Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
yIshuH svayaM nAmajjayat kevalaM tasya shiShyA amajjayat kintu yohano. adhikashiShyAn sa karoti majjayati cha,
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
phirUshina imAM vArttAmashR^iNvan iti prabhuravagatya
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
yihUdIyadeshaM vihAya puna rgAlIlam Agat|
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
tataH shomiroNapradeshasya madyena tena gantavye sati
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
yAkUb nijaputrAya yUShaphe yAM bhUmim adadAt tatsamIpasthAyi shomiroNapradeshasya sukhAr nAmnA vikhyAtasya nagarasya sannidhAvupAsthAt|
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
tatra yAkUbaH prahirAsIt; tadA dvitIyayAmavelAyAM jAtAyAM sa mArge shramApannastasya praheH pArshve upAvishat|
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: \x{201c}Giv mig noget at drikke!\x{201d}
etarhi kAchit shomiroNIyA yoShit toyottolanArtham tatrAgamat
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
tadA shiShyAH khAdyadravyANi kretuM nagaram agachChan|
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: \x{201c}Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?\x{201d} Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
yIshuH shomiroNIyAM tAM yoShitam vyAhArShIt mahyaM ki nchit pAnIyaM pAtuM dehi| kintu shomiroNIyaiH sAkaM yihUdIyalokA na vyavAharan tasmAddhetoH sAkathayat shomiroNIyA yoShitadahaM tvaM yihUdIyosi kathaM mattaH pAnIyaM pAtum ichChasi?
10 Jesus svarede og sagde til hende: \x{201c}Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.\x{201d}
tato yIshuravadad Ishvarasya yaddAnaM tatkIdR^ik pAnIyaM pAtuM mahyaM dehi ya itthaM tvAM yAchate sa vA ka iti chedaj nAsyathAstarhi tamayAchiShyathAH sa cha tubhyamamR^itaM toyamadAsyat|
11 Kvinden siger til ham: \x{201c}Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
tadA sA sImantinI bhAShitavati, he mahechCha prahirgambhIro bhavato nIrottolanapAtraM nAstI cha tasmAt tadamR^itaM kIlAlaM kutaH prApsyasi?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?\x{201d}
yosmabhyam imamandhUM dadau, yasya cha parijanA gomeShAdayashcha sarvve. asya praheH pAnIyaM papuretAdR^isho yosmAkaM pUrvvapuruSho yAkUb tasmAdapi bhavAn mahAn kiM?
13 Jesus svarede og sagde til hende: \x{201c}Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
tato yIshurakathayad idaM pAnIyaM saH pivati sa punastR^iShArtto bhaviShyati,
15 Kvinden siger til ham: \x{201c}Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.\x{201d}
tadA sA vanitAkathayat he mahechCha tarhi mama punaH pIpAsA yathA na jAyate toyottolanAya yathAtrAgamanaM na bhavati cha tadarthaM mahyaM tattoyaM dehI|
16 Jesus siger til hende: \x{201c}Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!\x{201d}
tato yIshUravadadyAhi tava patimAhUya sthAne. atrAgachCha|
17 Kvinden svarede og sagde: \x{201c}Jeg har ingen Mand.\x{201d} Jesus siger til hende: \x{201c}Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
sA vAmAvadat mama patirnAsti| yIshuravadat mama patirnAstIti vAkyaM bhadramavochaH|
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.\x{201d}
yatastava pa ncha patayobhavan adhunA tu tvayA sArddhaM yastiShThati sa tava bharttA na vAkyamidaM satyamavAdiH|
19 Kvinden siger til ham: \x{201c}Herre! jeg ser, at du er en Profet.
tadA sA mahilA gaditavati he mahechCha bhavAn eko bhaviShyadvAdIti buddhaM mayA|
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.\x{201d}
asmAkaM pitR^ilokA etasmin shilochchaye. abhajanta, kintu bhavadbhiruchyate yirUshAlam nagare bhajanayogyaM sthAnamAste|
21 Jesus siger til hende: \x{201c}Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
yIshuravochat he yoShit mama vAkye vishvasihi yadA yUyaM kevalashaile. asmin vA yirUshAlam nagare piturbhajanaM na kariShyadhve kAla etAdR^isha AyAti|
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
yUyaM yaM bhajadhve taM na jAnItha, kintu vayaM yaM bhajAmahe taM jAnImahe, yato yihUdIyalokAnAM madhyAt paritrANaM jAyate|
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
kintu yadA satyabhaktA AtmanA satyarUpeNa cha piturbhajanaM kariShyante samaya etAdR^isha AyAti, varam idAnImapi vidyate; yata etAdR^isho bhatkAn pitA cheShTate|
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.\x{201d}
Ishvara AtmA; tatastasya ye bhaktAstaiH sa AtmanA satyarUpeNa cha bhajanIyaH|
25 Kvinden siger til ham: \x{201c}Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.\x{201d}
tadA sA mahilAvAdIt khrIShTanAmnA vikhyAto. abhiShiktaH puruSha AgamiShyatIti jAnAmi sa cha sarvvAH kathA asmAn j nApayiShyati|
26 Jesus siger til hende: \x{201c}Det er mig, jeg, som taler med dig.\x{201d}
tato yIshuravadat tvayA sArddhaM kathanaM karomi yo. aham ahameva sa puruShaH|
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: \x{201c}Hvad søger du?\x{201d} eller: \x{201c}Hvorfor taler du med hende?\x{201d}
etasmin samaye shiShyA Agatya tathA striyA sArddhaM tasya kathopakathane mahAshcharyyam amanyanta tathApi bhavAn kimichChati? yadvA kimartham etayA sArddhaM kathAM kathayati? iti kopi nApR^ichChat|
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
tataH paraM sA nArI kalashaM sthApayitvA nagaramadhyaM gatvA lokebhyokathAyad
29 \x{201c}Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?\x{201d}
ahaM yadyat karmmAkaravaM tatsarvvaM mahyamakathayad etAdR^ishaM mAnavamekam Agatya pashyata ru kim abhiShikto na bhavati?
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
tataste nagarAd bahirAgatya tAtasya samIpam Ayan|
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: \x{201c}Rabbi, spis!\x{201d}
etarhi shiShyAH sAdhayitvA taM vyAhArShuH he guro bhavAn ki nchid bhUktAM|
32 Men han sagde til dem: \x{201c}Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.\x{201d}
tataH sovadad yuShmAbhiryanna j nAyate tAdR^ishaM bhakShyaM mamAste|
33 Da sagde Disciplene til hverandre: \x{201c}Mon nogen har bragt ham noget at spise?\x{201d}
tadA shiShyAH parasparaM praShTum Arambhanta, kimasmai kopi kimapi bhakShyamAnIya dattavAn?
34 Jesus siger til dem: \x{201c}Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
yIshuravochat matprerakasyAbhimatAnurUpakaraNaM tasyaiva karmmasiddhikAraNa ncha mama bhakShyaM|
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
mAsachatuShTaye jAte shasyakarttanasamayo bhaviShyatIti vAkyaM yuShmAbhiH kiM nodyate? kintvahaM vadAmi, shira uttolya kShetrANi prati nirIkShya pashyata, idAnIM karttanayogyAni shuklavarNAnyabhavan|
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
yashChinatti sa vetanaM labhate anantAyuHsvarUpaM shasyaM sa gR^ihlAti cha, tenaiva vaptA ChettA cha yugapad AnandataH| (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
itthaM sati vapatyekashChinatyanya iti vachanaM siddhyati|
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.\x{201d}
yatra yUyaM na paryyashrAmyata tAdR^ishaM shasyaM ChettuM yuShmAn prairayam anye janAHparyyashrAmyan yUyaM teShAM shragasya phalam alabhadhvam|
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: \x{201c}Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.\x{201d}
yasmin kAle yadyat karmmAkArShaM tatsarvvaM sa mahyam akathayat tasyA vanitAyA idaM sAkShyavAkyaM shrutvA tannagaranivAsino bahavaH shomiroNIyalokA vyashvasan|
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
tathA cha tasyAntike samupasthAya sveShAM sannidhau katichid dinAni sthAtuM tasmin vinayam akurvvAna tasmAt sa dinadvayaM tatsthAne nyavaShTat
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
tatastasyopadeshena bahavo. apare vishvasya
42 Og til Kvinden sagde de: \x{201c}Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.\x{201d}
tAM yoShAmavadan kevalaM tava vAkyena pratIma iti na, kintu sa jagato. abhiShiktastrAteti tasya kathAM shrutvA vayaM svayamevAj nAsamahi|
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
svadeshe bhaviShyadvaktuH satkAro nAstIti yadyapi yIshuH pramANaM datvAkathayat
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
tathApi divasadvayAt paraM sa tasmAt sthAnAd gAlIlaM gatavAn|
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
anantaraM ye gAlIlI liyalokA utsave gatA utsavasamaye yirUshalam nagare tasya sarvvAH kriyA apashyan te gAlIlam AgataM tam AgR^ihlan|
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
tataH param yIshu ryasmin kAnnAnagare jalaM drAkShArasam Akarot tat sthAnaM punaragAt| tasminneva samaye kasyachid rAjasabhAstArasya putraH kapharnAhUmapurI rogagrasta AsIt|
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
sa yehUdIyadeshAd yIsho rgAlIlAgamanavArttAM nishamya tasya samIpaM gatvA prArthya vyAhR^itavAn mama putrasya prAyeNa kAla AsannaH bhavAn Agatya taM svasthaM karotu|
48 Da sagde Jesus til ham: \x{201c}Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.\x{201d}
tadA yIshurakathayad AshcharyyaM karmma chitraM chihnaM cha na dR^iShTA yUyaM na pratyeShyatha|
49 Embedsmanden siger til ham: \x{201c}Herre! kom, før mit Barn dør.\x{201d}
tataH sa sabhAsadavadat he mahechCha mama putre na mR^ite bhavAnAgachChatu|
50 Jesus siger til ham: \x{201c}Gaa bort, din Søn lever.\x{201d} Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
yIshustamavadad gachCha tava putro. ajIvIt tadA yIshunoktavAkye sa vishvasya gatavAn|
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
gamanakAle mArgamadhye dAsAstaM sAkShAtprApyAvadan bhavataH putro. ajIvIt|
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: \x{201c}I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.\x{201d}
tataH kaM kAlamArabhya rogapratIkArArambho jAtA iti pR^iShTe tairuktaM hyaH sArddhadaNDadvayAdhikadvitIyayAme tasya jvaratyAgo. abhavat|
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: \x{201c}Din Søn lever; \x{201d} og han troede selv og hele hans Hus.
tadA yIshustasmin kShaNe proktavAn tava putro. ajIvIt pitA tadbuddhvA saparivAro vyashvasIt|
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
yihUdIyadeshAd Agatya gAlIli yIshuretad dvitIyam AshcharyyakarmmAkarot|
