Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Yesuusi Yohaannisayssafe dariya kaalleyssata baakko shiisheyssanne xammaqeyssa Farisaaweti si7idosona.
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
Gidikkoka Yesuusa tamaareti xammaqidosonappe attin Yesuusi oonakka xammaqibeena.
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
Yesuusi asay iyabaa geyssa si7ida wode Yihudappe denddidi Galiila bis.
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
Galiila bishe Samaarera aadhdhanayssi iyaw attonnabaa gidis.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Hessa gisho, Yayqoobi ba na7aa Yoosefas immida gadiya matan de7iya Sikaare giya Samaare katamaa bis.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
He bessan Yayqooba haathaa ollay de7ees. Yesuusi hamuthan daaburidi he haathaa olla matan uttis. He wode sa7ay usuppun saate heera.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!”
Issi Samaare katamaa maccas he ollaafe haathe tikkanaw yasu. Yesuusi he maccaseekko, “Tana haathe ushsharkkii” yaagis.
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
He wode Yesuusa tamaareti kathi shammanaw katama bidosonashin.
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
He maccasiya zaarada, “Neeni Ayhude ase gidashe, Samaare maccas gidiya tana waanada haathe ushsha gay?” yaagasu. Hessa iya giday Ayhudeti Samaaretara gayttonna gishossa.
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
Yesuusi zaaridi, “Neeni Xoossaa imotaanne haathe tana ushsha geyssi ooneekko eridabaa gidiyakko iya ne woossana; ikka new de7o immiya haathi immanashin” yaagis.
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Maccasiya zaarada, “Godaw, new duuqqiyabay baawa; ollayka ziqqa. Yaatin, de7o immiya haathi ne awuppe ekkanee?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
Nuus ha haathaa olla immida nu aawa Yayqoobappe neeni aadhdhay? I, iya naytinne iya mehey ha ollaafe uyidosona” yaagasu.
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Yesuusi, “Ha haathaafe uyida oonikka zaari saamottana.
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
Maccasiya zaarada, “Godaw, taani saamottonna melanne haathe tikkanaw ha bessaa yoonna mela taw he haathaa imma” yaagasu.
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!”
Yesuusi iikko, “Bada ne azina xeegada ya” yaagis.
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
Maccasiya zaarada, “Taw azini baawa” yaagasu. Yesuusi iikko, “Taw azini baawa guussan balabaakka.
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
New kase ichchashu azinati de7oosona. Ha77i neera de7iya addey ne azina gidenna. Neeni ha77i tuma odadasa” yaagis.
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Maccasiya zaarada, “Godaw, neeni nabe gideyssa taani eras.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
Nu aawati ha deriya bolla Xoossaa goynnidosona. Shin hintte Ayhudeti asi Xoossas goynnanaw bessiya bessay Yerusalaamena geeta” yaagasu.
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Yesuusi, “Ha maccasete tana ammana; ha deriya bolla woykko Yerusalaamen Aawas hintte goynnona wodey yaana.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Hintte Samaareti eronnayssa goynneeta. Shin nuuni atotethay Ayhudeppe yaa gisho nu ereyssa goynnos.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Shin Aawas tuman goynneyssati Ayyaananinne tumatethan goynnana wodey matattis; ha77ika gakkis. Hiza, Aaway koyey hayssa mela ogiyan goynneyssata.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.”
Xoossay Ayyaana; iyaw goynneyssati Ayyaananinne tumatethan goynnanaw bessees” yaagis.
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
Maccasiya zaarada, “Kiristtoosi yaanayssa taani erays. I yaa wode nuus ubbabaa odana” yaagasu.
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.”
Yesuusi, “Ha neera odettey taani iya” yaagis.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?” eller: „Hvorfor taler du med hende?”
Entti odettishin, Yesuusa tamaareti bida bessaafe simmidosona. Yesuusi maccasara odettishin entti be7idi daro malaalettidosona. Shin maccaseekko, “Ay koyay?” giday woykko Yesuusakko, “Iira ays odettay?” giday oonikka baawa.
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Hessafe guye, maccasiya ba haatha otuwa aggada guye katamaa bada asaakko,
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
“Taani oothidabaa ubbaa taw odida addiya be7anaw yedhdhite. I Kiristtoosa gidanddeshshaa?” yaagasu.
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
Asay katamaappe keyidi Yesuusakko bidosona.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!”
Hessi hanishin, iya tamaareti Yesuusakko, “Guuthabaa markkii” yaagidi woossidosona.
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
Shin I, “Taw hintte eronna kathi ta meyssi de7ees” yaagis.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
Hessa gisho, iya tamaareti bantta giddon, “Iyaw miyabaa asi ehonna aggenna?” yaagidosona.
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Yesuusi enttako, “Ta kathay tana kiittidayssa sheniya oothanayssanne iya oosuwa polanayssa.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Hintte, ‘Oyddu ageenappe guye kathay cakettana’ geekketiyye? Shin taani hinttew odays; kathay kaxidi shiishoos gakkidayssa loythi xeellite.
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
Zereyssinne cakkeyssi issife ufayttana mela cakkeyssi damooziya ekkees qassi kathaa merinaa de7os shiishees. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Hiza, ‘Issoy zerees; hankkoy qassi cakkees’ giya oday tuma.
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.”
Hintte daaburiboonayssa shiishana mela taani hinttena kiittas. Harati oothi daaburidasuwan gelidi hintte entta daaburaa ayfiyaa ekkideta” yaagis.
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
Maccasiya, “I, taani oothida ubbabaa odis” gada markkattida gisho he kataman de7iya Samaare asaappe daroti Yesuusa ammanidosona.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Samaare asay Yesuusakko yidi, bantta matan gam77ana mela Yesuusa woossin I yan nam77u gallas uttis.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
I odiya qaala gisho kaseyssafe daro asay ammanidosona.
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
Qassi entti maccaseekko, “Ha77i nu ammaney nu huu7en I geyssa si7ida gishossafe attin neeni markkattida gishossa gidenna. Qassi I tuma ha alamiya ashsheyssa gideyssa nuuni erida” yaagidosona.
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Nam77u gallasappe guye, Yesuusi yaappe keyidi Galiila biitta bis.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Yesuusi ba huu7en, “Nabey ba biittan bonchchettena” yaagidi kasetidi odis.
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
Yesuusi Galiila gakkida wode Galiila asay iya mokkidosona. Ays giikko, Faasika Baale bonchchiya gallas entti Yerusalaamen de7iya gisho I oothidabaa ubbaa be7idosona.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
Yesuusi haathaa woyne ushshi laammida bessaa, Galiilan de7iya Qaana katama bis. Qifirnahoomen kawo keethan oothiya issi shuumaas na7ay harggettis.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Yesuusi Yihudappe Galiila yidayssa he shuumay si7idi iyaakko yis. Hayqqanaw matida ba na7aa bidi pathana mela Yesuusa woossis.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
Yesuusi shuumakko, “Xoossay oothiya malaatatanne oorathabata be7onna de7ishe hintte ubbarakka ammanekketa” yaagis.
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.”
Shuumay zaaridi, “Godaw, ta na7ay hayqqonna de7ishin taara yedhdharkki” yaagis.
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Yesuusi, “Ne soo ba; ne na7ay paxana” yaagis. He shuumay Yesuusi gidayssa ammanidi ba soo bis.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
I ba soo bishin iya aylleti iyaakko yishe iyara ogen gayttidi, “Ne na7ay paxis” gidosona.
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.”
I ba aylleta ba na7aas ay saaten lo77idaakko oychchis. Entti zaaridi, “Zine laappun saaten mishay aggis” yaagidosona.
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
Na7aa aaway Yesuusi baakko, “Ne na7ay paxana” giday he saatiyan gideyssa akeekis. Hessa gisho, inne iya soo asay ubbay ammanidosona.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Hessi Yesuusi Yihudappe Galiila yidi oothida nam77antho malaataa.
