< Johannes 3 >

1 Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Raadsherre iblandt Jøderne.
Urunu marane neza numeme nikodimo memani unaje wa yahudawa.
2 Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: „Rabbi! vi vide, at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.‟
Unu uginome ma e ahira a yeso in niye magunmme hu una jetirusa hu unu rusamani sa wa e ahire asere, barki unu rusa wuza katuma kawe ma maraneba, de be sa mazi nigo nan na Asere memani madi uiuzi kani.”
3 Jesus svarede og sagde til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige.‟
Yeso makabirka me magu aneni inzinu bezi uwe in kadaki akuri ayo unububa mada irame akura asere be.
4 Nikodemus siger til ham: „Hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?‟
Nikodimo magun me adi wo aneni ayo unubu sama uiuna ucokoro? ani madi kuri maribe aburu aino meme makuri mayome?”
5 Jesus svarede: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
Yeso makabirka me magu, “Inkadaki ayo unubu usuro ugmei nan bibe ba asere ba mada ribeneme akura asere ba.
6 Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.
Immum be sa unubu mayo unubu mani, imum be sa bibe ba yo bibe bini.
7 Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paany.
Kati icukuno we imum itize barki sa ma guna ya cukuno gbas akuri ayo we.
8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.‟
Ueebu usuma uhama ahira iriba u uni uduki u kunna tanu tu uni utame ahira sa wasuroni uyami ahira me sa uhazani, anima izi ahira ade be sa bibe ba yo me.”
9 Nikodemus svarede og sagde til ham: „Hvorledes kan dette ske?‟
Nikodimo ma kabirka me magu, “Aneni idi cukuno?”
10 Jesus svarede og sagde til ham: „Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?
Yeso ma kabirka me magu hume sa uzi unu bezi ihori anyimo isra'ila daki wa rusa ani me ba?
11 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
Ine ini inzin nu gusan hu, imumbe sa tirusa ine ini ta buka we tizin nu kuri ubizi imumbe sata ira yagashi uhem inni mumbe sata bezi.
12 Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?
Izi nu uboo ushi abanga uneh da hem ni ba, indi wa aneni i hem in na banga atize ta zezzere?
13 Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
Avene mamu nyene azesere in daki memani de be sa matuu usuro azezze abanname me mani vana unu be sa marani azezzere me.
14 Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,
Kasi musa sama yeze biwa, biginome ani ja'a, ane ani adi yeze vana unubu.
15 for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. (aiōnios g166)
Barki vat desa ma hem in me madi kem uvenke uzatu umara. (aiōnios g166)
16 Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. (aiōnios g166)
Barki uhemme sa ugomo asere mawu uneh men madusa ma nya vana uinde ugino me, barki vat debe sama kaba me kati macorno me, idi cukono me madi kem venke uzatu umarsa. (aiōnios g166)
17 Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
Ugomo asere matubarka vana umeme uneh ugeme barki agi ma weki tize tini ba manyari uneh ukem ukaba ahira amame.
18 Den, som tror paa ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns Navn.
Vat debe sama hem me, ada weke me tize ba vat debe sa ma nyari me uhem in niza nu vana u inde ugino ugomo asere.
19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
U weki utize teki u yenne masa'a mariba uneh anabu wa taki unu nyara u mareu nan kani.
20 Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
Vat de sa ma wuza imum izenzen ma nyar si me masa'a me nyani agu ma hanaa hira anmasa'a me barki kati a iri katuma ka zenze ka meme.
21 Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.‟
Unu uwuza ukadura me mani madike ma-e ahira a masaa me, barki masuso tize timeme, unuguna, ugomo asere mani mawuna ini.
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
Yeso nan nahana akatuma kameme wa dusa amanyanga mu yahudiya abinime madii nan we mazi nu zarso anabu.
23 Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
Yahaya mazin nu zorso anabu uainon mamamun nan nu salima barki gmei marani gbardan ahira me anabu wa ezi azorsowe.
24 Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
Barki anime da amu hanan yahaya udenge uni rereba.
25 Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.
Abineme ana katuma ka yahaya wa meki matara nan ure u yahude ahira a tize tumeki unicce.
26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: „Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.‟
Wakuri wa eh ahira a yahaya, wagunmme desa dati wazi wazi nanme, urusa u urdun me, desa hu necce nu we wabezi urusa ume, manno mazin nu zorso anabu ine ini anabu wazin nu haza ahira ameme.
27 Johannes svarede og sagde: „Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
Yahaya ma kabirka magu in daki anya unu imum ahira a sere unu ukem ini mazoni.
28 I ere selv mine Vidner paa, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
Shi acce ashime irusa uguna ana azo mimani asere me, mi a tuburkon ini a je ameme.
29 Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som staar og hører paa ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Saa er da denne min Glæde bleven fuldkommen.
Una anya memani unu unee uso uroni unu nee sa ma turi, magunna tize timeme, ma wuza apuru arom kgan innu kunna uni gmirang ni manyani manya me, barki ani me iriba iram in ya gminca.
30 Han bør vokse, men jeg forringes.
Me madingi ukingizi mi, indii unu kaza unupum.
31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
Unu aye usuro azesere marani azesere nan na nabu desa marani adizii me una dizzii mani tize ta dizii tini mawuza, unu uayye azezere mara azezere a ko de avi.
32 Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.
Imum be sama kunna ma kuri ma ira, ine ini mazin nukurzo men, vat anime anu wa game imum be sa mazi nu boo me.
33 Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
Vat desa mahem ini mum be sa maboo makuri, matunno azezzere ani uguna ugomo Asere una kadura mani.
34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Aanden efter Maal.
Barki desa ugomo asere matu mime, abanga ugomo asere ani maboo, ugomo asere ma nyinza bibe bizatu ubinani.
35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.
Acome ma hem invana me makuri mawu vat imum atari ti meme.
36 Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.‟ (aiōnios g166)
Desa ma hem invaname mazin nu venke uzatu ubinani. De be sa ma game vana me, mada kem me uvenke ugino me, madi ribe anyimo iriba ugomo Asere. (aiōnios g166)

< Johannes 3 >