Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Pärast seda oli juutide püha, nii et Jeesus läks Jeruusalemma.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Jeruusalemmas Lambavärava lähedal on tiik, mida heebrea keeles nimetatakse Betsataks ja mille kõrval on viis sammaskoda.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Haigete inimeste hulgad lamasid neis sammaskodades − pimedad, vigased ja halvatud.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Üks mees, kes oli seal, oli kolmkümmend kaheksa aastat haige olnud. Jeesus vaatas talle otsa, teades, et ta oli seal kaua aega lamanud, ja küsis talt:
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?”
„Kas sa tahad terveks saada?“
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”
„Isand, “vastas haige mees, „mul ei ole kedagi, kes mind vette aitaks, kui vett segatakse. Sel ajal, kui ma sinna üritan minna, jõuab alati keegi minust ette.“
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!”
„Tõuse püsti, võta oma matt ja kõnni!“ütles Jeesus talle.
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Kohe sai mees terveks. Ta võttis oma mati ja hakkas kõndima. Päev, mil see juhtus, oli hingamispäev.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.”
Niisiis ütlesid juudid terveks saanud mehele: „Täna on hingamispäev! Seadus ei luba matti kanda!“
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!”
„Mees, kes mu terveks tegi, käskis mul mati võtta ja kõndida, “vastas ta.
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?”
„Kes see inimene on, kes sul käskis mati võtta ja kõndida?“küsisid nad.
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Kuid terveks saanud mees ei teadnud, kes see oli, sest Jeesus oli ümbritseva rahvahulga sisse lipsanud.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”
Hiljem leidis Jeesus mehe templist ja ütles talle: „Vaata, sa oled nüüd terveks saanud. Ära siis tee enam pattu, muidu võib sinuga midagi hullemat juhtuda.“
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Mees läks juutide juurde ja ütles neile, et see oli Jeesus, kes oli ta terveks teinud.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Nii hakkasid juudid Jeesust kimbutama, sest ta tegi asju hingamispäeval.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.”
Aga Jeesus ütles neile: „Minu isa tegutseb ikka veel ja nii ka mina.“
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Seetõttu üritasid juudid veel enam teda tappa, sest lisaks hingamispäeva rikkumisele nimetas ta Jumalat oma Isaks, tehes ennast Jumalaga võrdseks.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
Niisiis selgitas Jeesus neile: „Ma räägin teile tõtt: Poeg ei saa iseenesest midagi teha; ta saab teha ainult seda, mida näeb Isa tegemas. Mida teeb Isa, seda teeb ka Poeg.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Sest Isa armastab Poega ja ilmutab talle, mida ta teeb; ja Isa näitab talle veel uskumatumaid asju, mis teid täielikult hämmastavad.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Sest samamoodi nagu Isa annab elu neile, kelle ta surnuist üles äratab, annab ka Poeg elu neile, kellele tahab.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Isa ei mõista kellegi üle kohut. Kõik õigused kohut mõista on ta andnud Pojale,
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
et kõik austaksid Poega, nagu nad austavad Isa. Kes ei austa Poega, ei austa Isa, kes on Poja läkitanud.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
Ma räägin teile tõtt: neil, kes järgivad, mida ma ütlen, ja usuvad temasse, kes minu on läkitanud, on igavene elu. Neid ei mõisteta hukka, vaid nad on läinud surmast ellu. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Ma räägin teile tõtt: tuleb aeg − õigupoolest on see juba käes −, kui surnud kuulevad Jumala Poja häält, ja need, kes kuulevad, elavad!
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Just nagu Isal on eluandev vägi iseeneses, on ta andnud sama eluandva väe Pojale.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Isa on andnud talle ka õiguse kohut mõista, sest ta on inimese Poeg.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
Ärge üllatuge sellest, sest tuleb aeg, mil kõik, kes on hauas, kuulevad tema häält
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
ja tõusevad üles: need, kes on teinud head, elu ülestõusmiseks, ja need, kes on teinud kurja, hukkamõistmise ülestõusmiseks.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Ma ei suuda iseenesest midagi teha. Ma mõistan kohut selle põhjal, mida on mulle öeldud, ja mu otsus on õige, sest ma ei täida enda tahet, vaid tema tahet, kes mu läkitas.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
Kui ma väidaksin midagi enda kohta, ei oleks need väited kehtivad,
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
vaid keegi teine tunnistab minust ja ma tean, et see, mida ta minu kohta ütleb, on õige.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Te küsisite Johanneselt minu kohta ja ta rääkis tõtt,
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
kuid mul ei ole vaja inimeste heakskiitu. Ma selgitan seda teile, et te võiksite päästetud saada.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
Johannes oli nagu eredalt põlev lamp ja te olite valmis mõnda aega tema valgust nautima.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
Aga tunnistus, mida mina annan, on suurem kui Johannese oma, sest ma teen tööd, mille Isa andis mulle teha,
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
ning see on tõend, et Isa läkitas mu. Isa, kes mu läkitas, räägib ise minu eest. Te ei ole kunagi tema häält kuulnud, te ei ole näinud, missugune ta välja näeb,
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
ja te ei võta vastu, mida ta ütleb, sest te ei usu sellesse, kelle ta läkitas.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
Te uurite pühi kirju, sest arvate, et saate nende abil igavese elu. Kuid need tunnistavad minu toetuseks! (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Ja ometi ei taha te minu juurde tulla, et võiksite elada.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
Ma ei taotle inimeste heakskiitu
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
− ma tunnen teid ja tean, et teie sees ei ole Jumala armastust.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Sest ma olen tulnud oma Isa esindama ja te ei võtnud mind vastu; aga kui tuleb keegi, kes esindab iseennast, siis võtate ta vastu!
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Kuidas te saate minusse uskuda, kui taotlete kiitust üksteiselt ega taotle kiitust ainsalt tõeliselt Jumalat?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Aga ärge arvake, et ma süüdistan teid Isa ees. Teid süüdistab Mooses, keda te nii väga usaldate.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Sest kui te tõesti usuksite Moosest, siis usuksite ka minusse, sest tema kirjutas minust.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”
Aga kuna te ei usu, mida ta on öelnud, miks peaksite uskuma seda, mida ütlen mina?“
