Johannes 2
1 Og paa den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der.
Fini esan boe ma, hambu fefeta kakabꞌiꞌ sia kambo Kana, sia profinsi Galilea. Yesus maman neu boe.
2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.
Yesus no ana mana tungga nara o neneneroloꞌ boe. De ara reu.
3 Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: „De have ikke Vin.‟
Te doo-doo ma, anggor sia mamana fefetas nae basa. Boe ma Yesus maman nafadꞌe E nae, “Tulun dei! Te anggor nara naeꞌ a basa ena.”
4 Jesus siger til hende: „Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen.‟
Te Yesus nataa nae, “Mama. Taꞌo bee de mama nauꞌ a Au mana tao mataꞌ? Huu Au fai ngga nda feꞌe losa sa.”
5 Hans Moder siger til Tjenerne: „Hvad som han siger eder, det skulle I gøre.‟
Te maman nafadꞌe atahori mana lole-lau sia naa ra nae, “Rena, e! Ana denu nggi tao saa, na, tao tungga.”
6 Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.
Sia naa hambu nggusi nee, fo atahori tao mia fatu. Nggusi esa na, mbei ma nala oe liter hitu nulu lima losa natun esa sanahulu lima. Atahori Yahudi ra biasa tao rameu ao nara rendiꞌ oe mia nggusi mataꞌ naa ra tungga sira agaman hohoro-lalanen.
7 Jesus siger til dem: „Fylder Vandkarrene med Vand; ‟ og de fyldte dem indtil det øverste.
Boe ma Yesus nafadꞌe atahori mana lole-lauꞌ ra nae, “Mii haꞌi oe fo oni neu nggusi ia ra.” Boe ma ara oni sofe se.
8 Og han siger til dem: „Øser nu og bærer til Køgemesteren; ‟ og de bare det til ham.
De nafadꞌe se nae, “Naa. Ndui mala mbei, fo mendi fee neu tenu fefetas a.” Ma ara tao tungga.
9 Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kalder Køgemesteren paa Brudgommen og siger til ham:
Losa naa, ma tenu fefetas ninu sobꞌa oe a. Tao-tao te oe a dadꞌi anggor ena! Ana tabanganga, huu nda nitaꞌ nae ara hambu anggor mia bee sa boe. (Te atahori mana lole-lauꞌ ra bubꞌuluꞌ.) Boe ma ana noꞌe tou mana saoꞌ a.
10 „Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu.‟
Boe ma ana nae, “Taꞌo ia. Hita biasan, tenu umeꞌ a banggi naꞌahuluꞌ anggor maladꞌa manaseliꞌ a. Mete ma atahori ra rinu naeꞌ ena, dei fo haꞌi anggor nomor ka ruan. Te tao tabalek. De haꞌi anggor nomor ka ruan naꞌahuluꞌ, dei de feꞌe haꞌi anggor maladꞌaꞌ a naꞌabꞌuit!”
11 Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
Dalaꞌ naa dadꞌi sia kambo Kana, sia profinsi Galilea. Naa Yesus tao manadadꞌi-manaseliꞌ fefeun fo atahori ritaꞌ a. Ana natudꞌu manaselin onaꞌ naa, dei de ana mana tungga nara ramahere E.
12 Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.
Basa naa, ma Yesus, maman, odi nara, boe ma ana mana tungga nara onda reu sia kota Kapernaum. Te ara leo sia naa akaꞌ fai hiraꞌ a.
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
Leleꞌ atahori Yahudi ra fai malole Paska deka-deka nema ena, Yesus hene nisiꞌ kota Yerusalem.
14 Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Faar og Duer, og Vekselererne.
Sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan, Yesus nita atahori ra raseseoꞌ sapi, bibꞌi lombo, ma mbui lunda fo atahori hasa fo tao neu tutunu-hohotuꞌ. Sia naa, hambu atahori endoꞌ sia mei a tukar doiꞌ fo atahori rae fee neu Lamatualain sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a.
15 Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, baade Faarene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Smaapenge og væltede Bordene.
Boe ma Ana haꞌi nala taliꞌ ndooꞌ hira de tao dadꞌi fifiloꞌ. Boe ma Ana mbuu hendi basa se dea reu mia ume sodꞌan. Ana o mboo hendi sapi ro bibꞌi lombo ra. Ana ofe lenggu-bara hendi mei ra, ma mboꞌa leꞌa-nggari hendi doiꞌ ra.
16 Og han sagde til dem, som solgte Duer: „Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!‟
Boe ma Ana denu atahori mana seo mbui lunda ra nae, “Mendi sudꞌiꞌ a sa ia ra dea reu! Mamanaꞌ ia, nda mamana neseoꞌ sa! Afiꞌ tao Ama ngga Umen dadꞌi mamana sembo-danggan!”
17 Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: „Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig.‟
Boe ma ana mana tungga nara rasanedꞌa Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ oi, “Au sue ala seli Lamatualain Umen. Naeni de au rala ngga maꞌadꞌereꞌ de unea nara malolen.”
18 Da svarede Jøderne og sagde til ham: „Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?‟
Boe ma atahori Yahudi ra malangga nara denu Yesus rae, “Mete ma memaꞌ muꞌena hak mbuu atahori ra onaꞌ naa, na, mutudꞌu manadadꞌi-manaseliꞌ esa neu hai fo dadꞌi bukti!”
19 Jesus svarede og sagde til dem: „Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det.‟
Yesus nataaꞌ nae, “Mete ma hei tao milutu mamana meuꞌ ia, dei fo fini esan, na Au ufefela baliꞌ e.”
20 Da sagde Jøderne: „I seks og fyrretyve Aar er der bygget paa dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?‟
Te ara rasapaa rae, “Hambu sia bee? Huu atahori ra rafefela Ume Hule-oꞌe Huuꞌ ia dodꞌoon too haa nulu nee. Saa de duꞌa mae, bisa mufefela baliꞌ e fai teluꞌ a?!”
21 Men han talte om sit Legemes Tempel.
Te ara nda rahine rae, Yesus olaꞌ soꞌal Aon sa, onaꞌ mamana meuꞌ sa.
22 Da han saa var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
Dadꞌi sia fai maꞌabꞌuin, leleꞌ Yesus mate, basa ma nasodꞌa baliꞌ, dei de ana mana tungga nara rasanedꞌa saa fo Ana olaꞌ memaꞌ neu se. Boe ma ara ramahere saa fo Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ mia fai maꞌahulun, no saa fo Yesus nafadꞌe memaꞌ neu se ena.
23 Men da han var i Jerusalem i Paasken paa Højtiden, troede mange paa hans Navn, da de saa hans Tegn, som han gjorde.
Naa, Yesus leo naꞌatataaꞌ mbei sia kota Yerusalem fo tungga fai malole Paska a sia naa. Boe ma atahori hetar rita manadadꞌi-manaseliꞌ fo Ana taoꞌ ra, de ramahere E.
24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,
Te Yesus nda namahere se sa, huu nahine basa atahori ra rala nara ena. Ana nda parlu atahori rafadꞌe Eni sa, huu mesaꞌ ne bubꞌuluꞌ memaꞌ atahori tetende-nemberiin ena.
25 og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
