Johannes 20
1 Men paa den første Dag i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.
Nädala esimese päeva varahommikul, kui oli veel pime, läks Maarja Magdaleena hauakoopa juurde ja nägi, et kivi oli sissepääsu eest ära liigutatud.
2 Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: „De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.”
Jooksuga läks ta, et öelda Siimon Peetrusele ja teisele jüngrile, keda Jeesus armastas: „Issand on hauast ära viidud ja me ei tea, kuhu ta pandud on.“
3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
Siis läksid Peetrus ja teine jünger haua juurde.
4 Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.
Nad jooksid koos, aga teine jünger jooksis kiiremini ja jõudis haua juurde esimesena.
5 Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.
Ta kummardus alla ja sisse vaadates nägi ta matmisriideid seal olevat, kuid ta ei läinud sisse.
6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der
Siis jõudis pärast teda kohale Siimon Peetrus ja läks kohe hauakambrisse sisse. Ta nägi seal matmislinasid
7 og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.
ja seda, et riiet, mis oli olnud Jeesuse pea peal, ei olnud teiste matmislinade juures, vaid see oli kokku volditud ja eraldi asetatud.
8 Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.
Seejärel läks hauakoopasse sisse ka teine jünger, kes oli haua juurde esimesena jõudnud.
9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.
Ta vaatas ringi ja uskus, et see on tõsi − sest seni ei olnud nad mõistnud Pühakirja, et Jeesus pidi surnuist üles tõusma.
10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
Siis läksid jüngrid tagasi sinna, kus nad peatusid.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
Kuid Maarja jäi haua juurde nutma, ja kui ta seal nuttis, kummardus ta ja vaatas hauakoopasse sisse.
12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
Ta nägi kaht valgesse riietatud inglit, üks istumas peatsis ja teine jalutsis, seal, kus Jeesuse surnukeha oli lebanud.
13 Og de sige til hende: „Kvinde! hvorfor græder du?” Hun siger til dem: „Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.”
„Miks sa nutad?“küsisid nad talt. Ta vastas: „Sellepärast et mu Issand on ära viidud ja ma ei tea, kuhu ta pandud on.“
14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
Kui ta seda oli öelnud, pöördus ta ja nägi Jeesust seal seismas, kuid ta ei tundud ära, et see on Jeesus.
15 Jesus siger til hende: „Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?” Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: „Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.”
„Miks sa nutad?“küsis ta naiselt. „Keda sa otsid?“Arvates, et see on aednik, ütles Maarja talle: „Isand, kui sina viisid ta ära, ütle mulle, kuhu sa ta panid, et saaksin minna ja ta ära tuua.“
16 Jesus siger til hende: „Maria!” Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: „Rabbuni!” hvilket betyder Mester.
Jeesus ütles talle: „Maarja!“Ta pöördus Jeesuse poole ja ütles: „Rabbuuni, “mis tähendab heebrea keeles „õpetaja“.
17 Jesus siger til hende: „Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.”
„Ära hoia mind kinni, “ütles Jeesus talle, „sest ma pole veel läinud üles oma Isa juurde. Aga mine mu vendade juurde ja ütle neile, et ma lähen üles oma Isa ja teie Isa, oma Jumala ja teie Jumala juurde.“
18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: „Jeg har set Herren,” og at han havde sagt hende dette.
Maarja Magdaleena läks siis ja rääkis jüngritele: „Ma nägin Issandat, “ja ta selgitas neile, mida Issand oli talle öelnud.
19 Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: „Fred være med eder!”
Samal õhtul, nädala esimesel päeval, kui jüngrid olid koos lukustatud uste taga, sest nad kartsid juute, tuli Jeesus, seisis nende keskel ja ütles: „Rahu olgu teile!“
20 Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.
Pärast seda tervitust näitas ta neile oma käsi ja külge. Issandat nähes täitis jüngreid rõõm.
21 Jesus sagde da atter til dem: „Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.”
„Rahu olgu teile!“ütles Jeesus neile uuesti. „Samamoodi nagu Isa minu läkitas, läkitan mina teid.“
22 Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: „Modtager den Helligaand!
Seda öelnud, puhus ta nende peale ja lausus: „Võtke vastu Püha Vaim.
23 Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.”
Kui te andestate kellegi patud, siis on need andeks antud; kui te neid andeks ei anna, jäävad need andeks andmata.“
24 Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
Üks kaheteistkümnest jüngrist, Toomas, keda hüüti Kaksikuks, ei olnud nendega koos, kui Jeesus tuli.
25 De andre Disciple sagde da til ham: „Vi have set Herren.” Men han sagde til dem: „Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.”
Teised jüngrid rääkisid siis talle: „Me nägime Issandat.“Aga tema vastas: „Ma ei usu, kui ma ei näe naelajälgi tema kätes ega pane oma sõrme neisse ega katsu oma käega tema külge.“
26 Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: „Fred være med eder!”
Nädala pärast olid jüngrid majas koos ja Toomas oli ka nendega. Uksed olid suletud, ja Jeesus tuli ja seisis nende keskel. „Rahu olgu teile!“ütles ta.
27 Derefter siger han til Thomas: „Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!”
Siis ütles ta Toomasele: „Pane oma sõrm siia ja vaata mu käsi. Pane oma käsi mu külje haava sisse. Ära kahtle, vaid usu minusse!“
28 Thomas svarede og sagde til ham: „Min Herre og min Gud!”
„Minu Issand ja minu Jumal!“vastas Toomas.
29 Jesus siger til ham: „Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.” —
„Sa usud minusse, sest nägid mind, “ütles Jeesus talle. „Õnnelikud on need, kes ei ole mind näinud, kuid siiski usuvad minusse.“
30 Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
Jeesus tegi oma jüngritega olles veel palju tunnustähti, mida ei ole selles raamatus kirjas.
31 Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Livet i hans Navn.
Kuid need on siia kirja pandud, et te võiksite uskuda, et Jeesus on Messias, Jumala Poeg, ja et uskudes temasse nagu ta on, oleks teil elu.
