Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Erah lih adi, Jisu Galili ni tumkhoomta; Jehudi ngoong awang loong ah ih tek haat esuh jamrum kano, heh Judia ni tumkhoom suh tanookta.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Jehudi Nyutaap hoon Kuwaang ah thok ih taha,
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
erah raangtaan ih heh no loong ah ih Jisu suh baat rumta, [An reeraang ah an liphante loong ah ih toomjat asuh arah dowa Judia hah nah kah uh.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
Mih ih toom khomjat hang ngeh ih li abah o uh hotsu ih tareeka. An emah ih reelu bah, mongrep nah warep ih toom khomjat ho!] (
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
Heh no loong ih taan uh tahanpi rumta.)
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Jisu ih li rumta, [Nga reeraang saapoot tok ah nga raang ih maang thokra. Sen suh ba tiim saapoot ang abah uh punroh ih ah.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Mongrep dowa mina loong ah ih sen tamiksuk ran, tiimnge liidi neng reeraang pakna ethih tiit ah baatroh ih kangno, ngah ba miksuh rum halang.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Sen loong ah kuwaang adoh kaatba kah an, arah kuwaang adoh ngah tara rang, tiimnge liidi nga saapoot ah maang thokra”
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Emah ih baatrum ano, Jisu Galili ni tangtongta.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Heh no loong ah kuwaang ni kaat lidi, Jisu uh we kaat eta; enoothong, heh saasa lah angthang eh, hotsu ih kata.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Jehudi ngoong awang loong ah ih kuwaang adi bansokroh ih rumta. [Heh mani ah?] Ngoong awang loong ah ih cheng rumta.
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
Miloong dung ni heh tiit ah rapne ih huwaan rumta. Mararah ih liita, “Heh wase,” rukho loong ah ih liita, “Tah angka,” mih thong moong mokwaan ha.”
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Enoothong ngoong awang loong raacho ih, wuusa ni o uh tajengta.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Jisu ih Rangteenook ni phang nyootsoot wangta adoh kuwaang thako ah jenkuh ih rumta.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
Jehudi ngoong awang loong ah rapne ih paatja rum ano jeng rumta, [Arah mih ah iskun ni leewet mabah lataat kah kaarah erah than manawa ih jat ha?]
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih tiim nyootsoot hang erah nga thung ih tanyoot kang, erah langla nga daapkaatte, Rangte taangnawa ra hala.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
O mina ih Rangte mongtham jun ih reesuh nookla erah mih ah ih ba jat ah ngah ih nyootsoot hang ah Rangte taangnawa tam nga thung ih nyootsoot hang.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
O mina heh teewah chaan nawa jengla erah mih ah ih heh teeteewah rangka suh liiha. Enoothong o ih heh daapkaatte men ah rangka suh li abah erah mih ah ba toongtang, eno heh tamoongka ang ah.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Moses ih Hootthe tanih koh tahan? Enoothong sen loong ah ih wasiittaan ih uh takap kan. Nga tek haat suh sen ih tiim esuh setlak taatchung hali.]
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
Miloong ah ih ngaakbaat rumta, “An sak ni juubaan pan bo ah!” “O ih tek haat chungko halu?”
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Paatjaatheng esiit re kangno, sen loong ah paatja etan.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Moses ih sen loong asuh sen sah miwasah khoopkhan baat tahan (Moses ih tah angka sente senwah loong ah phang banlamta), eno sen loong ah ih sen sah miwasah khoopkhan banlam ah Jehudi Naangtongsa hoon han.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Moses Hootthe ah naktoom thih ah li anno sen sah khoopkhan banlam ah Jehudi Naangtongsa adi hoon han, ngah ih Naangtongsa mih wasiit deesiit raang ih tiimnge ih khadah lan?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Rangkhoh ni sok an ih dande han ah toi ih an, erah nang ebah amiisak doh dande theng.]
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Jerusalem noksong mararah ih liita, [ngoong awang loong ih tek haat chungha ah aa mih ah tam ah?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Sok thaak an! Heh noksong dung ni tiitbaatla, eno heh suh o ih uh tiim uh taliika! Neng loong ah ih Kristo ngeh amiisak jattam ih rumha?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
Enoothong Kristo raaha doh bah o ih uh manawa ra hala ngeh ih tajatka ang ah. Eno seng loongtang ih jat ehi arah mih ah manawa ra hala.]
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Jisu ih Rangteenook ni nyootsootta adoh erongrongwah ih jengta, [Amiimi ngah manawa ra halang sen ih jat tam ih hali? Nga chaan nawa ih tara rang. O ih ngah daapkaat halang, erah juuba ami ah. Sen ih heh ah tajatkan,
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
enoothong ngah ih bah jat ehang, tiimnge liidi ngah heh taangnawa nyia heh ih daapjah halang.]
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Erah lih adi Jisu joot chung rumta, enoothong o ih uh tabuh rumta, tiimnge liidi heh saapoot ah maangthok ang taha.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
Eno midung dowa mih hantek ih Jisu ah hanpi rum ano li rumta, [Kristo raaha doh, arah mih reela nang ih ehan paatjaajih tamre ah?]
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Pharisi loong ah ih Jisu tiit miloong huwaan arah japchaat rumta, eno romwah phokhoh loong nyia neng ih bante loong marah marah ah Jisu jootkhak kaat thuk rumta.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Jisu ih liita, [Sen damdoh chomroe saapoot ba boot roong tongthiin hang, eno nga daapkaatte ah jiinnah wang ang.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
Sen ih ngah jamsok ehe, enoothong tajap tupri ang ah, tiimnge liidi ngah wanglang adoh sen tami wangran.]
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Jehudi ngoong awang loong ah neng jaachi ni roongwaan rumta, [Seng ih lajaptup theng heh maako maakah ah? Seng mina songtong rumla Grik samnuthung adoh kah ano, Grik mina suh nyootsoot kaat suh tam liiha?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
Heh ih liiha seng ih jam bah jamsok eh ih enoothong tachoh jamke ang ah, eno heh wangla adoh seng tajen wangke. Erah tiimjih suh liiha?]
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Thoontang nang eh hoondak rangwuuja ah kumatja saakaan ah angta, eno Jisu ah toonchap ano erongrongwah ih baattaan rumta, [O mina joongle ih tiila nga taangnah wang han, eno
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
o ih hanpi halang erah ih jok theng. Rangteele ni liiha, ‘Roidong joisah ju ah heheh taangnawa dokjan ah.’”
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Erah langla Jisu ih Chiiala tiit ah baatta, o mina ih hanpi ah neng loong ah ih choh ah. Erah tokdi Chiiala ah maangkoh angta, mamah liidi heh rangka suh Jisu ah maang ngaaksaat angta.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Erah jengta ah japchaat rum ano miloong dung dowa mararah ih li rumta, [A mih abah amiisak Khowah ju angkah!]
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Wahoh loong ah ih liita, [Kristo ah heh!] Enoothong rukho ah ih liita, [Kristo ah Galili nawa taraara!
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Rangteele ni liiha Kristo ah Dewid Luuwang sutoom dowa ang ah eno Dewid songtongta hadaang adoh Betlehem nah tup ah.]
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Erah raangtaan ih Jisu thoidi miloong ah neng jaachi di pheephaak rumta.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Mararah ih jootkhak chung rumta, enoothong neng lak tapak rumta.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Bante loong ngaakwang kohaano, Romwah phokhoh loong nyia Pharisite loong ih bancheng rumta, [Sen loong ah ih mamah lasiitwan halan?]
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
Bante loong ah ih ngaakbaat rumta, [A mih jengla ah likhiik o uh tathaak mi jengka!]
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
[Sen nep, tam mokwaan tahan?] Pharisite loong ah ih cheng rumta.
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
[Ngoong awang nyia Pharisite loong dowa wasiit taan heh hanpiite tup tam etan?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
Erah miloong ah ih Moses hootthe ah tajat rumta, erah raangtaan ih neng loong ah Rangte tenkhat khui ni!]
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Erah di Pharisi loongdung dowa Nikodima ngeh ih angta, erah mih ah jaakhodi Jisu sok ih wangta. Heh ih wahoh loong asuh liita,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
[Seng hootthe jun dobah seng ih maangjap chaatke doh nyia heh reeraang maangjap tupke doh tami dut haatke.]
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
[Ese[ neng loong ah ih ngaak liita, [an uh Galili nawa ba? Rangteele ah weh uno jat uh Galili nawa raaha rah khowah o uh amuh angta.]
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
