Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Etu din pichete Yehudi khan laga purbb thakise, aru Jisu Jerusalem te jaise.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Jerusalem te mer laga duar mata usorte ekta pukhuri asele, etu Ibrani kotha te Bethesda koi, ta te pansta veranda bonai rakhi sele.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Ta te andha, lengra, aru jothor- rugi bemar thaka khan etu pukhuri laga pani hili bole laga asha te bohi rukhi thake.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
Kelemane olop somoi pichete ekjon sorgodoth ahikena etu pukhuri te pani ke hilai diye, aru kun sob pora prothom te panite jabo, tai laga bemar bhal hoi thake.
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Ta te ekjon manu artis-saal pora bemar hoi kene thakisele.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
Jitia Jisu taike dikhise aru tai ta te bisi din bemar pora eneka thaka jani loise, Tai koise, “Tumi bhal hoi jabole mon ase?”
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
Bemar manu taike jowab dise, “Sahab, pani hila somoite moike loi jabole kun bhi nai, aru moi ta te jai thaka te dusra moi pora poila jai thake.”
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
Jisu taike koise, “Uthi kene tumi laga charpai uthai loijai jabi.”
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Aru etu kowa loge-loge te etu manu bhal hoi jaise, aru nijor chatai uthai loi aha juwa korise. Aru etu Bisram din asele.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
Karone Yehudi cholauta khan pora jun bhal hoise etu manu ke koise, “Aji to Bisram din ase, tumi laga charpai uthai loi juwa to niyom nohoi.”
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
Kintu tai taikhan ke koise, “Kun moike bhal korise, tai moike koise, ‘Tumi laga charpai uthai loijai jabi.’”
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
Titia taikhan hudise, “Tumike ‘tumi laga charpai uthai loijabi’ kowa kun ase?”
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Kintu bhal hoija-a manu to etu kun ase jana nai, kelemane ta te bhir asele, etu karone Jisu ta te pora piche hati jaisele.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
Etu pichete Jisu mondoli te taike paikene koise, “Sabi, tumi to bhal hoise! Aru etu pora bhi biya tumi uporte nahibo karone aru paap na koribi.”
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Etu manu Yehudi cholawta khan logote jai kene taike changai kori diya to Jisu ase koi dise.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Karone Yehudi cholawta khan Jisu ke tarona di thakise, aru Taike morai dibole bisari thakise, Tai Bisram dinte etu kaam kori diya karone.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
Kintu Jisu taikhan ke jowab dise, “Ami laga Baba etiya tak kaam kori ase, aru Moi bhi kaam kori ase.”
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Karone Yehudi cholawta khan Taike morai dibole aru bisi jor korise, kelemane Tai Bisram din laga niyom bhangai diya ekla he nohoi kintu Isor ke Tai laga Baba kowa aru Tai nijorke Isor logot borabar kora karone.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
Titia Jisu taikhan ke koise, “Moi tumikhan ke hosa kobo, Putro nijor eku koribo napare, kintu ki kaam khan Baba kori thaka Tai dikhe, eitu khan he Putro bhi kori thake.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Kelemane Baba pora Putro ke morom kore, aru ki kaam Tai kore sob to Putro ke dikhai diye, aru etu pora bhi dangor kaam khan Putro ke dikhai dibo aru tumikhan asurit hoi jabo.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Kelemane jineka Baba mora manu ke uthai diye aru jibon diye, tineka he Putro bhi Tai junke bhal pai taike jibon diye.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Kelemane Baba nijor to bisar nakore, kintu bisar kori bole sob kaam Putro ke di dise.
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
Karone jineka sob manu Baba ke sonman kore, tineka Putro ke bhi sonman koribo, jun Putro ke sonman nakore, Taike pathai diya Baba ke bhi sonman nakore.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
Moi tumikhan ke hosa kobo jun Moike huni kene Moike pathai diya ke sonman koribo, anondo jibon tai laga hoise, aru saja laga kotha nai, kintu mrityu ke paar kori kene jibon te jai jaise. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Moi tumikhan ke hosa kobo, mora manu Isor laga Putro laga awaj hunibo, aru jun huni lobo eitu khan jinda hobole somoi ahi ase, aru etiya ahise.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Kelemane jineka Baba nijor te jibon rakhe, tineka Putro ke bhi, Tai jibon rakhibole adhikar dise.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Aru Jisu he Manu laga Putro ase, etu karone bisar laga adhikar bhi Taike dise.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
Tumikhan etu kotha karone asurit nohobi, kelemane kobor khan te thaka sob pora Tai awaj huni kene bahar te ulai jabo.
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
Aru jun bhal kaam korise, eitu khan jibon karone punoruthan hobo, jun biya kaam korise, eitu khan sajai nimite punoruthan hobo, eneka somoi ahi ase.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Moi nijor eku koribo napare. Jineka Moi hune, eneka bisar kore, aru Moi laga bisar hosa ase, kelemane Moi nijor itcha te nohoi kintu, Moike patha Moi Baba laga itcha te he kore.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
Jodi Moi nijorke sakhi dile, Moi laga sakhi hosa nohoi.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Ekjon ase kun Ami laga kotha ke sakhi diye, aru Moi jane, tai pora Ami laga sakhi diya to hosa ase.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Tumikhan John logote manu pathaise, aru tai hosa sakhi dise.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Kintu Moi manu pora sakhi nalage, kintu Moi tumikhan laga udhar nimite etu koi ase.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
John to joli thaka aru jiliki thaka saaki ase, aru tumikhan tai puhor te ekbar khushi pora thaki jabo mon kori sele.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
Kintu Moi laga sakhi he John laga sakhi pora dangor ase, kelemane kaam ke pura kori bole Baba he Moike dise, kuntu kaam Moi kori ase, etu pora Baba he Moike pathaise koi kene Moike sakhi di ase.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
Aru Moike pathai diya Baba Tai nijor Moike sakhi dise, tumikhan to kitia bhi Tai awaj huna nai, aru Tai roop bhi dikha nai.
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
Aru tumikhan Tai laga kotha monte narakha hoise, karone junke Tai pathaise etu ke bhi tumikhan biswas kora nai.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
Tumikhan Shastro te anondo jibon ase bhabikena bisari thake, aru etu kotha khan he Moike sakhi di ase, (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Kintu tumikhan jibon pabo karone Ami logote ahibole mon nai.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
Moi manu pora adar nabisare,
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Kintu tumikhan Isor ke morom nakora etu Moi jane.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Ami Moi laga Baba laga naam to ahise, aru tumikhan Moike grohon nakore. Jodi kunba tai nijor naam te ahile, tumikhan etu ke to grohon kori lobo.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Kineka tumikhan biswas koribo jitia Isor pora aha sonman ke nabisare kene nijor apaste he bisari thake?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Moi Baba usorte tumikhan ke golti lagabo eneka nabhabi bhi. Tumikhan ke golti kora to Moses ase, junke tumikhan asha rakhise.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Jodi tumikhan Moses kowa biswas kori thakise koile, Moike bhi biswas koribo, kelemane tai Moi nimite likhise.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
Kintu jodi tumikhan tai likha ke biswas nakore, to tumikhan Ami laga kotha kineka biswas koribo?”
