Johannes 19
1 Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
Siis Pilaatus võttis Jeesuse ja lasi teda piitsutada.
2 Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde:
Sõdurid tegid okaspõõsast krooni ja panid selle talle pähe ning asetasid talle õlgadele purpurrüü.
3 „Hil være dig, du Jødernes Konge!” og de sloge ham i Ansigtet.
Ikka ja jälle läksid nad tema juurde ja ütlesid: „Ole tervitatud, juutide kuningas!“ja lõid talle vastu nägu.
4 Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: „Se, jeg fører ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.”
Pilaatus läks veel kord välja ja ütles neile: „Ma toon ta siia välja teie juurde, et te teaks, et ma ei mõista teda süüdi üheski kuriteos.“
5 Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen paa. Og han siger til dem: „Se, hvilket Menneske!”
Siis Jeesus tuli välja, okaskroon peas ja purpurrüü üll. „Vaadake, siin on see inimene, “ütles Pilaatus.
6 Da nu Ypperstepræsterne og Svendene saa ham, raabte de og sagde: „Korsfæst! korsfæst!” Pilatus siger til dem: „Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.”
Kui ülempreestrid ja valvurid nägid Jeesust, karjusid nad: „Löö ta risti! Löö ta risti!“„Võtke teie ja lööge ta risti, “vastas Pilaatus. „Mina ei mõista teda süüdi.“
7 Jøderne svarede ham: „Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn.”
Juudi juhid vastasid: „Meil on seadus ja selle seaduse järgi peab ta surema, sest ta on väitnud, et on Jumala Poeg.“
8 Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.
Kui Pilaatus seda kuulis, kartis ta veel rohkem kui enne
9 Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: „Hvorfra er du?” Men Jesus gav ham intet Svar.
ja läks tagasi maavalitseja paleesse. Ta küsis Jeesuselt: „Kust sa pärit oled?“Aga Jeesus ei vastanud.
10 Pilatus siger da til ham: „Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at korsfæste dig?”
„Kas sa keeldud minuga rääkimast?“küsis Pilaatus talt. „Kas sa ei saa aru, et mul on võim sind vabaks lasta või risti lüüa?“
11 Jesus svarede: „Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, større Synd.”
„Sul ei oleks minu üle mingit võimu, kui seda ei oleks sulle antud ülalt, “vastas Jeesus. „Seepärast on see, kes mu sinu kätte andis, suuremas patus süüdi.“
12 Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne raabte og sagde: „Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren.”
Kui Pilaatus seda kuulis, üritas ta Jeesust vabaks lasta, kuid juudi juhid karjusid: „Kui sa selle mehe vabaks lased, ei ole sa keisri sõber. Kes laseb vabaks end kuningaks tõstva inimese, see mässab keisri vastu.“
13 Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig paa Dommersædet, paa det Sted, som kaldes Stenlagt, men paa Hebraisk Gabbatha;
Kui Pilaatus seda kuulis, tõi ta Jeesuse välja ja istus kohtunikutoolile kohas, mida nimetatakse Kivisillutiseks (heebrea keeles Gabbata).
14 men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den sjette Time. Og han siger til Jøderne: „Se, eders Konge!”
Oli umbes paasapühale eelneva valmistuspäeva keskpäev. „Vaadake, siin on teie kuningas, “ütles ta juutidele.
15 De raabte nu: „Bort, bort med ham! korsfæst ham!” Pilatus siger til dem: „Skal jeg korsfæste eders Konge?” Ypperstepræsterne svarede: „Vi have ingen Konge uden Kejseren.”
„Hukka ära! Hukka ära! Löö ta risti!“karjusid nad. „Kas tahate, et löön teie kuninga risti?“küsis Pilaatus. „Meie ainus kuningas on keiser, “vastasid ülempreestrid.
16 Saa overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu Jesus;
Nii andis ta Jeesuse nende kätte, et ta risti lüüa.
17 og han bar selv sit Kors og gik ud til det saakaldte „Hovedskalsted”, som hedder paa Hebraisk Golgatha,
Nad viisid ära Jeesuse, kes kandis ise oma risti, ja läksid välja paika, mida nimetatakse Pealuuks (heebrea keeles Kolgata).
18 hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en paa hver Side, men Jesus midt imellem.
Nad lõid ta seal risti, ja veel kaks meest koos temaga, ühe kummalegi poole, nii et Jeesus jäi nende vahele.
19 Men Pilatus havde ogsaa skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: „Jesus af Nazareth, Jødernes Konge.”
Pilaatus oli teinud sildi ja pani selle risti külge. Sellele oli kirjutatud: „Naatsareti Jeesus, juutide kuningas.“
20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven paa Hebraisk, Latin og Græsk.
Paljud lugesid seda silt, sest koht, kus Jeesus risti löödi, asus linna lähedal, ning silt oli kirjutatud heebrea, ladina ja kreeka keeles.
21 Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: „Skriv ikke: Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge.”
Siis tulid ülempreestrid Pilaatuse juurde ja palusid teda: „Ära kirjuta „juutide kuningas“, vaid „see mees ütles, et on juutide kuningas“.“
22 Pilatus svarede: „Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”
Pilaatus vastas: „Kirjutasin seda, mida kirjutasin.“
23 Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem.
Kui sõdurid olid Jeesuse risti löönud, võtsid nad tema riided ja jagasid neljaks, et iga sõdur saaks oma osa. Seal oli ka tema kuub, mis oli ühest tükist kootud, ilma õmblusteta.
24 Da sagde de til hverandre: „Lader os ikke sønderskære den, men kaste Lod om den, hvis den skal være;” for at Skriften skulde opfyldes, som siger: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.” Dette gjorde da Stridsmændene.
Seepärast ütlesid nad üksteisele: „Ärme rebi seda katki, vaid otsustame täringut heites, kes selle endale saab.“Nii täitus see, mis on Pühakirjas öeldud: „Nad jaotavad mu rõivad omavahel ja veeretavad täringut mu kehakatte pärast.“
25 Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
Seda need sõdurid tegidki. Risti lähedal olid Jeesuse ema ja tema ema õde, Kloopase naine Maarja ja Maarja Magdaleena.
26 Da Jesus nu saa sin Moder og den Discipel, han elskede, staa hos, siger han til sin Moder: „Kvinde! se, det er din Søn.”
Kui Jeesus nägi oma ema ja tema kõrval jüngrit, keda ta armastas, ütles ta emale: „Naine, see on sinu poeg.“
27 Derefter siger han til Discipelen: „Se, det er din Moder.” Og fra den Time tog Discipelen hende hjem til sit.
Seejärel ütles ta jüngrile: „See on sinu ema.“Sellest ajast peale võttis jünger ta enda juurde.
28 Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: „Jeg tørster.”
Jeesus mõistis nüüd, et ta oli lõpetanud kõik, mida ta oli tegema tulnud. Et täituks Pühakiri, ütles ta: „Mul on janu.“
29 Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike paa en Isopstængel og holdt den til hans Mund.
Seal seisis üks kruus veiniäädikaga; nad kastsid käsna äädikasse, panid selle iisopivarre otsa ja hoidsid seda tema huulte vastas.
30 Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: „Det er fuldbragt;” og han bøjede Hovedet og opgav Aanden.
Kui Jeesus oli äädikat võtnud, ütles ta: „See on lõpetatud!“Siis langetas ta pea ja tegi viimase hingetõmbe.
31 Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene maatte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
Oli valmistuspäev, ja juudi juhid ei tahtnud ristilööduid jätta hingamispäevaks (õigupoolest oli see eriline hingamispäev) ristile, seepärast palusid nad Pilaatusel murda neil jalad, et nad saaks alla võtta.
32 Da kom Stridsmændene og knuste Benene paa den første og paa den anden, som vare korsfæstede med ham.
Siis tulid sõdurid ning murdsid kahe koos Jeesusega ristilöödud mehe jalad,
33 Men da de kom til Jesus og saa, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben.
aga kui nad tulid Jeesuse juurde, nägid nad, et ta oli juba surnud, seega ei murdnud nad tema jalgu.
34 Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud.
Kuid üks sõduritest torkas talle külje sisse oda ja välja voolas veega segunenud veri.
35 Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogsaa I skulle tro.
Sellest tunnistas see, kes seda nägi, ning tema tunnistus on tõsi. Ta on kindel, et see, mida ta nägi, on tõsi, nii et ka teie võiksite seda uskuda.
36 Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: „Intet Ben skal sønderbrydes derpaa.”
Nii toimus, et läheks täide see, mis on Pühakirjas kirjutatud: „Ühtki tema luud ei murta, “
37 Og atter et andet Skriftord siger: „De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget.”
ja nagu teises kohas on öeldud: „Nad näevad seda, kelle nad läbi torkasid.“
38 Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han maatte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme.
Pärast seda küsis Arimaatia Joosep Pilaatuselt, kas ta võib Jeesuse surnukeha alla võtta, ning Pilaatus andis talle loa. Joosep oli Jeesuse jünger, kuid salajas, sest ta kartis juute. Niisiis tuli Joosep ja viis surnukeha ära.
39 Men ogsaa Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.
Temaga koos oli Nikodeemos, mees, kes oli esmalt käinud Jeesuse juures öösel. Ta tõi kaasa umbes kolmkümmend kilo mürri ja aaloe segu.
40 De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.
Nad võtsid Jeesuse surnukeha ja mähkisid selle koos vürtside seguga linasesse riidesse, vastavalt juutide matmiskommetele. Selle paiga lähedal, kus Jeesus risti löödi, oli üks aed,
41 Men der var paa det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
ja aias oli uus, kasutamata hauakoobas.
42 Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelsesdags Skyld, efterdi Graven var nær.
Kuna oli juutide valmistuspäev ja hauakoobas oli lähedal, panid nad Jeesuse sinna puhkama.
