Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Tukun ma inge, Jesus el fufahsryesr in Galilee. El tuh tia lungse forfor in acn Judea, mweyen mwet fulat lun mwet Jew we kena unilya.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Apkuran me pacl in Kufwen Iwen Aktuktuk,
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
ke ma inge mwet lel Jesus elos fahk nu sel, “Fahla liki acn inge ac som nu Judea, tuh mwet ma tuh fahsr tukum fah liye ma kom oru an.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
Mwet se fin lungse in eteyuk el, el ac tia oru orekma lal in lukma. Ke kom oru ma inge, lela faclu nufon in etu keim!”
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
(Finne tamulel lal elos tiana lulalfongi kacl.)
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Jesus el fahk nu selos, “Pacl luk uh soenna tuku. A funu kowos, oana sie pacl nukewa.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Faclu koflana srungakowos, a faclu srungayu mweyen nga kalweni in fahk lah ouiya lun faclu koluk.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Kowos som na nu ke kufwa an. Nga ac tia wi som ingena nu ke kufwa se inge, mweyen pacl fal luk soenna tuku.”
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
El fahk ouinge ac mutana in acn Galilee.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Tukun mwet lel som tari nu ke kufwa ah, Jesus el som pac; tusruktu el tia som lemtulauk, a el som in lukma.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Mwet fulat lun mwet Jew elos sokol ke kufwa ah. Elos siyuk, “El a ya?”
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
Oasr na mungulngul lun un mwet uh kacl. Kutu mwet uh fahk, “El mwet na wowo se,” a kutu fahk, “Mo, el aklalfonye mwet uh.”
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Tusruktu wangin sie mwet kaskas lemtulauk kacl, mweyen elos sangeng sin mwet fulat lun mwet Jew.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Ke sun infulwen wik in kufwa sac, Jesus el som ac mutawauk in luti in Tempul.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
Mwet fulat lun mwet Jew elos arulana lut ac fahk, “Fuka tuh mwet se inge arulana yohk etu lal, a el tia mwet lutlut se?”
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Jesus el fahk, “Ma nga luti uh tia mwe luti luk sifacna, a ma lun God, su supweyume.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Kutena mwet su kena oru ma lungse lun God, el fah etu lah mwe luti luk ma sin God me ku ma sik sifacna.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Sie mwet su kaskas ke ku lal sifacna el srike in akfulatyal sifacna. A el su lungse akfulatye El su supwalma, el inge pa kaskas pwaye ac wangin sutuu in el.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Ya tia Moses pa asot nu suwos Ma Sap? Tusruktu tia sie suwos akos Ma Sap. Efu kowos ku srike in uniyuwi?”
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
Un mwet uh topkol ac fahk, “Su srike in unikowi an? Oasr demon se yurum!”
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Jesus el fahk, “Nga orala sie mwenmen, ac kowos nukewa lut.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Moses el sap kowos in kosrala wen nutuwos (sruhk tia Moses, a papa matu tomowos pa mutawauk lumah se inge), ac ouinge kowos kosrala tulik mukul se ke len Sabbath.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Sie tulik mukul fin kosrla ke len Sabbath tuh in akfalye Ma Sap lal Moses, efu kowos ku kasrkusrak sik ke nga oru sie mwet in arulana kwela ke len Sabbath?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Nimet nununku ke ma motowos liye, a nununku fal nu ke ma su suwohs.”
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Kutu sin mwet Jerusalem elos fahk, “Ya tia mwet se inge pa mwet fulat elos srike in uniya uh?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Liye! El kaskas lemtulauk ye mutalos, ac wanginna ma elos fahk lainul! Ya pwaye elos etu lah el pa Christ?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
Tusruktu pacl se Christ el ac tuku, wangin sie mwet ac etu lah el tuku oya me — a kut nukewa etu acn mwet se inge tuku we me uh.”
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Ke Jesus el luti in Tempul, el fahk ke sie pusra lulap, “Ya pwaye kowos eteyu ac etu yen nga tuku we me? Nga tia tuku ke ku luk sifacna. El su supweyume El pwayena. Kowos tia etal,
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
a nga etal, mweyen nga tuku yorol me ac El supweyume.”
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Na elos srike in sruokilya, tusruktu wangin sie mwet filiya pao facl, mweyen pacl lal soenna tuku.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
A mwet puspis inmasrlon un mwet uh lulalfongel, ac elos fahk, “Ke pacl se Christ el tuku, ya el ac orek mwenmen pus liki na ma mwet se inge oru uh?”
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Kutu mwet Pharisee elos lohng ke mwet uh mungulngul kacl Jesus, pwanang elos ac mwet tol fulat supwala kutu mwet soan lalos in Tempul in som sruokilya.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Jesus el fahk, “Nga ac fah muta yuruwos ke kitin pacl na, na nga fah som nu yurin El su supweyume.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
Kowos ac fah sukyu, a kowos fah tia koneyuyak, mweyen kowos koflana som nu yen nga ac muta we.”
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Mwet fulat lun mwet Jew elos fahk nu sin sie sin sie, “Pia acn el ac som nu we tuh kut in tia ku in konalak uh? Ya el ac som nu in facl saya, yen mwet lasr uh fahsrelik ac muta we, ac luti mwet Greek?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
El fahk mu kut ac sokol tuh kut ac tia ku in konalak, ac kut ac tia ku in som nu yen el oasr we. Mea kalmen ma el fahk uh?”
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Ke len se safla lun kufwa sac, len se ma yohk sripa oemeet, Jesus el tuyak ac fahk ke pusra lulap, “Kutena mwet su malu, lela elan tuku nu yuruk ac nim.
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
Oana Ma Simusla fahk, ‘Kutena mwet su lulafongi keik, unon in kof in moul fah sororme liki insial.’”
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Jesus el fahk ma se inge ke Ngun su God El ac fah sang nu selos su lulalfongi. Ke pacl sac, Ngun soenna itukyang nu sin kutena mwet, mweyen Jesus el soenna utukyak nu in wolana lal.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Kutu sin mwet inmasrlon un mwet uh lohng ke el fahk ma se inge, ac elos fahk, “Pwayena lah mwet se inge el Mwet Palu sac!”
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Ac kutu fahk, “El pa Christ!” A kutu pac fahk, “Christ el ac tia tuku Galilee me!
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Ma Simusla fahk mu Christ el ac sie sin fita natul Tokosra David, ac el ac fah isusla in Bethlehem, siti srisrik yen David el tuh muta we.”
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Ouinge srisrielik inmasrlon un mwet uh ke sripen Jesus.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Kutu selos kena sruokilya, tusruktu wangin sie mwet filiya pao facl.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Ke mwet soan elos folokla, mwet tol fulat ac mwet Pharisee siyuk selos, “Efu kowos ku tia usalu?”
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
Mwet soan elos topuk, “Soenna oasr mwet sramsram oana mwet sac!”
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Mwet Pharisee siyuk selos, “Ya kowos wi pac kiapweyukla?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
Ya kowos na lohng mu oasr sie mwet fulat ku sie mwet Pharisee lulafongel?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
Un mwet inge tia etu ke Ma Sap lal Moses, ke ma inge elos oasr ye selnga lun God!”
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Sie sin mwet Pharisee su muta we pa Nicodemus, mwet se ma tuh som nu yorol Jesus meet. El fahk nu sin mwet ah,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
“Fal nu ke Ma Sap lasr uh, kut tia ku in nununku sie mwet meet liki kut lohng pusracl sifacna, ac konauk lah mea el oru.”
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
Na elos fahk, “Mea, kom sie pac mwet Galilee? Riti Ma Simusla ac kom ac etu lah wangin mwet palu ku in sikyak Galilee me.” [
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
Na elos nukewa folokelik nu in acn selos.
