Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
Maniyereokon Iyesus Gelil aats k'aroniye bak'ets b́kimi, manwere T'ibriyados aats k'aroniye.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
Ay ashuwots Iyesus shodtswotsi kashit b́k'alts adits keewo bobek'tsosh b́shuutso shoy dek't bosha'i.
3 Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Iyesus guri abaats kesht manoke b́ danifwotsnton beeb́dek'i.
4 Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
Ayhudiwots fazigi baaliyo manoor t'intni b́tesh.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?‟
Manoor Iyesus ay asho b́maants b́waafe dambaan kawdek't s'iilt Filp'ossh, «Jam ashaansh bodet misho eewkneya keewosh nofaliti?» bí et.
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
Iyesus man b́ keew Filip'osi fadbek'osha bako b́k'alitwok'o bí b́tookon danfee b́tesh.
7 Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.‟
Flip'oswere «Botook tookosh mishi tiish tisho dab imosh git bal Dinariyon misho keewere boosh boratse» ett bíaaniy.
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
B́ danifuwotsitse iko Sim'on P'et'ros eshu Indriyas hank'o bíet,
9 „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?‟
«Uts geshi mishonat git mus' detsts na'a iko hanoke fa'e bíeti, ernmó han jam ashaansh awukoneya b́ bodeti?»
10 Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned; ‟ og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Iyesuswere «Ashuwotsi beezwore» bíet. Manoke ay mooc'o fa'e b́tesh, ashuwotswere be bodek', botaawonúwere nungushi aano úts kumok'o bornke botesh.
11 Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
Maniyere hakon Iyesus mishman k'a'udek't b́údiyakon beyiru ashuwotssh b́ kayi. Mank'o mus'uwotsi boosh b́ kayi, jametsuwots boosh b́ bodetuwok'owo bodaatsi.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.‟
Jametswots maat boworiyakon Iyesus b́ danifuwotssh, «Ik jago dats oorar bíawasherawk'o mishifed'o kakwere» bíet.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
Bowere ash ashuwots maat bo eree ortso útś geshi mishi tishuwots fed'o kakudek't tatse git mishimaron s'eentsbok'ri.
14 Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.‟
Ashuwots Iyesus b́ fints aditsman bo bek'tsok'on, «Datsats weetwo nebiyiyo ariko haniye!» bo eti.
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
Ashuwotsmó angnon de'amr bín nugús woshosh gawbok'rtsok'o dank'rat aani Iyesus bí'al guri abaats k'azbiami.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Datso b́ iltsok'on b́ danifuwots aats k'aro maants k'az bo'ot'.
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
Jelbats kinddek't K'frnahom maants bo tuwi, manoori sa'atonuwere t'aluwtsere b́tesh, Iyesuswere book warafa'e b́ tesh.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Jong kup'o b́ jongefere b́ teshtsotse, aatsi k'aro giwu b́wutsi.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
B́ danifuwots wee útso wee shirt kilo metrok'o jelbu jook dek't boama'iyakon Iyesus aatsatse sha'efere jelbu maants b́ t'infere bek't shatboguts.
20 Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!‟
Bímó «Taane! shatk'ayere!» bíet.
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Bowere gene'uwat bí jelbuts b́kindituwok'o bo geyi, manorowere jelbu boamiru datsats ambodbwtsi.
22 Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Yatsok'on aats k'aroniyere bak'etse oorat teshts ashuwots, aats k'aratse jelbu ik s'uz b́teshtsok'onat manoknowere b́ danifuwots s'uz boamtsok'o, Iyesusmó bonton jelbuts b́ kindrawok'o bek'tni botesh.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Wotowa eree k'osh jelbuwots T'bryadositse tuut Iyesusi údon Ik' b́ k'ontsokonat ash asho mish bomaatsok boweyi.
24 da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Ash ashuwots Iyesus wotowa b́ danifwots manoke bo aaltsok'o bo bek'tsok'on jelb manotsits kind dek't Iyesusi geyo K'frnahom maants boami.
25 Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?‟
Aats k'aronye bak'etse bín bodatstsok'on, «Danifono, hanok awure nweyi?» bo et.
26 Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Arikon, arikoniye itsh ti'etiriye, it taan it geyirye misho maat it wortsosha bako adits keewo it bek'tsoshaliye.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.‟ (aiōnios g166)
T'afit mishosh fink'ayere, maniyere Ik'o niho arikon daniyosh matabon b́ togts ash na'o b́ imet dúre dúri kash wotit mishosh finore.» (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?‟
Ash ashuwotsuwere «Beree, Ik'i fino finosh eeg k'ale geyiti nosha?» boeti.
29 Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.‟
Bíwere «Ik'i finoniyere Ik'o b́ woshtson amanee» ett boosh bíaaniy.
30 Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Bowere bísh hank'owa boet, «Be'er neen noamanish adits keewo finitwiya? Eebi nfinitwo fa'oni?
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.‟
‹Bomeetuwok'o darotse misho boosh imre› ett guut'etsok'on, no nihots worwotse darotse oot'ts meno maarne.»
32 Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Manoor Iyesus hank'owa boosh bíeti, «Arikon arikoniye itsh tietiriye, darotse oot'ts misho itsh imtso Museyiyaliye, arik wotts misho darotse itsh imetwo t nihiye,
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.‟
Ik'i misho darotse ood'r datsansh kash imetwo bíne.»
34 Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!‟
Mansh ashuwots «Doonzono! man naari misho úni aawo noosh ime» bo eti.
35 Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
Iyesuswere hank'o boosh bíet, «Kashi misho taane, tiyok weetuwo b́ jamon k'ak'eratse, taan amanitwo b́ jamon shashweratse,
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Itiyere taan bek'rte ernmó taan amaneratste etirwe.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Niho taash b́ imetu jamo tiyok weetwe, tiyok wetwono b́ jamon taa úromaants gisheratse.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Taa darotse oot'at t waa taan woshtso bí ettso k'alosha bako t shuntso k'alishaliye.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
Taan woshtso b́ shuntsonye taash b́ imts jamotse dab ikunor t t'afirawo dúris'uwi aawots k'irotse t tuzitwok'owe
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.‟ (aiōnios g166)
Ee! t nih b́ shuntsoniye naayo be'er bín amanitu jamo dúre dúri kasho b́ datsitwok'owe, taawere dúri s'uwi aawots k'irotse bín tuuzitwe.» (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen, ‟
«Darotse oot'tso misho taane» Iyesus bí ettsotse ayhudiwots bíatsats bo mumundi,
42 og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?‟
Hank'o bo eti «Han Yosef naay Iyesusi woshna? B́ nihnat b́ indn danefonoshna? Eshe and aawuk'oneya ‹Darotse oot're› bíetiri?»
43 Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «It ats atseyo mumundk'ayere,
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
Taan woshtso niho b́ getstsoniyere okoon t maants woo falituwo konwor aaliye, t maants wetwonowere dúri s'úwi aawots k'irotse tuuzitwe.
45 Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.‟ Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Nebiywots mas'aafotse ‹Ash jametswots Ik'oke danetwotsi wotitune› ett guut'ere, manshe nihoke shisht dants jametso tiyok weetwe.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Man etonwere niho bek'ts asho fa'e etoshaliye, niho bek'tsoniye Ik'oke waatsos'uziye.
Ariko arikoniye itsh ti etiriye, taan amants asho dúre dúri kasho detsfe. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Taaye kashi mish taane.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
It nihots worwotse meno bo meyi, ernmó k'ire bok'iri.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Darotse oot'ts misho haniye, eshe mishman meetwo b́jamon k'irratse.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.‟ (aiōn g165)
Darotse oot'tso kasho imet mishoniye taane, mish man meetu jamo dúre dúroshe b́ beeti, daatsosh kash b́wotitwok'o taa t imetwo misho t meetsoniye.» (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?‟
Manoor ayhudiwots «Ashaan b́ meetso nometwok'o aawk'o k'alde'eniya noosh imo b́faliti?» ett boatsatsewo bo mooshi.
53 Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Mansh Iyesus boosh hank'o bí eti, «Arikon, arikoniye itsh t keewiri Ash na'o meetso moo itk'azal, b́ s'atso úsho it k'azal kasho deshatste.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
Tmeets meetuwonat ts'ats úshetu jamo dúre dúri kasho detsfe, taawere dúris'uwi aawots k'irotse bín tuuzitwe. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
T meetso ari mishe, t s'atsonwere ari úshe.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
T meets meetwonat s'aats úshetu jamo taantoniye b́ beetiye, taawere bíntoniye tbeetiye.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Beyar beetwo niho taan b́woshtsok'onat bí atse tuutson taawor beyar beetwo twottsok'on mank'o t meets meetu jamo ti'atse tuutso beyar beetwo wotitwe.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.‟ (aiōn g165)
Eshe darotse oot'tso misho haniye, bíwere it nihots bo maatsi naaraliye, mishman maatswotsiye k'irrne, misháán metwotsiye dúre dúroshe bobeti.» (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Iyesus han b́ keewu K'frnahomitse ayhudi Ik' k'oni mootse b́ daniyore.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?‟
B́danifuwotsitse ayuwotsi man boshishtsok'on, «Aap'an mange, kone fal k'ebeti?» bo et.
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
B́danifwots keewan jango bo mumdtsok'o b́ gitsotse dandek't boosh hank'o bíeti, «Keewan itsh t'ugeya b́ wotiti?
62 Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Ash na'o b́beyok aanar b́kesho it bek'or eege it eteti?
63 Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
Kasho imetwo Ik'i shayire, ash angonmó egoshoru woteratse, taa itsh t aap'tso shayire, manwere kashe,
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro.‟ Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
Ernmó ititsere amanerawu ik ikwots fa'ane, » Iyesuswere han b́ keewoniyere shinon bín amanerawwots konotsi bowottsok'onat bín beshide imetwo koni b́wottsok'o b́dantsotsne.
65 Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.‟
Manats dabt Iyesus «Ik'o nihoke alo bísh imeyala bako tiyok wóósh falitwo aaliye tiet manshe» bíet.
66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Hanatse tuutson b́ danifwotsitse aywots jiik'omand k'az bo aani, manortson Iyesus shuutso sha'o k'azbok'ri.
67 Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?‟
Mansh, «Itwere aanar amo geefteya?» ett Iyesus b́ danifuwotssh bíaati.
68 Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Manoor S'im'on P'et'ros hank'o ett bíaani, «Doonzono! kon maantse noameti? Nee dúre dúri kashi aap'o detsfne. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.‟
Nooyere amanerone, S'ayino Ik'o naayi nwottsok'o danrone.»
70 Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?‟
Iyesuswere, «Tatse gitetswotsi itn galdek'rosha? ernmó ititse iko Dabilosiye» boosh bí eti.
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
Manowere bíetir Simon naay Ask'rwot dats asho Yihud jangosha b tesh, Yihud b́ danif tatse gitwotsitse iko wotb́jinalor Iyesusi beshide imetwo bín b́wottsotsna.
