Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
He phoeiah Judah rhoek kah khotue om tih Jesuh tah Jerusalem la cet.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Te vaengah Jerusalem kah tuthohka ah Bethesda tila Hebrew loh a khue tuibuem pakhat om tih impup panga om.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Te rhoek ah te aka yuii, aka khaem rhoek, mikdael rhoek neh aka tlotat rhoek loh rhaengpuei la yalh uh.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
Saivai ah puencawn ha pawk atah tuibuem a hinghuen sak. Tuibuem a hinghuen vaengah aka cungpung lamhma tah hoeih.
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Te vaengah kum sawmthum kum rhet khuiah a tloh aka kaem hlang pakhat te tapkhoeh om.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
Jesuh loh aka yalh sut te a hmuh vaengah kum muep di coeng tila a ming. Te dongah anih te, “Sading la om na ngaih a?” a ti nah.
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
Aka tlo loh Jesuh te, “Boeipa, tui a hinghuen vaengah tuibuem khuila kai aka tulh ham te hlang ka khueh moenih, ka caeh pangthuem khaw a tloe loh kai hmaiah cungpung coeng,” a ti nah.
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
Jesuh loh anih te, “Thoo, na phakdoeng te kawt lamtah cet laeh,” a ti nah.
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Tekah hlang tah sading la pahoi a om dongah a phakdoeng te a koh tih pongpa. Tekah khohnin tah Sabbath la om.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
Te dongah aka hoeih tangtae te Judah rhoek loh, “Sabbath a om vaengah nang tah na phakdoeng te n'koh sak moenih,” a ti nauh.
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
Te long khaw amih te a doo tih, “Kai sading la aka om sak loh kai taengah, ‘Namah kah phakdoeng te kawt lamtah cet laeh,’ a ti,” a ti nah.
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
Amah te, “Nang taengah, 'Kawt lamtah cet, ' aka ti te u hlang nim?” a ti nauh.
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Tedae aka hoeih loh Jesuh te unim ti khaw a ming moenih. Tekah hmuen ah hlangping a om vaengah ni Jesuh tah pawlh a bit uh coeng.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
Te phoeiah Jesuh loh anih te bawkim khuiah a hmuh tih, “Sading la na om coeng he. Tholh voel boeh saw. Khat khat loh nang taengah a thae la ha pai mahpawt nim,” a ti nah.
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Tekah hlang te cet tih amah sading la aka om sak te Jesuh ni tila Judah rhoek taengah puen.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Hekah he Sabbath ah a saii dongah Judah rhoek loh Jesuh te a hnaemtaek uh.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
Tedae Jesuh loh amih te, “A pa loh tahae duela a saii dongah kai khaw ka saii,” a ti nah.
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Te vaengah Sabbath te a phae bueng kolla Pathen khaw a pa a ti tih Pathen te amah neh vanat la a khueh bal dongah Judah rhoek loh amah te ngawn ham taoe a mae uh.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
Te dongah Jesuh loh amih te a doo tih, “Nangmih taengah rhep rhep ka thui, pa loh a saii te a hmuh pawt atah capa loh amah lamkah a saii ham a coeng loeng loeng moenih. Te loh a saii te tah capa long khaw a saii van he.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Pa loh capa te a lungnah dongah amah loh a saii te a taengah boeih a tueng. Te lakah bibi tanglue te a taengah a tueng bal ni. Te daengah ni na ngai a hmang uh eh.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Pa loh aka duek rhoek te a thoh tih a hing sak bangla capa long khaw a ngaih te tah a hing sak van.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Pa loh pakhat khaw lai a tloek thil moenih. Tedae laitloeknah he capa taengah boeih a paek coeng.
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
Te daengah ni pa a hinyah bangla capa te boeih a hinyah eh. Capa te aka hinyah pawt long tah anih aka tueih pa te hinyah pawh.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
Nangmih taengah rhep rhep kan thui, kai ol a yaak tih ka tueih hlang te aka tangnah loh dungyan hingnah a khueh. Te dongah laitloeknah khuila kun pawh, dueknah lamloh hingnah khuila thoeih coeng. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Nangmih taengah rhep rhep kan thui, a tue ha pawk tih om coeng. Aka duek rhoek khaw Pathen capa kah ol te a hnatun tih aka ya rhoek tah hing uh ni.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Pa loh a khuiah hingnah a khueh bangla capa long te khaw a khuiah hingnah khueh ham a paek van.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Hlang capa la a om dongah laitloeknah saii ham saithainah khaw amah taengah a paek.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
A tue ha pawk coeng dongah phuel khuikah rhoek boeih loh a ol te a khuiah a yaak uh vetih ha moe uh ni.
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
He he ngaihmang sak uh boeh. A then aka saii rhoek tah hingnah dongkah thohkoepnah la, tedae a thae la kho aka boe rhoek tah laitloeknah kah thohkoepnah dongla pawk.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Kai tah kamah lamkah loh bakhaw saii ham ka coeng moenih. Ka yaak bangla lai ka tloek dongah kai kah laitloeknah khaw a dueng la om. Kamah kongaih te ka toem pawt tih kai aka tueih kung kah kongaih te ka toem.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
Kai loh kamah kawng ka phong koinih kai kah olphong te oltak om pawh.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Kai kawng aka phong te hlang tloe om. Te dongah kai kawng a phong te aka thuem olphong ni tila ka ming.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Nangmih loh Johan taengla na tueih uh vaengah oltak te a phong.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Kai loh hlang taengkah olphong te ka doe moenih. Tedae nangmih khang ham he rhoek he ka thui.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
Anih te tok tangtae hmaiim la om tih a vang hatah nangmih loh anih kah vangnah khuiah kohoe kolkalh ham na ngaih uh.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
Tedae kai loh Johan lakah olphong tanglue ka khueh. Tekah bitat te coeng hamla pa loh kai taengah m'paek coeng. Tekah bibi ka saii dongah kai aka tueih a pa loh kai kawng te a phong.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
Kai aka tueih a pa loh kai kawng te a phong. A ol te na ya uh noek pawt tih a mueimae khaw na hmu uh noek pawh.
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
A ol te na khuiah na khueh uh pawt tih a naeh pawt dongah amah loh a tueih te khaw na tangnah uh pawh.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
A khuiah dungyan hingnah om ni tila na poek uh dongah cacim te na kheuh. Tedae te dongkah aka om rhoek loh kai kawng ni a phong uh. (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Te phoeiah hingnah dang ham kai taengla na lo ngaih uh moenih.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
Hlang lamkah thangpomnah te ka doe moenih.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Tedae nangmih loh namamih khuiah Pathen kah lungnah na khueh uh pawt te ka ming.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
A pa kah ming neh kai ka pawk dae kai nan doe uh moenih. Hlang tloe te amah ming neh amah ngaih la ha pawk koinih anih te na doe uh suidae.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Nangmih loh metlam na tangnah uh thai eh. Khat khat lamkah thangpomnah te na doe uh vaengah Pathen bueng lamkah thangpomnah te na toem uh moenih.
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Pa taengah nangmih te kai loh m'paelnaeh ni tila poek uh boeh. Nangmih aka paelnaeh la Moses om, anih la na ngaiuep uh dae.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Moses te na tangnah uh koinih kai nan tangnah uh ni. Anih long khaw kai kawng ni a daek.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
Tedae anih kah cabu te na tangnah uh pawt atah metlamlae kai olka he na tangnah uh eh?” a ti nah.
