Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Acunkäna Judahea pawi mat ve se, Jesuh Jerusalema citki.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Jerusalem mlüh, To Mkawt peia Hebru läk am Bethzatha ami ti luhnak mhma lawki tui büm mat veki.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Am phetkia khyang khawhah, amikmü, akhawkxo, ja a kut khaw thikie ngjän u lü, tuia a ngsün law vai mtäteikie.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
Isetiakyaküng, Bawipaa khankhawngsä, akcün kcün üng tui büm üng kyum law lü, tui a ksün ksün law. Acunüng, au pi, tuia ngsün päng ja tuia khana kco maki cun a natnak naküt daw be khawiki.
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Khyang mat kum thumkip ja khyet kunki veki.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
Jesuh naw acukba khawvei ve päng lü ngjänki ti ksing lü a hmuh üng, “Na daw be vai na ngja hlüki aw?” ti lü, a kthäh.
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
Ani naw, “Saja aw, tuia ngsün law üng tui büm da na kaih khai u am ve. Ka law k’um üng akce he naw na khe u lü kcoei ma thakthakie,” a ti.
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
Jesuh naw, “Tho law, na ngjänak lo lü cita,” a ti.
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Angxita ani cun daw beki. A ngjänak lo lü citki. Acuna mhnüp cun Sabbath mhnüpa kyaki.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
Judah ngvaie naw daw bekia veia, “Tuhngawi Sabbath mhnüpa kyaki. Judah Thuma tuhngawi na ngjännak käh na kawh hü vai,” ami ti.
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
Ani naw jah msang lü, “Na mdaw beki naw, ‘Na ngjännak lo lü cita’ a ti ni, ti lü a jah mtheh be.
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
Amimi naw, “Na ngjännak lo lü cita tiki u ni?” ti lü, ami kthäh.
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Acunsepi, Jesuh khyangea ksunga khyükei se, ani mdaw bekia Jesuh cun u hmana am ksing.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
Acun käna, Jesuh naw acuna khyang cun Temple a k'uma hmu be lü, “Tenga, na daw be pängki. Käh mkhyekat be ti kawpi; am ani üng ta, ahina ksetam bawk lü na khana pha law khai ni,” a ti.
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Daw bekia khyang cun cit lü, ani mdaw beki cun Jesuh ni ti lü Judah ngvaie üng a jah mtheh.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
Acukba sabbath mhnüp üng a bilawha phäha Judah ngvaie naw Jesuh mkhuimkhakie.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
Jesuh naw jah msang lü, “Ka Pa aläa khüikia kyase, kei pi ka khüiki,” a ti.
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Jesuh Sabbath käh jeih lü, Mhnam pi amäta Pa ni tia a pyen ja, amät Mhnam am tängkia a pyena phäha, Judah ngvaie naw hnim law hlü bawkbawkie.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
Jesuh naw jah msang lü, “Akcanga ka ning jah mthehki, Capa amät naw i am pawh thei. Acunsepi, Pa naw a pawh hmu lü pawhki. Pa naw a pawh naküt cun Capa naw pi acukba pawhki.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
“Pa naw Capa mhläkphya na lü, ahmäi amäta pawh naküt mhnuhki. Nami müncan vaia Pa naw Capa üng ahina kthaka däm bawkie jah mdang law khai.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Pa naw akthie jah mtho be lü, xünnak a jah peta mäiha, akcanga Capa naw pi a hlüeia khyang üng xünnak pe khai.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Pa naw ua lei am mtai, acunsepi, ngthumkhyahnak avan Capa üng a pet päng.
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
“Acun cun, Pa ami leisawnga mäiha khyang naküt naw Capa pi leisawng law khaie. Capa am leisawngki cun ani tüih lawki Pa am leisawngkia kyaki.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
“Akcanga, ka ning jah mthehki, ka ngthu ngai lü na tüih lawki jumki naw angsäi xünnak yahki. Ngthumkhyahnak käh khamei khai, thihnak üngka naw xünnak pha pängki ni. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
“Akcanga ka ning jah mthehki, thi pängki he naw Pamhnama Capa a ngkhü kthai ngja acun he. Ngjakia khyang naküt a xüng be vaia kcün pha law khai, akcanga ta pha law pängki ni.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
“Pa amät cun xünnaka phung ania mäiha, Pa naw Capa pi xünnaka phunga kyasaki.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Acunüng, ngthumkhyahnak vaia ana pi a pet ni. Isetiakyaküng, ani cun Khyanga Capa ania phäha kyaki.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
“Ahina phäha käh müncan ua, lungdüa awmki he naküt naw Capa kthai ami ngjaknak vaia kcün pha law khai,
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
akdaw bilokie tho be u lü xünnak yah u se, akse bilokie tho be u lü mkatnak khamei khaie.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
“Kamät naw i am pawh thei nawng. Ka ngjaka mäiha lei ka mtaiki; ka ngthumkhyah ngkhaiki. Isetiakyaküng, kamäta ngjak hlü käh sui lü, Pa na tüih lawkia ngjak hlü ka suia phäha kyaki.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
“Kamäta mawngma ka saksi üng ka saksi cangki ti mdangnak vai am ve.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
“Ka mawng saksiki akce veki; ani naw ka mawng a saksi cangki ti ka ksingki.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
“Johana veia ngsä tüih uki se, ani naw ngthungtak saksi khai.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
“Khyang he naw ka mawng ihawkba ami saksi üng kei am ngtungjin nawng. Acunsepi nangmi küikyannak nami yah vaia phäh hin ka pyena kyaki.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
“Johan cun däi lü vaikia meiim mat am tängki. Ania kvai asäng nami jenak vaia nami ngja hlükie.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
“Kei naw Johana saksia kthaka dawki saksi ka taki. Isetiakyaküng, Pa naw a na peta khut ka biki. Ka bia khut naw Pa naw a na tüih law ti cun mdanki.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
“Acunüng, na tüih lawkia Pa naw pi keia mawng na saksi petki. Iti üngpi a kthai ngja lü a hmai am hmu khawi uki.
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
A tüih law am nami jumeia phäh, Pamhnama ngthu pyen pi nami mlunga am kenei uki.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
“Cangcima k'uma angsäia xünnak nami hmu khaia ngai u lü, cangcim nami khe khawi jaiki. Acuna cangcim cun keia mawng saksikia kyaki. (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
“Acunsepi, xünnak nami yah khaia ka veia am law hlü uki.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
“Khyanga mhlünmtainak am sui nawng.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Cunsepi, nangmi cun ia khyang mjü ti ka ksingki. Pamhnam nami mlungmthin kcang üng am nami mhläkphyanak pi ka ksingki.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
“Ka pa a ngming üng law ngü se, am na dokham uki. Amäta ngming üng lawki khyang ani vai sü ta nami dokham khaie sü.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
“Pamhnam mat däka vei üngka naw lawkia hlüngtainak käh sui u lü, namimät üngka hlüngtainak nami hlawheikie naw kei ihawkba nami na jum thei khai ni?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Kei naw, Paa veia ka ning jah khya khaia käh ngai u. Nami üpnak Mosi naw va ning jah khya khai.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
“Mosi nami jum üng kei nami na jum khai. Isetiüng, ani naw keia mawng va yuk hütki.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
“Cunsepi, ania yuk am nami jum üng, ihawkba keia pyen nami jum khai?” a ti.
