Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Masigi matung matam khara leiraga Jisuna Jihudisinggi chakkhangba amagidamak Jerusalem-da chatlammi.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Jerusalem-da leiba Yaogi Thong adugi manakta hojang manga leiba pukhri ama lei; pukhri adu Hebrew londa Bethesda kou-i.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Hojangsing aduda anaba mayam ama leirammi; makhoi kharana mit tangba, kharana khong tekpa amadi pangthaduna nabasing oirammi. [Makhoina pukhri adugi ising adu lenglakpa ngairammi.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
Maramdi marak marakta Mapu Ibungogi dut amana kumtharaktuna ising adu leng-halli aduga ising adu lenglingeida pukhri aduda i-han hanna kumthaba mi aduda leiramba leina ama hekta oirabasu pharammi.]
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Mapham aduda chahi kunthranipan chupna naraklaba nupa ama leirammi.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
Mahakna mapham aduda hiptuna leibadu ubada mahak asi kuina naraklaba mini haiba Jisuna khangladuna mangonda hanglak-i, “Nahak phaningbra?”
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
Anaba mi aduna khumlak-i, “Ibungo, ising asi leng-hallakpa matamda eibu pukhri asida puthabinaba eigidamak kanagumba amata leijade. Aduga eina kumthanaba hotnaringeida atoppa mi amana hanna hekta kumthakhi.”
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
Maduda Jisuna mangonda hairak-i, “Hougatlu, nahakki hipnapham adu loukhatlaga chatlu!”
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Khudak aduda nupa adugi anaba adu phare aduga mahakna mahakki hipnapham adu loukhattuna chatpa hourammi. Angakpa thoudok asi potthaba numitta thokkhibani.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
Maram aduna anaba phakhiba nupa aduda Jihudigi luchingbasingna hairak-i, “Ngasi asi potthaba numitni aduna potthaba numitta nahakna nahakki hipnapham puba adu wayel yathangna ayaba pide.”
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
Maduda mahakna khumlak-i, “Eibu phahanbiba nupa aduna eingonda, ‘Nahakki hipnapham adu loukhatlaga chatlu,’ haina eingonda haibirak-i.”
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
Makhoina nupa aduda hanglak-i, “Nangonda nahakki hipnapham adu loukhatlaga chatlu hairakliba nupa adu kanano?”
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Adubu anaba phakhiba nupa adunadi Jisubu kanano haiba khanglamde maramdi Jisuna mapham aduda leiramba miyamsing adugi marakta changsillaga litthokkhirammi.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
Madugi matungda Jisuna mahakpu ningnasangda thengnare aduga mangonda hairak-i, “Yeng-u, houjik nahak phare maram aduna nahak pap amuk hanna touraganu nattrabadi nangonda henna phattaba thoklakpa yai.”
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Adudagi nupa aduna Jihudigi luchingbasing adugi manakta chattuna mahakpu anaba phahanbiba nupa adu Jisuni haina pao tamlure.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Jisuna asigumba thabaksing asi potthaba numitta toubagi maramna makhoina Jisubu ot-neiba houre.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
Adubu Jisuna makhoida hairak-i, “Eigi Ipadi matam pumnamakta thabak tou-i maram aduna eihaksu thabak touba tabani.”
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Maram asina Jihudigi luchingbasingna Ibungobu hatnanaba henna kanna hotnarammi maramdi potthaba numitpu Ibungona thugaiba khakta nattana Tengban Mapubu mahakmakki Mapa haina kouduna mahak masamakpu Tengban Mapuga mannahalli.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
Maram aduna Jisuna makhoida hairak-i, “Eina nakhoida tasengna hairiba asini, Machanupa adu mahak masana karisu touba ngamde adubu mahakki Mapa aduna touri touriba adu uba adukhakta mahakna tou-i. Mapa aduna touba touba makhei Machanupa adunasu tou-i.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Maramdi Mapa aduna Machanupa adubu nungsi amadi mahak masana touriba pumnamak Machanupa aduda utpi. Masidagi henna chaoba thabaksing phaoba mahakna Machanupa aduda utpigani maduda nakhoi angakpa oigani.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Mapa aduna sibadagi hinggat-hanbiba makhoida mahakna hingba pibibagumna Machanupa adunasu mahakna piningba makhoida hingba pibi.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Madugisu mathakta Mapa aduna kanagumba amatabu wayende adubu wayel pumba Machanupa aduda sinnei,
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
masina Mapa aduda ikai khumnabagum Machanupa adudasu ikai khumnanabani. Machanupa adubu ikai khumnadaba mahak aduna Machanupa adubu thabirakliba Mapa adubusu ikai khumnade.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
“Eina nakhoida tasengnamak hairiba asini, eigi wa taba amadi eibu thabirakpa Ibungo mahakpu thajaba makhoi adu lomba naidaba hingba phangle. Makhoigi mathakta wayenba leiraroi; makhoidi sibadagi hingbada hannana lanthokkhre. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Eina nakhoida tasengnamak hairiba asini, asibasingna Tengban Mapugi Machanupa adugi khonjel adu tagadaba matam adu lakli thanggeisengnamakti matam adu houjik oire aduga khonjel adu tabasingna hingjagani.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Mapa masamak adu hingbagi hourakpham oiba adugumna Ibungo mahaknasu mahakki Machanupa adubu hingbagi hourakpham oihalli.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Aduga mahak asi Migi Machanupa oibagi maramna Mapa aduna mangonda wayennabagi matik pibire.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
Masida nakhoi ngakkanu, asibasingna Migi Machanupa adugi khonjel tagadaba matam adu lakli
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
aduga makhoina makhoigi mongphamsingdagi thorakkani: aphaba toukhibasingna hingnanaba hougatlakkani aduga phattaba toukhibasingna maral leire haibagi wayen phangnanaba hougatlakkani.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
“Ei isa ithantana karisu touba ngamde; Mapu Ibungona eingonda haibiraklaga eina wayelli. Eigi wayendi achumbani maramdi eina eigi aningba adu toude adubu eibu thabirakpa Ibungo mahakki aningba adu tou-i.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
“Eina isagi maramda haijarabadi, eina haijariba adu chatnaba yaroi.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Adubu kanagumba amana eigi maramda haibiri aduga mahakna eigi maramda hairiba pumnamak adu achumbani haiba eina khang-i.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Nakhoina John-gi maphamda thijinba mi tharure aduga mahakna achumba adugi maramda haire.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Adubu mioibana eigi maramda haibiba adu eina louba natte adubu nakhoina kanbiba phangnanaba eina masi haibani.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
John-di chaktuna ngalliba thaomei amagum oirammi aduga nakhoina mahakki mangal aduda matam kharagi oina harao nungaiba pambani.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
Adubu John-na eigi maramda haibiba adudagi henna chaoba eigi maramda haibiba lei madudi eina touba thabaksingni haibadi Ipana eingonda mapung phana loisinnaba pibirakpa thabaksing asina eibu Ipana thabirakpani haiba utpi.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
Aduga eibu thabirakpa Ipa adunasu eigi maramda haibi. Nakhoinadi Ibungo mahakki khonjel amukta takhidri aduga mahakki maithongsu ukhidri,
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
amadi nakhoigi thamoinungda Ibungo mahakki wahei leite maramdi Ibungona tharakpa mahak adubu nakhoina thajade.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
Nakhoina Mapugi puyabu thawai yaona neinei maramdi puyaduda nakhoina lomba naidana hingba adu phanggani haina khalli. Adubu Mapugi puya adumakna eigi maramda hairi! (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Aduga nakhoina hingba phangjanaba eigi inakta lakpasu lakningde.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
“Eidi mioibagi thagatpa adu thide.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Adubu eina nakhoibu khang-i. Nakhoigi thamoinungda Tengban Mapubu nungsiba adu leite haiba eina khang-i.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Eina eigi Ipagi mingda nakhoigi nakta lakle adubu nakhoina eibu lousinbide aduga kanagumba amana masagi mingda laklabadi nakhoina mahakpu lousin-gani.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Amatta ngairaba Tengban Mapu mangondagi thagatpa phangnaba nakhoina hotnadraga nakhoi nasen amana amadagi thagatnaba lounaba pamliba nakhoina kamdouna eibu thajaba ngamgani.
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Ipagi maphamda nakhoibu maral sigadaba misak adu eini haina nakhoina khan-ganu. Nakhoina thajaba thamjariba Moses masamakna nakhoibu maral sigani.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Nakhoina Moses-pu tasengna thajaramlabadi, nakhoina eibu thajaramgadabani maramdi mahakna eigi maramda irammi.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
Adubu mahakna iramba adu nakhoina thajadrabadi kamdouna eina haiba wa nakhoina thajagadage?”
