Johannes 5

1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

Tukun ma inge, Jesus el som nu Jerusalem nu ke sie kufwa lun mwet Jew.

2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

Oasr lulu in kof se oan apkuran nu ke Mutunpot lun Sheep in Jerusalem, ac oasr sawalsrisr limekosr kac. Inen lulu sac pa Bethesda in kas Hebrew.

3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

Mwet mas puspis oan fin sawalsrisr inge — mwet kun, mwet maskin nia, ac mwet ul. [Elos soano kof uh in noanoayak,

4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

mweyen kutu pacl uh, sie lipufan lun Leum ac oatui nu in lulu sac ac oru kof uh in noanoayak. Mwet mas se ma ac sroang oemeet nu in lulu uh tukun kof uh noanoayak uh ac kwela liki mas lal uh.]

5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

Oasr sie mukul muta we su mas yac tolngoul oalkosr.

6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?”

Jesus el liye lah el oan we, ac el etu lah mukul sac mas ke pacl na loeloes; ouinge el siyuk sel, “Ya kom lungse kwela?”

7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

Mwet mas sac topuk nu sel, “Leum, wangin mwet luk in filiyuwi in lulu uh ke pacl se kof uh noanoayak uh. Pacl nukewa nga ac srike in sroang nu in kof uh, oasr na mwet ac sroang meet likiyu.”

8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!”

Jesus el fahk nu sel, “Tukakek, srukak mwe oan kiom, ac fahsr.”

9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

Na mukul sac kwela in pacl sacna. El srukak mwe oan kial ac mutawauk in fahsr. Len sac len Sabbath.

10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.”

Ke ma inge mwet fulat lun mwet Jew elos fahkang nu sin mukul se ma kwela ah, “Len Sabbath se pa inge. Lain Ma Sap lasr kom in lippise mwe oan kiom ac fahsr.”

11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!”

El topuk, “Mwet se ma akkeyeyula pa sap nga in srukak mwe oan kiuk ac fahsr.”

12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?”

Elos siyuk sel, “Su mwet se sap kom in oru angan uh?”

13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

Tuh mukul se ma kwela ah tiana etu lah su Jesus, mweyen arulana pukanten mwet in acn sac, ac Jesus el illa na som.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”

Tok, Jesus el sonol in Tempul ac fahk nu sel, “Liye, kom kwela inge. Ke ma inge nimet sifil oru ma koluk, mweyen kom fin sifil oru, ac oasr ma na koluk liki ku in sikyak nu sum.”

15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

Na mukul sac som ac fahk nu sin mwet fulat lun mwet Jew lah Jesus pa mwet se akkeyalla ah.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

Ke ma inge elos mutawauk in aklokoalokye Jesus, ke sripen el akkeyala mwet se ke len Sabbath.

17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.”

Jesus el fahk nu selos, “Papa tumuk El orekma pacl nukewa, pwanang nga enenu in orekma pac.”

18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

Fahk se inge oru mwet fulat lun mwet Jew arulana suk in unilya. Tia ke sripen el kunausla Ma Sap ke len Sabbath mukena, a el fahk mu God pa Papa tumal, su kalmac uh pa el oana God.

19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

Ke ma inge Jesus el topkolos ac fahk, “Nga fahk na pwaye nu suwos: Wen el tia ku in oru kutena ma ke ku lal sifacna. El oru na ma el liye Papa tumal El oru. Ma Papa El oru, Wen el oru pac.

20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

Tuh Papa El lungse Wen, ac akkalemye nu sel ma nukewa ma El sifacna oru. El fah fahkak nu sel orekma yohk liki inge tuh elan oru, ac kowos nukewa fah fwefela kac.

21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

Oana ke Papa El akmoulyauk mwet misa ac sang moul nu selos, ouinge Wen el fah sang moul nu selos su el lungse sang nu se.

22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

Papa sifacna El tia nununku kutena mwet. El sang nu sin Wen natul ku nukewa in nununku,

23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

ouinge mwet nukewa fah akfulatye Wen in oana ke elos akfulatye Papa. Kutena mwet su tia sunakin Wen elos tia pac sunakin Papa su supwalma.

24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

“Nga fahk na pwaye nu suwos: kutena mwet su lohng kas luk ac lulalfongi in El su supweyume, el ilyak tari nu ke moul kawil. El fah tia nununkeyuk, a el illa liki misa nu ke moul. (aiōnios g166)

25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

Nga fahk na pwaye nu suwos: pacl se ac fah tuu — kaok tuku tari — ke mwet misa fah lohng pusren Wen nutin God, ac elos su porongo fah moulyak.

26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

Oasr ku lun Papa in sang moul, ac El sang ku sac pacna nu sin Wen natul.

27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

Ac El asang nu sin Wen tuh in el pa ac nununku mwet uh, mweyen el Wen nutin Mwet.

28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

Nik kowos lut ke ma se inge: pacl se ac tuku ke mwet misa nukewa fah lohng pusracl

29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

ac ilme liki kulyuk lalos. Elos su oru ma wo fah moulyak nu ke moul, a elos su oru ma koluk fah moulyak nu ke nununku ac lisyukla.

30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

“Wangin ma nga ku in oru ke ku luk sifacna. Nga oru nununku luk fal nu ke ma God El fahk nu sik, ke ma inge nununku luk suwohs, mweyen nga srike in oru ma lungse lun El su supweyume, ac tia ma lungse luk sifacna.

31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

“Nga fin orek loh keik sifacna, mwet uh tia ku in etu lah pwaye.

32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

Tusruktu oasr pac mwet se saya su orek loh keik, ac nga etu lah ma el fahk keik uh ma pwaye.

33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

Kowos tuh supwala mwet utuk kas lowos nu yorol John, ac el fahkak kas na pwaye keik.

34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

Nga tia enenu sie mwet in orek loh keik. Nga fahk na ma inge tuh kowos in moulla.

35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

John el oana sie lam ma firirrir ac kalem, ac kowos tuh engankin kalem sac ke kitin pacl.

36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

Tusruktu oasr ma loh keik su yohk liki ma loh lal John: pa orekma ma nga oru, su Papa tumuk El ase nu sik in oru. Ma inge pa kaskas keik, ac fahkak pac lah Papa pa supweyume.

37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

Oayapa Papa, su supweyume, El orek loh keik. Kowos soenna lohng pusracl ku liye mutal,

38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

ac kowos tia pacna sang kas lal uh in oan in kowos, mweyen kowos tiana lulalfongi kacl su El supwama.

39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

Kowos lutlut ke Ma Simusla mweyen kowos nunku mu kowos ku in konauk moul ma pahtpat kac. Ac Ma Simusla inge fahkak pac keik! (aiōnios g166)

40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

Ne ouinge, a kowos tia lungse tuku nu yuruk tuh kowos in eis moul.

41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

“Nga tia suk kaksak sin mwet.

42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

A nga etekowos, ac nga etu lah wangin lungse lowos nu sin God.

43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

Nga tuku ke ku fulat lun Papa tumuk, a kowos tia eisyu. A siena mwet fin tuku ke ku lal sifacna, kowos ac eisal.

44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

Kowos lungsena kaksakin sin sie sin sie, a kowos tia srike in suk kaksak sel su mukefanna God. Na kowos ac lulalfongiyu fuka?

45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

Nik kowos nunku mu nga pa ac tukakin kowos nu sin Papa tumuk. Moses, su kowos filiya finsrak lowos se, el na pa ac fah tukakin kowos uh.

46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

Kowos funu lulalfongi na pwaye kacl Moses, kowos lukun lulalfongiyu, mweyen oasr na ma el simusla keik.

47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”

A ke kowos tia lulalfongi ma el simusla uh, kowos ac lulalfongi fuka ma nga fahk uh?”