Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Aftir these thingis Jhesus walkide in to Galilee, for he wolde not walke in to Judee, for the Jewis souyten to sle hym.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
And ther was neiy a feeste dai of the Jewis, Senofegia.
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
And hise britheren seiden to hym, Passe fro hennus, and go in to Judee, that also thi disciplis seen thi werkis that thou doist;
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
for no man doith ony thing in hiddlis, and hym silf sekith to be opyn. If thou doist these thingis, schewe thi silf to the world.
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
For nether hise britheren bileueden in hym.
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Therfor Jhesus seith to hem, My tyme cam not yit, but youre tyme is euermore redi.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
The world may not hate you, sothely it hatith me; for Y bere witnessyng therof, that the werkis of it ben yuele.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Go ye vp to this feeste dai, but Y schal not go vp to this feeste dai, for my tyme is not yit fulfillid.
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Whanne he hadde seid these thingis, he dwelte in Galilee.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
And aftir that hise britheren weren gon vp, thanne he yede vp to the feeste dai, not opynli, but as in priuyte.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Therfor the Jewis souyten hym in the feeste dai, and seiden, Where is he?
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
And myche grutchyng was of hym among the puple. For summe seiden, That he is good; and othere seiden, Nai, but he disceyueth the puple;
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
netheles no man spak opynli of hym, for drede of the Jewis.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
But whanne the myddil feeste dai cam, Jhesus wente vp in to the temple, and tauyte.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
And the Jewis wondriden, and seiden, Hou can this man lettris, sithen he hath not lerned?
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Jhesus answerde to hem, and seide, My doctryne is not myn, but his that sente me.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
If ony man wole do his wille, he schal knowe of the techyng, whethir it be of God, or Y speke of my silf.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
He that spekith of hym silf, sekith his owne glorie; but he that sekith the glorie of hym that sente hym, is sothefast, and vnriytwisnesse is not in hym.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Whether Moises yaf not to you a lawe, and noon of you doith the lawe?
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
What seken ye to sle me? And the puple answerde, and seide, Thou hast a deuel; who sekith to sle thee?
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Jhesus answerde, and seide to hem, Y haue don o werk, and alle ye wondren.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Therfor Moises yaf to you circumcisioun; not for it is of Moyses, but of the fadris; and in the sabat ye circumciden a man.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
If a man take circumcicioun in the sabat, that the lawe of Moises be not brokun, han ye indignacioun to me, for Y made al a man hool in the sabat?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Nile ye deme aftir the face, but deme ye a riytful doom.
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Therfor summe of Jerusalem seiden, Whethir this is not he, whom the Jewis seken to sle?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
and lo! he spekith opynli, and thei seien no thing to hym. Whether the princes knewen verili, that this is Crist?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
But we knowun this man, of whennus he is; but whanne Crist schal come, no man woot of whennus he is.
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Therfor Jhesus criede in the temple `techynge, and seide, Ye knowen me, and `ye knowen of whennus Y am; and Y cam not of my silf, but he is trewe that sente me, whom ye knowen not.
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
Y knowe hym, and if Y seie that Y knowe hym not, Y schal be lijk to you, a liere; but Y knowe hym, for of hym Y am, and he sente me.
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Therfor thei souyten to take hym, and no man sette on hym hoondis, for his our cam not yit.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
And many of the puple bileueden in hym, and seiden, Whanne Crist schal come, whether he schal do mo tokenes, than tho that this doith?
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Farisees herden the puple musinge of hym these thingis; and the princis and Farisees senten mynystris, to take hym.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Therfor Jhesus seide to hem, Yit a litil tyme Y am with you, and Y go to the fadir, that sente me.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
Ye schulen seke me, and ye schulen not fynde; and where Y am, ye may not come.
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Therfor the Jewis seiden to hem silf, Whidur schal this gon, for we schulen not fynde hym? whether he wole go in to the scateryng of hethene men, and wole teche the hethene?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
What is this word, which he seide, Ye schulen seke me, and ye schulen not fynde; and where Y am, ye moun not come?
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
But in the laste dai of the greet feeste, Jhesus stood, and criede, and seide, If ony man thirstith, come he to me, and drynke.
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
He that bileueth in me, as the scripture seith, Floodis of quyk watir schulen flowe fro his wombe.
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
But he seide this thing of the Spirit, whom men that bileueden in hym schulden take; for the Spirit was not yit youun, for Jhesus was not yit glorified.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Therfor of that cumpanye, whanne thei hadden herd these wordis of hym, thei seiden, This is verili a prophete.
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Othere seiden, This is Crist. `But summe seiden, Whether Crist cometh fro Galilee?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Whether the scripture seith not, that of the seed of Dauid, and of the castel of Bethleem, where Dauid was, Crist cometh?
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Therfor discencioun was maad among the puple for hym.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
For summe of hem wolden haue take hym, but no man sette hondis on hym.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Therfor the mynystris camen to bischopis and Farisees, and thei seiden to hem, Whi brouyten ye not hym?
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
The mynystris answeriden, Neuere man spak so, as this man spekith.
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Therfor the Farisees answeriden to hem, Whether ye ben disseyued also?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
whether ony of the pryncis or of the Farisees bileueden in hym?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
But this puple, that knowith not the lawe, ben cursid.
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Nychodeme seith to hem, he that cam to hym bi nyyt, that was oon of hem, Whethir oure lawe demith a man,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
but it haue first herde of hym, and knowe what he doith?
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
Thei answeriden, and seiden to hym, Whether thou art a man of Galilee also? Seke thou scripturis, and se thou, that a prophete risith not of Galilee.
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
And thei turneden ayen, ech in to his hous.
