Johannes 5

1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

Anyino anime awuzi ure uidi wa yahuduwa, yeso abini me ma dusa me urshalima.

2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

A urshalima, mamu nan nana tukum itam mare gmei marani a tisa mani betasda inti yahudawa akiti ahirame in madanga manu cibi.

3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

A ma dangame anatikoni wameme utozoni, arubo nan na gurgu nannu kasu ana tikoni wa nyarga abankurko gmei me.

4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

Urunu marani ma wu tiwe akure taru in tini wititari unu koni.

6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟

Sa Yeso ma iri me marari, marusi madadan kino innu konime, manno ma ikime unyara uhuma?”

7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟

Unu konime makabirka me magu hu unaje, inzin desa madi benkum ba uganiya sa bukurko gmei me uganiya sa ahira u hana ahira a gmei me uye madi agizamni uribe me.

8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟

Yeso magunme hira uziki upenge uwe me udusa.

9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

Abinime unu konime mahuma maziki upenge umeme mamiki tanu unu uwui asabar.

10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟

Barki anime ayahudawa wagun in de sa ahumame, kanime asabar ani daki yawuna uree uzeki upenge uwe meba.

11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟

Manno makabirka we mi desa mahumanmi memani maguna inziki upenge umme in dusa.”

12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟

Wanno wa ikime uya unu mani maguna hu uziki upenge uwe me u dusa?”

13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

Me de sa a huma me daki marusi unu uhumam me ba, barki Yeso manu ceki ahira me barki anu wa ori gbem.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟

Yeso makuri ma iri me udenge ubiringara magumme, ira wahuma ceki uwuza umadini, barki kati iri mumbe sa iteki igino me unu zenze ikewwe.

15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

Unu me madusa mabuka a Yahudawa agi Yeso mani mahunan me.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

Barki anime ayahudawa watubu suzurka u Yeso agi mahumzuna anu uwui asabar.

17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟

Yeso makabirka magu acco-am mazin katuma ana me, mi me in zin nu wuza me.

18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

Barki anime Ayahudawa watubu unyara unaa uge sa wadi hu Yeso barki uwuza ukatuma ihuwui wa asabar cas ba agi maguna acco ume mani Asere agi mainso nicce numeme rep nannu gomo asere.

19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

Yeso makabirka we magu, “Aneani mabuka shi vana mada wuza katuma in sissi me ba barki vat imum be sa acco mazi nu wuza me, ine ini me vana me kane kani vana mazi nu wuza ma.

20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

Barki acco me mahem vaname makuri mabezime imumbe sa ma wuza, madi kuri mabezime bi wuza-wuza bige sa biteki bigino me, barki i kunna biyyau.

21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

Kasi acco me sama hirza mukizi makuri ma wuzi we ivai ni ani mani vana me madi wu de be sa tutto me iriba iai.

22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

Acco mada hungo un titoi hem anime ba madi ceki imum atari ti vana tini vat.

23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

Barki kodevi manonziko vaname, kasi acco me sadi nonziko vana me ba mazo me uni nonziko acco me ini.

24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

Ine ini mabuka shi, vat desa madi kunna tizetum manya kadura nan desa matumam, mazin nu venke uzatu binani. Ada hunguko me tittoi ba barki mamu hangirka iwono, ma hana nan nu venke. (aiōnios g166)

25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

Mabuka shi uhaniya u'eze wamu aye sa andesa wawijo wadi kunna gmirang nivana asere anu kunna me a wa kem uvenke.

26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

Kasi acco me sa me mani nitin nu venke animani ma wuna vaname macukuno nitin nu venke.

27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

Makuri manya me nikara nu inko utize barki me vana unuboo mani.

28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

Kati ikunna sas tiye ti eze tige sa andesa warani amucau wadi kunna tize tumeme.

29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

Wakuri wasuri desa wuza katuma karere wadi hiri andesa wawuza katuma kazenzen, wadi hiri u hira u weki utize.

30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

Indake in wuzi ire imum ni iri sisii um, kasi rep imum be sa in kunna animani in wesi tize uwesi utize tume tire-retini barki azo imum iriba in iniinzini euza imum ide be sa tumam.

31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

Inzin nubezi nicce num ubezi unicce num wacukuno irimum ini ba.

32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

Un tize ani nicce num marani sas mi in rusa tize me sa mazin anicce nume tire-retini.

33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

Yatumi ahira a yahaya meme mabuki kadura.

34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

Vatin anemi tize me sa ma tonnon azo ti nuboo tini tizi ba. Mi mabuka anime bati i kem ubura uni.

35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

Yahaya upitila uni sa uzin inu raa nan ma saa ya hem unu guna iwu aburu arom gbardang anyimo aku ganiya cingilin.

36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

Abanna me tize me sa in boo shi ti keki ti yahaya in nikara barki katuma sa acco manyam immari, kane karu ka sa in zin nu wuzame, kane karu ka di susom ama saa unu guna acco am mani matumam.

37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

Acco me sa matumam me cangi mabuka tize anicce num, ite shi ni gmirang ni meme nyani irusi uzina umeme.

38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

Tize timeme tacukono amuriba mushi me ba, barki ya nyare shi in kadura ka desa ma tumam.

39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

Izi nu gungizino utize ta sere, shi ibassa anyimo ati ne tini idi kem uvenke uzatu umarsa, ani me tine tini ta sabi ta susom am saa. (aiōnios g166)

40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

Vat anime ya nyare shi u aye ahira am ikem uvenke.

41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

In da uyaram tinanu ahira anabu ba.

42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

Ayimo ani me in rusa shi izo shi unu hem Asere a mu riba mushi me.

43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

Mi ma aye in niza nacoo om iyenne, shi be ya nyare mi a gusi uyye mani madi eh in niza ni cicce nume, me mani idi kabin me.

44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

Idi wuzi aneni ihem kadura shi sa i uyinza acce ashi tina nu ugomo asere mani una tinanu cas ya gaa shi a nyara ume?

45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

Kati ibassa indi han in tize tishi me ahira acco unu hana in tize tishi me marani, me mani Musa. Unu me sa shi ibassan me.

46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

A gusi ya hem in musa ida hem in mi barki abanga am ma nyentike ani.

47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟

In daki ya hem ini mum be sa ma nyetike ini idi wuzi aneni i hem in tize tume?”