Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
ⲁ̅ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲁⲓ ⲛⲉⲡϣⲁⲁ ⲡⲉ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲁⲩⲱ ⲁⲓⲥ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲑⲓⲉⲣⲟⲩⲥⲁⲗⲏⲙ
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
ⲃ̅ⲛⲉⲩⲛ ⲟⲩⲕⲟⲗⲩⲙⲃⲏⲑⲣⲁ ⲇⲉ ϩⲛ ⲑⲓⲉⲣⲟⲩⲥⲁⲗⲏⲙ ϩⲓϫⲛ ⲧⲉⲡⲣⲟⲃⲁⲧⲓⲕⲏ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ⲙⲙⲛⲧϩⲉⲃⲣⲁⲓⲟⲥ ϫⲉ ⲃⲏⲇⲥⲁⲓⲇⲁ ⲉⲣⲉϯ ⲥⲧⲟⲁ ϩⲓϫⲱⲥ
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
ⲅ̅ⲛⲉⲩⲛⲕⲟⲧⲕ ϩⲁ ⲛⲁⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲧϣⲱⲛⲉ ⲛϭⲁⲗⲉ ⲙⲛ ⲛⲃⲗⲗⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧϣⲟⲩⲱⲟⲩ
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
ⲇ̅
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
ⲉ̅ⲛⲉⲩⲛ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲇⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲉⲁϥⲣ ⲙⲁⲃ ϣⲙⲏⲛⲉ ⲛⲣⲟⲙⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉϥϣⲱⲛⲉ
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲓⲥ ⲛⲁⲩ ⲉⲡⲁⲓ ⲉϥⲛⲕⲟⲧⲕ ⲉⲁϥⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲁϥⲱⲥⲕ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲕⲟⲩⲱϣ ⲉⲟⲩϫⲁⲓ
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
ⲍ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲁϥ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧϣⲱⲛⲉ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲛϯ ⲣⲱⲙⲉ ⲙⲙⲁⲩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲣϣⲁⲡⲙⲟⲟⲩ ⲧⲱϩ ⲉϥⲉⲛⲟϫⲧ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ⲉⲧⲕⲟⲗⲩⲙⲃⲏⲑⲣⲁ ϩⲟⲥⲟⲛ ⲇⲉ ⲁⲛⲟⲕ ϯⲛⲏⲩ ϣⲁⲣⲉⲕⲉⲟⲩⲁ ⲣ ϣⲟⲣⲡ ⲉⲣⲟⲓ ⲉⲃⲱⲕ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
ⲏ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛⲅϥⲓ ⲡⲉⲕϭⲗⲟϭ ⲛⲅⲙⲟⲟϣⲉ
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥⲟⲩϫⲁⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲁⲩⲱ ⲁϥϥⲓ ⲡⲉϥϭⲗⲟϭ ⲁϥⲙⲟⲟϣⲉ ⲛⲉⲡⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
ⲓ̅ⲛⲉⲩϫⲱ ϭⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛϭⲓ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲗⲟ ϫⲉ ⲡⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲧⲟ ⲛⲁⲕ ⲁⲛ ⲉϥⲓ ⲡⲉⲕϭⲗⲟϭ
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
ⲓ̅ⲁ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲗϭⲟⲓ ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲡⲉ ⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ϥⲓ ⲡⲉⲕϭⲗⲟϭ ⲛⲅⲙⲟⲟϣⲉ
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩϫⲛⲟⲩϥ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲁⲕ ϫⲉ ϥⲓⲧϥ ⲛⲅⲙⲟⲟϣⲉ
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
ⲓ̅ⲅ̅ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲗⲟ ⲇⲉ ⲛⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉ ⲓⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲉⲁϥⲥⲉϩⲧϥ ⲉⲣⲉⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
ⲓ̅ⲇ̅ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲁⲓ ⲁⲓⲥ ϩⲉ ⲉⲣⲟϥ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲁⲕⲟⲩϫⲁⲓ ⲙⲡⲣⲕⲟⲧⲕ ⲉⲣ ⲛⲟⲃⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲡⲁⲓ ϣⲱⲡⲉ ⲙⲙⲟⲕ
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
ⲓ̅ⲉ̅ⲁϥⲃⲱⲕ ⲛϭⲓ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲁϥⲧⲁⲙⲉ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ϫⲉ ⲓⲥ ⲡⲉ ⲛⲧⲁϥⲧⲁⲗϭⲟⲓ
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲛⲉⲣⲉⲛ ⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲇⲓⲱⲕⲉ ⲛⲥⲁ ⲓⲥ ϫⲉ ⲛⲉϥⲉⲓⲣⲉ ⲛⲛⲁⲓ ⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
ⲓ̅ⲍ̅ⲓⲥ ⲇⲉ ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲡⲁⲓⲱⲧ ⲣ ϩⲱⲃ ϣⲁϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲉⲛⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲛⲟⲕ ϯⲣ ϩⲱⲃ
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
ⲓ̅ⲏ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ϭⲉ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲛⲉⲩϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲱϥ ⲛϭⲓ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲉⲙⲟⲟⲩⲧϥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲙⲟⲛⲟⲛ ⲛⲉϥⲃⲱⲗ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲟⲛ ϫⲉ ⲡⲁⲉⲓⲱⲧ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉϥϣⲱϣ ⲙⲙⲟϥ ⲙⲛ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
ⲓ̅ⲑ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ϭⲉ ⲛϭⲓ ⲓⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϩⲁⲙⲏⲛ ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲙⲛ ϣϭⲟⲙ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲉⲣ ⲗⲁⲁⲩ ϩⲁⲣⲟϥ ⲟⲩⲁⲁϥ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ⲛϥⲛⲁⲩ ⲉⲡⲉⲓⲱⲧ ⲉϥⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲉⲧⲉⲣⲉⲡⲏ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲁⲁⲩ ⲛⲁⲓ ϩⲱⲱϥ ⲡϣⲏⲣⲉ ϩⲟⲙⲟⲓⲱⲥ ϥⲛⲁⲁⲁⲩ
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
ⲕ̅ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲅⲁⲣ ⲙⲉ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲁⲩⲱ ϥⲧⲥⲁⲃⲟ ⲙⲙⲟϥ ⲉϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲉⲓⲣⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁⲧⲥⲁⲃⲟϥ ⲉϩⲉⲛϩⲃⲏⲩⲉ ⲉⲛⲁⲁⲁⲩ ⲉⲛⲁⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲣ ϣⲡⲏⲣⲉ
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲑⲉ ⲅⲁⲣ ⲉϣⲁⲣⲉⲡⲉⲓⲱⲧ ⲧⲟⲩⲛⲉⲥ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲁⲩⲱ ⲛϥⲧⲁⲛϩⲟⲟⲩ ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡϣⲏⲣⲉ ⲛⲁⲧⲁⲛϩⲉ ⲛⲉⲧϥⲟⲩⲁϣⲟⲩ
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
ⲕ̅ⲃ̅ⲙⲡⲓⲱⲧ ⲅⲁⲣ ⲕⲣⲓⲛⲉ ⲁⲛ ⲛⲗⲁⲁⲩ ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲉⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ⲧⲏⲣⲥ ⲁϥⲧⲁⲁⲥ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
ⲕ̅ⲅ̅ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲣⲉⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲧⲁⲓⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲟⲩⲧⲁⲓⲟ ⲙⲡⲓⲱⲧ ⲡⲉⲧⲉⲛϥⲧⲁⲓⲟ ⲁⲛ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲛϥⲧⲁⲓⲟ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲓⲱⲧ ⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟϥ
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
ⲕ̅ⲇ̅ϩⲁⲙⲏⲛ ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲡⲉⲧⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡⲁϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟⲉⲓ ⲟⲩⲛⲧⲁϥ ⲙⲙⲁⲩ ⲙⲡⲱⲛϩ ϣⲁ ⲉⲛⲉϩ ⲁⲩⲱ ⲛϥⲛⲏⲩ ⲁⲛ ⲉⲧⲉⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⲁϥⲡⲱⲱⲛⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲟⲩ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲱⲛϩ (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
ⲕ̅ⲉ̅ϩⲁⲙⲏⲛ ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲟⲩⲛⲟⲩ ⲛⲏⲩ ⲉⲧⲉⲧⲉⲛⲟⲩ ⲧⲉ ⲉⲣⲉⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲛⲁⲥⲱⲧⲙ ⲉⲧⲉⲥⲙⲏ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲛⲁⲥⲱⲧⲙ ⲥⲉⲛⲁⲱⲛϩ
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
ⲕ̅ⲋ̅ⲛⲑⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲉⲩⲛⲧⲉ ⲡⲓⲱⲧ ⲡⲱⲛϩ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϯ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲉⲧⲣⲉϥⲕⲱ ⲛⲁϥ ⲙⲡⲱⲛϩ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥϯ ⲛⲁϥ ⲛⲧⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲉⲧⲣⲉϥⲉⲓⲣⲉ ⲛⲧⲉⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲡⲉ
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲣⲣ ϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲡⲁⲓ ϫⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲟⲩⲛⲟⲩ ⲛⲏⲩ ⲉⲣⲉⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧϩⲛ ⲛⲧⲁⲫⲟⲥ ⲛⲁⲥⲱⲧⲙ ⲉⲧⲉϥⲥⲙⲏ
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
ⲕ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲉⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲉⲓⲣⲉ ⲛⲙⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲉⲩⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ⲛⲱⲛϩ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲉⲓⲣⲉ ⲛⲙⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲩⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ⲛⲕⲣⲓⲥⲓⲥ
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
ⲗ̅ⲙⲙⲛϭⲟⲙ ⲁⲛⲟⲕ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲣ ⲗⲁⲁⲩ ⲛϩⲱⲃ ϩⲁⲣⲟⲓ ⲙⲙⲁⲩⲁⲁⲧ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉϯⲥⲱⲧⲙ ⲉⲉⲓⲕⲣⲓⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲧⲁⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ⲟⲩⲙⲉⲉ ⲧⲉ ϫⲉ ⲛⲉⲉⲓϣⲓⲛⲉ ⲁⲛ ⲛⲥⲁ ⲡⲁⲟⲩⲱϣ ⲙⲙⲓⲛ ⲙⲙⲟⲓ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲥⲁ ⲡⲟⲩⲱϣ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟⲉⲓ
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
ⲗ̅ⲁ̅ⲉϣⲱⲡⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲉⲓϣⲁⲛⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ϩⲁⲣⲟⲓ ⲧⲁⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲟⲩⲙⲉ ⲁⲛ ⲧⲉ
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
ⲗ̅ⲃ̅ⲕⲉⲟⲩⲁ ⲡⲉⲧⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ϩⲁⲣⲟⲓ ⲁⲩⲱ ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ϫⲉ ⲟⲩⲙⲉ ⲧⲉ ⲧⲉϥⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲧϥⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟⲥ ϩⲁⲣⲟⲓ
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
ⲗ̅ⲅ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲁⲧⲉⲧⲛϫⲟⲟⲩ ϣⲁ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲧⲙⲉ
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
ⲗ̅ⲇ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲛⲉⲓϫⲓ ⲁⲛ ⲛⲧⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲣⲱⲙⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲁⲓ ⲛⲉⲓϫⲱ ⲙⲙⲟⲟⲩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲟⲩϫⲁⲓ
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
ⲗ̅ⲉ̅ⲛⲉ ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲡⲉ ⲡϩⲏⲃⲥ ⲉⲧⲙⲟⲩϩ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲣ ⲟⲩⲟⲓⲛ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲁⲧⲉⲧⲛⲟⲩⲱϣ ⲉⲧⲉⲗⲏⲗ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲡⲣⲟⲥ ⲟⲩⲟⲩⲛⲟⲩ ϩⲙ ⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓⲛ
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
ⲗ̅ⲋ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲟⲩⲛⲧⲁⲓ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲧⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲛⲁⲁⲁⲥ ⲉⲧⲁ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲛⲧⲁⲡⲁⲓⲱⲧ ⲧⲁⲁⲩ ⲛⲁⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲉⲓⲉϫⲟⲕⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲥⲉⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ϩⲁⲣⲟⲓ ϫⲉ ⲡⲓⲱⲧ ⲡⲉ ⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟⲓ
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
ⲗ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲓⲱⲧ ⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟⲓ ⲛⲧⲟϥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ϩⲁⲣⲟⲓ ⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲉⲧⲛⲥⲱⲧⲙ ⲉⲥⲙⲏ ⲛⲧⲁϥ ⲉⲛⲉϩ ⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲉⲧⲛⲛⲁⲩ ⲉϩⲣⲃ ⲛⲧⲁϥ
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
ⲗ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲙⲛⲧⲏⲧⲛ ⲙⲙⲁⲩ ⲙⲡⲉϥϣⲁϫⲉ ⲉϥϣⲟⲟⲡ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ϫⲉ ⲡⲉⲛⲧⲁⲡⲏ ⲧⲛⲛⲟⲟⲩϥ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲛ
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
ⲗ̅ⲑ̅ϩⲟⲧϩⲧ ⲛⲛⲉⲅⲣⲁⲫⲏ ϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩⲛⲧⲏⲧⲛ ⲟⲩⲱⲛϩ ϣⲁ ⲉⲛⲉϩ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲉⲧⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
ⲙ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛⲟⲩⲱϣ ⲁⲛ ⲉⲉⲓ ϣⲁⲣⲟⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉϫⲓ ⲙⲡⲱⲛϩ
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲉⲓϫⲓ ⲉⲟⲟⲩ ⲁⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲣⲱⲙⲉ
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
ⲙ̅ⲃ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲓⲥⲟⲩⲛ ⲧⲏⲩⲧⲛ ϫⲉ ⲙⲛⲧⲏⲧⲛ ⲧⲁⲅⲁⲡⲏ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
ⲙ̅ⲅ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲓⲉⲓ ϩⲙ ⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡⲁⲓⲱⲧ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲉⲧⲛϫⲓⲧ ⲉϣⲁⲣⲉⲕⲉⲟⲩⲁ ⲉⲓ ϩⲙ ⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲙⲙⲓⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲧⲉⲧⲛⲁϫⲓⲧϥ
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
ⲙ̅ⲇ̅ⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛⲁϣ ⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϫⲓ ⲉⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲛⲉⲧⲛⲉⲣⲏⲩ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲟⲟⲩ ⲡⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲓⲟⲩⲁ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲉⲛⲧⲉⲧⲛϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲱϥ ⲁⲛ
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
ⲙ̅ⲉ̅ⲙⲡⲣⲙⲉⲩⲉ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲉⲧⲛⲁⲕⲁⲧⲏⲅⲟⲣⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲛⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲓⲱⲧ ϥϣⲟⲟⲡ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧⲛⲁⲕⲁⲧⲏⲅⲟⲣⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲙⲱⲩⲥⲏⲥ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛϩⲉⲗⲡⲓⲍⲉ ⲉⲣⲟϥ
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
ⲙ̅ⲋ̅ⲉⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲙⲱⲩⲥⲏⲥ ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲡⲉ ⲁⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲅⲁⲣ ⲥϩⲁⲓ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
ⲙ̅ⲍ̅ⲉϣϫⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲇⲉ ⲁⲛ ⲉⲛⲉⲥϩⲁⲓ ⲙⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲧⲉⲧⲛⲁⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ
