Mpungu Msopi avi akona kuhika, ndava Yesu avi akona kupewa ukulu na Chapanga.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Vandu vangi mu msambi wula pevayuwini malovi ago, vakajova, “Chakaka mundu uyu ndi yula mlota wa Chapanga!”
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Vangi vakajova, “mwenuyu ndi Kilisitu.” Nambu vangi vakajova, “Wu, yihotoleka Kilisitu kuhuma ku Galilaya?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Wu, Mayandiku Gamsopi gijova wuli? Gijova Kilisitu yati ihumila mu lukolo lwa Daudi na ivelekewa ku Betelehemu, pamuji wa Daudi.”
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Hinu, mu msambi wula mpechenganu wahumalili ndava ya Yesu.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Vandu vangi vaganayi kumkamula nambu avi lepi mundu mweatalambwili chiwoko chaki kumpamisa.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Kangi valonda vala vakavahambila Vakulu va kuteta va Chapanga na Vafalisayu. Ndi vene vakavakota valonda, “Ndava kyani, mwangamleta Yesu?”
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
Valonda vala vakayangula, “Avi lepi mundu mweamali kujova vindu vyeajovili mundu uyu!”
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Vafalisayu vakavakota, “Wu, na nyenye mkongiwi mewa?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
Wu, mumuwene hati mmonga wa chilongosi wa vandu, amala mmonga wa Vafalisayu mweakumsadika?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
Lepi, nambu msambi wenuwo vangamanya Malagizu ga Bambu geampeli Musa, vapeliwi likoto na Chapanga!”
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Mmonga wavi avi Nikodemu mweamuhambili Yesu magono ga mumbele. Hinu mwene akavajovela.
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
“Malagizu gitu gijova tikumuhamula lepi mundu changali kumuyuwanila na kumanya ahengili kyani?”
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
Vene vakamyangula, “Wu, na veve mewa uhumili ku Galilaya? Hinu ukagasoma bwina Mayandiku Gamsopi wamwene yati wilola kuvya ku Galilaya katu nakuhuma mlota wa Chapanga!”
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
Penapo kila mmonga awuyili kunyumba yaki.
