Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Gakapiteje genego shashinkupagwa shikukuu sha Bhayaudi, na bhalabho a Yeshu gubhapite ku Yelushalemu.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Kwene ku Yelushalemu, tome na nnango gushemwa, Nnango gwa Ngondolo, lyashinkupagwa litanda lya mashi liishemwa Bhetishata kwa Shiebhulania, na lyashinkukola mmbuto nng'ano.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Nnyenje mmatimbwimo bhashinkupagwanga bhalwelenji bhabhagwinji bhatemingenenje, ashinangalole na ashinangwabha na bhapolokanga ibhalo, bhalinginji nkulindilila mashi gakologanywe.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
Pabha malaika jwa kunnungu atendaga tuluka nitimbulikanya mashi. Nnwele jojowe shalongolele tumbushila mmashi mula, shalame shilwele shoshowe shakwete.
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Bhai, penepo ashinkupagwa nnwele jumo alwalile yaka makumi gatatu na yaka nane.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
Numbe a Yeshu bhakammoneje jwenejo ali agonile penepo, gubhang'amwile kuti jwenejo patemi penepo mobha gamagwinji, gubhammushiye, “Bhuli ulipinga kulama?”
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
Na jwalakwe gwajangwile, “Mmakulungwa, nne nangali mundu jwandumbushiya mmashimu pugatimbulikanywa. Kila pungulinga tumbushila, mundu juna anakoposhela nimbitila.”
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
A Yeshu gubhammalanjile, “Jinuka utole likai lyako ujende.”
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Shangupe mundu jula gwalamile, gwatolile likai lyakwe, gwajabhwile. Lyeneli pulyatendeshe Lyubha lya Pumulila.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
Kwa nneyo Bhayaudi bhananji gubhannugulilenje mundu alamiywe jula, “Lelo Lyubha lya Pumulila, ikaapinjikwa kujigala likai.”
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
Ikabheje jwenejo gwabhabhalanjilenje, “Bhene bhandu bhanamiyebho nibhanugulile, ‘Jigala likai lyako, ujende.’”
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
Bhalabhonji gubhaammushiyenje, “Jwene mundu akulugulile, ‘Jigala likai lyako, ujendejo,’ gani?”
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Ikabheje jwenejo jwangammanya annamiye, pabha a Yeshu bhajabhwile penepo, numbe pashinkugumbala lugwinjili lwa bhandu.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
Bhai kungai a Yeshu gubhaimene naka mundu jubhannamiye jula ku Likanisha, gubhannugulile, “Nnaino ulamile, unatende yambi kabhili, linakuukoposhela lya punda jogoya.”
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Bhene bhandubho gubhapite gubhaalugulilenje bhakulungwa bha Bhayaudi kuti, bhanamiye bhala a Yeshu.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Pabha a Yeshu bhashinkutenda genego Lyubha lya Pumulila, Bhayaudi gubhatandwibhenje kwaashima.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
Bhai a Yeshu gubhaalugulilenje, “Atati bhanakamula maengo mobha gowe, nkali nne ngunakamula maengo nneyo peyo.”
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Kwa gene malobhego, bhakulungwanji bha Bhayaudi gubhapundilenje kuloleya shanabhuli shibhaabhulaganje a Yeshu, nngabha ga nngakunda shalia ja Lyubha lya Pumulilape, ikabhe ga bheleketa kuti a Nnungu Ainabhabho, kwa nneyo bhanakwiilinganya na a Nnungu.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
A Yeshu gubhaalugulilenje, “Kweli kweli ngunakunnugulilanga, Nne namwana gwabho ngakombola tenda shindu sha jikape, ngunatenda shingushibhona Atati bhalitenda. Pabha shibhaatenda Atati, Nne shindende shosho pesho
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Pabha Atati bhanakumpinga mwana gwabho na bhanakunnanguya kila shindu shibhatenda bhayene na kabhili shibhannanguye indu yaikulungwa kupunda yenei na mmanganya shinkanganigwanje.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Malinga Atati shibhakwayuyanga bhawilenje nikwapanganga gumi, nneyo peyo na Nne Mwana gwabho ngunakwapanganga gumi bhungupinga kwaapanganga.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Atati bhakakunng'ukumula mundu jojowe, liengo lyowe lya ukumula bhambele Nne namwanagwabho,
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
nkupinga bhandu bhowe bhang'isimiyanje malinga shibhakwaisimiyanga Atati. Bhakang'ishimyanga Nne bhakakwaishimiyanga Atati bhandumile.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
“Kweli ngunakummalanjilanga, apilikana lilobhe lyangu na kwakulupalila bhandumile bhala, akwete gumi gwa pitipiti. Ngu akaukumulwa, ikabhe atapwilwe kushiwo na apegwilwe gumi. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Kweli ngunakunnugulilanga, mobha ganakwiya, numbe gaishe, bhawilenje shibhapilikananje lilobhe lyangu, na shibhapilikananjebho, shibhalamanje.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Malinga Atati shibhali shiumilo sha gumi, nneyo peyo bhandendile nne Namwana gwabho kubha shiumilo sha gumi.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Kabhili bhashimba mashili ga ukumula pabha nne Mwana juka Mundu.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
Nnakanganigwanje kwa lyeneli, pabha mobha ganakwiya bhowe bhalinginji mmakabhuli shibhapilikananje lilobhe lyangu.
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
Na bhalabhonji shibhayukanje, bhatendilenje ya uguja shibhayukanje na lama na bhatendilenje yangali ya mmbone shibhayukanje na ukumulwa.”
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
“Nne ngaatenda shindu kwa mashili gangu namwene. Nne ngunaukumula malinga shingupilikana kopoka kwa Atati, nne ukumu jangu ja aki. Nne ngaapinga tenda shingupinga namwene, ikabhe shibhaapinga bhandumile bhala.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
“Niikong'ondelaga namwene, ukong'ondelogo jwakwa shakunde kuti gwa kweli.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Ikabheje bhapalinji bhananji bhaakong'ondelanga gangu nne, munkumbi gwabhonjimo bhapali a Yowana. Na nne nimumanyi kuti yowe ibhakong'ondele gangu nne, ni ya kweli.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Mmanganyanji nshikwaatumanga bhantenga kwa a Yowana, na bhalabho gubhakong'ondele ga kweli.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Nne ngalolela kukong'ondelwa na bhandunji, ikabheje ngunabheleketa genega nkupinga ntapulwanje.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
A Yowana pubhaliji malinga shenje shikolela nilangaya, na mmanganya mwainonyelenje shilangayasho kwa mobha gashoko.”
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
“Ikabheje nne ngwete ukong'ondelo gwangu namwene numbe gwankulungwa kupunda gwa a Yowana. Pabha maengo gungutenda, ni gubhambele Atati nigatende. Numbe genego ganangong'ondela kuti njitumwa na Atati.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
Nabhalabho Atati bhandumile bhanangong'ondela. Mmanganya nkanabhe pilikananga lilobhe lyabho, wala kwaabhona kumeyo,
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
na ntenga gwabho gukatama mmitima jenunji, pabha mwangankulupalilanga jubhantumile jula.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
Mmanganya nnaatonelanga Majandiko ga Ukonjelo nniganishiyanga kuti mwenemo, shimpatanje gumi gwa pitipiti, mbena Majandiko gogo ganangong'ondela nne! (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Nkali nneyo, mmanganya nkapinganga kunyiila nne nkupinga mpatanje gumi.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
“Nne ngaloleya kuiniywa na bhandunji.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Ikabheje nimumanyi kuti mmanganyanji, kwaapinga a Nnungu kwakwa mmitima jenunji.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Nne pung'ishe kwa mashili ga Atati, ikabheje nkamboshelanga. Ikabhe mundu juna aikaga kwa mashili gakwe nyene, shimumposhelanje.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Mmanganyanji nnapinganga kulumbililwa na bhandu ajenunji, na nkaapinganga kulumbililwa na Bhenebho bhali jikape a Nnungu, igala shinkulupalilanje bhuli?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Nnaganishiyanje kuti nne shininnugulanje kwa Atati. A Musha bhunkwaakulupalilangabho shibhannugulanje.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Monaga kweli mwaakulupalilenje a Musha, nkangulupalilenje na nne. Pabha a Musha bhashinkujandika gangu nne.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
Ikabheje nkakulupalilanje gubhajandishe gala, shinkulupalilanje bhuli, malobhe gungubheleketa nne?”
