Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Joon liphante loong nang ih Jisu ih juutem ehan japtem rum arah Pharisi loong ih japchaat rumta. (
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
Amimiidi bah, Jisu heteewah ih wasiit taan uh tatem rumta; heliphante loong ih luulu juutem rumta.)
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
Eno Jisu ih erah baatmui rumta ah japchaat ano Judia nawa doksoon ano Galili ni ngaak wangta;
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
heh wang ih adoh Samaria lam ih wangte jaatjaat angta.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Heh Samaria ni Sikar samnuh adi wang taha, erah hah ah Jaakob ih heh sah Josep suh kota phek dowa ih haloh tah angta.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
Jaakob naatbeng ah erah di angta, eno enaang ih ano Jisu lam ni erah re adi naangtongta. Erah tokdi rangnithung angta.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟
Samariate minuh nusiit ju khoot wang kohaano, Jisu ih baatta, [Ngah suh ju ah jok thuk weehang.] (
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
Heliphante loong ah erah pootdi samnuh ni phaksat jamriik karumta.)
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
Minuh rah ih ngaak liita, [An Jehudi nok hah, ngah ah Samaria nok hah —eno an ih nga jiin nawa joong mamah mi sujok hang?] (Jehudi loong ah ih Samariate ih maak ha huuikhaak ah tami room maakka)
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟
Jisu ih liita, “Rangte ih tiimjaat koha erah ah jat ubah nyia an jiin nawa joong sukjokte warah jattu bah, an ih suk ih thengtu, eno heh ih an suh roidong ju ah kottheng taho.]
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Minuh ah ih liita, [Chuupha,” [an jiinni joongpi theng uh amuh, eno naatbeng ah uh echoong dook. An ih erah roidong ju ah manawa ma choh uh?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟
Arah naatbeng ah sengte sengwah Jaakob ih kohe rah; helui hemaan, heh sah loong nyia heteewah ih arah jok dowa. Jaakob nang ih elong ngeh nakmok thun uh, emah nih mokthun hu?]
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Jisu ih erah nuh asuh liita, [O ih arah ju ah jok ah heh joongle ih we le e ah,
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟
[Chuupha[ minuh rah ih liita, [erah joong ah ngasuh kohang! Enooba ngah joongle ih mabah uh takah leekang, arah doh joong khoot uh takah raarang ang ah.]
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟
Jisu ih baatta, [An miwah poonkah uh,” eno [ngaakwang ho.]
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
[Nga miwah tajeeka,” erah nuh rah ih ngaak baatta. Jisu ih ngaak liita, [An miwah amuh liihu ah an punjeng elu.
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟
Amadi tuk ih wabangnga suh nooklu, eno amadi o damdi tonglu erah uh amiisak di an miwah tah angka. An ih amiitiit ah ju baat halang.]
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
[Chuupha ngah ih jat ih hala, an khowah,” minuh ah ih ngaak liita.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟
Sengwih sengte Samaria nok hah loong ah ih arah kong adi Rangte kah soomtu rumta, enoothong Jehudi sen loong ah ih seng subah Jerusalem hah nah soomtu theng ngeh liihan.]
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Jisu ih erah nuh asuh baatta, [An ih nga jeng ah hanpi hang, saapoot jaasiit thok eha mina loong ah ih Jerusalem nah adoleh arah kong adoh Hewah rang lasoom thang ih tong rum arah ah.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Samriate sen loong ah ih o rangsoom han amiimi tajatkan; enoothong seng Jehudi nok hah ih bah jat ehi o rangsoom hi erah ah, tiimnge liidi khopiiroidong ah Jehudi nawa ra hala.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Enoothong saapoot thok eha amadi jen thok e hala, tiimtok doh mina loong ah ih Rangte Chiiala chaan nawa ih Hewah ah amiisak di mamah ah erah likhiik ih phoongpha adoh, heh ih mamah ih thunha erah tenthun jun ih phoongpha ah.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟
Rangte ah Chiiala, eno mina loong ah ih Chiiala jun ebah heh mamah ah erah likhiik ih somtu rum ah.”
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟
Minuh ah ih Jisu suh baatta, [Ngah ih jat ehang Kristo ah erak eha, eno Heh raaha doh, jirep ah baat ehe.]
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟
Jisu ih ngaak baatta, [Erah liihu ah ngah hanih, amadi an damdi o waan hala warah ah.]
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟
Erah pootdi Jisu liphante loong ah ngaakwang e rum taha, eno minuh damdi roongwaan ah japtup rum ano rapne ih paatja rumta. Enoothong neng loong dowa o ih uh minuh asuh tali rumta, [an ih tiimjih jamhu ngeh ih uh tali rumta?] Adoleh Jisu suh uh tacheng rumta, [an arah nuh ah damdi tiimnge roongwaan lu ngeh ah?]
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Eno minuh rah ih heh joong khoot tek ah thinhaat ano samnuh ni ngaak wangta, eno erah dowa miloong asuh baatwan rumta,
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟
[Nga roidong di jirep reeraang tang erah dok baat halang mih ah sok ra thaak han. Heh Kristo ah ma angja oh?]
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
Erah thoidi erah samnuh dowa dokkhoom rum ano Jisu jiinni karumta.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟
Erah saapoot adi hehliphante loong ah ih Jisu lasih joh rumta, [Nyootte, tiim ah tiim phaksah uh!]
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟
Enoothong Jisu ih ngaakbaat rumta, [Nga jiinni phaksat theng eje eno sen ih erah tiit ah tajatkan.]
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟
Erah thoidi heliphante loong ah neng jaachi ni phang chengmui rumta, [Heh suh o ih bah uh phaksat pi tam ih kaat rum taha?]
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Jisu ih li rumta, [nga phaksat ah langla nga daapkaatte warah ih mootkaat baat halang ah thoon pakna reeraang theng nyia boichaat theng.]
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Sen tiitthaak ni eje, ‘Chamkhan suh la baji tongla.’ Enoothong ngah ih baat rumhala, phek ah rapniine ih sok an; chamloong ah amadi khan esuh jen men ela!
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
O mina ih chamkhanha erah suh kot eha nyia lathoonka roidong cham ah lomkhan thuk ha; erah thoidoh o ih wenha nyia o ih khanha nengnyi eroom ih tenroon ang ah. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Tiitthaak ah amiisak, ‘Wasiit ih wen eha, wasiit ah ih khan eha.’
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟
Sen loong marah phek adi tamoh katan erah dowa khan kaat thuk rumhala; erah di wahoh mokata, eno neng mokata dowa sen ih dakchoh an.]
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟
Erah samthung adi songtongte Samariate hantek ih minuh ah ih baatrum kano Jisu ah hanpi ih rumta, [Ngah reeraang tang jirep ah dokbaat tahang.]
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Eno Samariate loong ah Jisu taang ni wangrum haano, neng damdoh roongtong suh heh lasih jorumta, eno erah ni Jisu ah saanyi tongthiinta.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Heh tiitkhaap ah chaat rum ano hantek ih we boot hanpi rumta,
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟
eno minuh asuh li rumta, [Seng ih hanpi ehi, an jeng chaat raang ih tahanpiike, enoothong seng teeteewah ih heh jeng ah chaat enooba hanpi hi, seng ih jat ehi amiisak heh ah mongrep puipangte.]
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Erah ni saanyi tongthiin ano Jisu Galili ni dokkhoom wangta.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Jisu heh teeteewah ih baatta, [Khowah loong ah nengdeek nengkaan ni tachoom joka.]
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
Jisu Galili ni thok adi, erah dowa miloong ah ih jengse banra rumta, tiimnge liidi Khopi Kuwaang adi neng loong ah Jerusalem ni karumta adoh kuwaang adi jaatrep reeraangta loong ah neng ih japtup ih rumta.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
Eno Jisu ah Galili hah Kaana samthung adi ngaakwangta, maradi heh ih joong ah kham eh lek hoonthukta hah adi ah. Erah ni apit ni mootte saahaap wasiit angta eno heh sah ah langkoleh Keparnam ni khoisat angta.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Judia nawa Galili ni Jisu kaat ah japchaat ano erah warah Jisu jiinni wangta, eno heh sah khoisat deesiit Keparnam nah kaat weetheng ngeh ih baat wanta, erah sah ah tek nanah ih satta.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟
Jisu ih heh suh baatta, “Sen ih paatjaajih latup kanbah o ih uh tahanpi kan”
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟
“Chuupha,” saahaap ih ngaak baatta, “Nga sah maangti kaadoh wakra weeho.”
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Jisu ih heh suh baatta, [Kah uh, an sah ething ang ah!] Erah warah ih Jisu jengkhaap ah hanpi ano kata.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
Heh nok ni ngaak kah adi heh laksuh loong ah lamni chomui rum ano baat rumta, [An sah bah ese joh, thingtong e ah!]
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟
Heh ih cheng rumta tiim saapoot di heh sah ah deeta, eno ngaakbaat rumta. [Miinnyah rangnithung lidi saapak esiit di heh khoisat ah deeta.]
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever; ‟ og han troede selv og hele hans Hus.
Eno hewah ah ih erah saapoot adi Jesu ih [An sah ah ething[ ngeh ih baatta rah dokthunta. Erah thoidi neng jaatang changtom ih hanpi rumta.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Judia nawa Galili ni kaat lidi Jisu ih epaatjaajih reeraang ah taknyi noisokta.
