Johannes 18
1 Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple.
Leleꞌ Yesus hule-oꞌe basa ma, Ana dea neu namaloloꞌ no ana mana tungga nara. Ara reu sia osi esa sia loe Kidron bobꞌoan. Boe ma ara rala reu.
2 Men ogsaa Judas, som forraadte ham, kendte Stedet; thi Jesus samledes ofte der med sine Disciple.
Leleꞌ naa, malangga agama Yahudi ra malangga nara, ro atahori mia partei agama Farisi ra fee soldꞌadꞌu ma mana nanea atahori hira reu Yudas. Huu ana nae seo hendi Yesus. Yudas bubꞌuluꞌ osi a boe, huu Yesus naꞌabꞌue lao hetar sia naa no ana mana tungga nara ena. De Yudas se reu sia osi a rendi mbele, lambu-lantera, ma tee-tandeꞌ.
3 Saa tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne og Farisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Vaaben.
4 Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: „Hvem lede I efter?‟
Tao-tao te, Yesus bubꞌuluꞌ basa mana nae dadꞌi neu Eni ena. De Ana lali mataꞌ neu ma natane nae, “Hei sangga seka?”
5 De svarede ham: „Jesus af Nazareth.‟ Jesus siger til dem: „Det er mig.‟ Men ogsaa Judas, som forraadte ham, stod hos dem.
Boe ma rataa rae, “Hai sangga atahori esa, naran Yesus, mia kambo Nasaret.” Ma Yesus nafadꞌe nae, “Au ena.” Leleꞌ naa, Yudas, nambariiꞌ naꞌabꞌue no se. Eni mana seo hendi Yesus.
6 Som han da sagde til dem: „Det er mig, ‟ vege de tilbage og faldt til Jorden.
Leleꞌ Yesus olaꞌ nae, “Au ena,” boe ma atahori ra dinggoꞌ hela E, ma raꞌaloli reu rae a.
7 Han spurgte dem nu atter: „Hvem lede I efter?‟ Men de sagde: „Jesus af Nazareth.‟
Boe ma Yesus natane seluꞌ se nae, “Hei sangga seka?” Ara rataa rae, “Yesus, atahori Nasaret.”
8 Jesus svarede: „Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaa!‟
Boe ma Yesus olaꞌ nae, “Au ufadꞌe faꞌ ra ae, Au ena. Dadꞌi mete ma ama sangga Au, na, afiꞌ humu laen ra. Hela se reu leo.”
9 for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: „Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig.‟
(Ana olaꞌ naꞌo naa fo tao dadꞌi saa fo Eni olaꞌ nita nae, “Amaꞌ. Basa atahori fo Amaꞌ fee neu Auꞌ ra, esa nda mopo sa boe.”)
10 Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men Tjeneren hed Malkus.
Leleꞌ naa, Simon Petrus nendi tafa eꞌekuꞌ esa. Ana lesu e, de nae tati atahori. Tao-tao te, ana tati naꞌetuꞌ atahori esa ndiki onan. (Atahori naa, naran Malkus. Eni malangga agama Yahudi ra malangga monaen aten.)
11 Da sagde Jesus til Peter: „Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?‟
Boe ma Yesus denu Petrus nae, “Wae, Petrus! Dosoꞌ baliꞌ tafaꞌ ma nisiꞌ ngguman rala. Huu Ama ngga nafadꞌe basa ena oi Au musi hambu doidꞌosoꞌ mataꞌ ia. Dadꞌi hela neu leo! Naa onaꞌ Ana fee Au nggalas esa isin mana meruꞌ. Hela neu fo Au inu ubasaꞌ e.”
12 Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da Jesus og bandt ham.
Basa ma, malangga, soldꞌadꞌu ra, ro atahori Yahudi ra mana nanea nara, humu rala Yesus, de futu E.
13 Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar.
De ara ro E nisi Anas. Anas naa, naeni Kayafas ama arin. Tooꞌ naa, Kayafas dadꞌi malangga agama Yahudi ra malangga monaen.
14 Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.
Kayafas ia, nanori nita atahori Yahudi ra malangga nara oi, “Malole lenaꞌ soaꞌ neu nggi, mete ma akaꞌ atahori esa mate fee neu basa atahori.”
15 Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepræstens Gaard.
Simon Petrus tungga-tunggaꞌ a Yesus dean, namaloloꞌ no Yesus ana mana tunggan esa fai, naeni au, Yohanis. Agama Yahudi a malangga monaen nahine au. Naa de au bisa umuloloꞌ o Yesus misiꞌ eni umen sodꞌan rala.
16 Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken og førte Peter ind.
Te Petrus nambariiꞌ siaꞌ a dea, deka-deka no lutu-mbaa lelesun. Au dea uu, ma olaꞌ o inaꞌ esa mana nanea sia naa, fo ona bee na au bisa o Petrus rala neu boe.
17 Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: „Er ogsaa du af dette Menneskes Disciple?‟ Han siger: „Nej, jeg er ikke.‟
Boe ma inaꞌ a natane Petrus oi, “Wee! Ho ia, Atahori naa ana mana tunggan esa boe, to?” Te Petrus nataa nae, “Hokoꞌ!”
18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogsaa Peter stod hos dem og varmede sig.
Leleꞌ naa, maꞌariniꞌ. Naa de atahori mana ranea ro ate ra rambariiꞌ dara ai. Boe ma Petrus neu, de dara ai naꞌabꞌue no se.
19 Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.
Leleꞌ naa, agama Yahudi malangga monaen dalahuluꞌ a paresaꞌ Yesus soꞌal nenorin, ma soꞌal ana mana tungga nara.
20 Jesus svarede ham: „Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.
Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Au olaꞌ relo-relo fo basa atahori rena. Au unori ukundooꞌ a sia mamana fo hita atahori Yahudi ra biasa raꞌabꞌue siaꞌ a, naeni sia hita ume hule-oꞌe nara, ma sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Au nda olaꞌ funi-funiꞌ ita sa.
21 Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt.‟
Taꞌo bee de mutane Au? Mutane siaꞌ a atahori mana rena oꞌola Ngga ra. Huu tantu rahine saa fo Au olaꞌ ena.”
22 Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stod hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: „Svarer du Ypperstepræsten saaledes?‟
Leleꞌ Ana olaꞌ naꞌo naa, atahori mana nanea esa mana nambariiꞌ sia naa mbasa E, ma olaꞌ nae, “Afiꞌ olaꞌ maꞌo naa mo malangga monaeꞌ a!”
23 Jesus svarede ham: „Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt; men har jeg talt ret, hvorfor slaar du mig da?‟
Boe ma Yesus nafadꞌe mbali e nae, “Mete ma Au olaꞌ sala ena, na, mutudꞌu salaꞌ naa beka. Te mete ma Au olaꞌ ndaa, na, taꞌo bee de ho mbasa Au?”
24 Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.
Basa naa ma, Anas denu se rendi E nisiꞌ Kayafas, mana dadꞌi agama Yahudi malangga monaen. Leleꞌ ara roo E neu, Ana feꞌe manapaꞌaꞌ.
25 Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: „Er ogsaa du af hans Disciple?‟ Han nægtede det og sagde: „Nej, jeg er ikke.‟
Leleꞌ naa, Simon Petrus feꞌe nambariiꞌ dara ai. Boe ma atahori laen mana sia naa ra ratane mbali e rae, “Ho ia, Eni ana mana tunggan esa, to?” Te Petrus nafanii nae, “Hokoꞌ!”
26 En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: „Saa jeg dig ikke i Haven med ham?‟
Sia naa hambu agama Yahudi malangga monaen aten esa. Eni bobonggiꞌ mia atahori fo Petrus tati etu ndiki roon. Natane nae, “Wee! Faꞌ ra ho mia osi naa boe, to? Au ita nggo mia naa boe!”
27 Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.
Te Petrus nafanii seluꞌ fai, ma manu a koꞌokee boe.
28 De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Paaske.
Feꞌe fefetu anan, ara ro Yesus mia Kayafas, reu risiꞌ hofernor ume panggat na, sia soldꞌadꞌu Roma ra mamana nanean. Atahori Yahudi ra mesaꞌ se nda masoꞌ risiꞌ atahori Roma ra mamanan rala sa, huu naa tao se ranggenggeo, fo nda bisa raa fefeta Paska sa.
29 Pilatus gik da ud til dem, og han siger: „Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?‟
Basa ma, hofernor Pilatus dea neu de nandaa no atahori Yahudi ra. Boe ma natane nae, “Hei fua salaꞌ saa neu Atahori ia?”
30 De svarede og sagde til ham: „Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig.‟
Boe ma ara rataa rae, “Taꞌo ia, pak. Mete ma Eni ia, nda atahori deꞌulakaꞌ sa, tantu hai nda ima ngganggu pak sa. Saa fai fee Eni neu pak liman.”
31 Da sagde Pilatus til dem: „Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov!‟ Da sagde Jøderne til ham: „Det er os ikke tilladt at aflive nogen; ‟
Boe ma hofernor nafadꞌe se nae, “Taꞌo ia. Hela hei mana taoafiꞌ neu dedꞌeat na, tungga hei atahori Yahudi ra hohoro-lalanen.” Boe ma atahori Yahudi ra malangga nara rafadꞌe rae, “Nda bisa sa, pak. Hai atahori Yahudi ra nda miꞌena hak fo miꞌetuꞌ hukun mate sa. Naa akaꞌ hei mana parenda Roma ra fo miꞌena hak onaꞌ naa.”
32 for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø.
(Leleꞌ ara olaꞌ raꞌo naa, saa fo Yesus olaꞌ nita maꞌahulun, dadꞌi ena. Huu Ana nafadꞌe neu atahori nara nae, dei fo Ana mate tungga mana parenda Roma ra hadꞌa-dalan, naeni ara mbaku E sia hau ngganggeꞌ a.)
33 Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte paa Jesus og sagde til ham: „Er du Jødernes Konge?‟
Boe ma hofernor baliꞌ nisiꞌ soldꞌadꞌu ra mamana nanean rala. De noꞌe nala Yesus, ma natane nae, “Ona bee? Ho ia, atahori Yahudi ra manen, do?”
34 Jesus svarede: „Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?‟
Yesus natane baliꞌ mbali e nae, “Pak mesaꞌ ne mana mutane onaꞌ naa, do, atahori laen mana rafadꞌe pak soꞌal Au?”
35 Pilatus svarede: „Mon jeg er en Jøde? dit Folk og Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?‟
Boe ma hofernor nataa nae, “Hee! Au ia, nda atahori Yahudi sa, to? Atahori mara mesaꞌ se, mana fee nggo neu au. Lelenan fai malangga agama Yahudi ra malangga nara. Ho ia, tao saa? Mufadꞌe sobꞌa dei!”
36 Jesus svarede: „Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf.‟
Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Au nda maneꞌ esa mia raefafoꞌ ia sa. Huu mete ma Au dadꞌi maneꞌ mataꞌ naa, tantu Au atahori dedenu ngga ra ramue fo atahori Yahudi ra nda dadꞌi humu Au sa. Memaꞌ Au dadꞌi Maneꞌ. Te nda hambu atahori sia raefafoꞌ ia mana soꞌu Au taꞌo naa sa.”
37 Da sagde Pilatus til ham: „Du er altsaa dog en Konge?‟ Jesus svarede: „Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.‟
De hofernor natane seluꞌ fai nae, “Dadꞌi ho ia, Maneꞌ, do?” Boe ma Yesus nataa nae, “Pak mana nae Au dadꞌi Maneꞌ. Matetun bonggi Au fo dadꞌi Maneꞌ. Au raefafoꞌ ia uma dadꞌi Maneꞌ, fo onaꞌ bee na ufadꞌe soꞌal dala-dala ndoo-tetuꞌ ra. Basa atahori mana toꞌu rahereꞌ dala-dala ndoo-tetuꞌ ra, na, ara rena Au.”
38 Pilatus siger til ham: „Hvad er Sandhed?‟ Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: „Jeg finder ingen Skyld hos ham.
Basa ma hofernor natane mbali E nae, “Ndoo-tetuꞌ naa, saa?” Leleꞌ hofernor Pilatus olaꞌ basa naꞌo naa, ma, baliꞌ dea neu nisiꞌ atahori Yahudi ra. Ana olaꞌ nae, “Au paresaꞌ E ena, te au nda hambu salan saa sa boe.
39 Men I have den Skik, at jeg løslader eder en om Paasken; ville I da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?‟
Te hei hadꞌa-dala mara, tungga too sia fai fefeta Paska, au musi mboꞌi atahori bui esa fee neu nggi. Dadꞌi tooꞌ ia, hei nau au mboꞌi hendi atahori Yahudi ra manen, do taꞌo bee?”
40 Da raabte de alle igen og sagde: „Ikke ham, men Barabbas; ‟ og Barabbas var en Røver.
Basa se randu randaa rae, “Afiꞌ mboꞌi Atahori ia! Mboꞌiꞌ a Barabas!” Tao-tao te, Barabas naa, atahori esa fo deꞌulakan seli tebꞌe.
