Johannes 17
1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,
Erah jeng ano Jisu rangko toonsokwan ano liita, [Ewah, saapoot ah thok ehala, an Sah rangka thuk uh, heh ih an toom we choomjoot thuk ho.
2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
Mina thoontang khothung ni an ih heh suh chaan aphaan kotu, an ih kotu mina loong asuh lathoon theng roidong jen kot suh ah. (aiōnios g166)
3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
Lathoon theng roidong ah langla, amiisak Rangte ah an luulu jat halu nyia an ih daapkaat taho Kristo jat ha asuh liiha. (aiōnios g166)
4 Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
Arah hah adi an rangka ah ngah ih noisok etang; an ih mootthuk tahang mootkaat ah ejen etang.
5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Ewah! Arah hah maangdong di, an damdi angtok doh nga rangka tahang ah likhiik an ngathong nah amadoh nga rangka hang.
6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.
[Arah mongrep dowa mina kotahang loong asuh an ejat ih thuk taha. Erah koh halang mina loong ah an mina angta. Neng ih an jeng ah kap eta,
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
eno an ih koh halang jirep ah an jiin nawa ra hala ngeh ih amadi jat ih rumha.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
Neng suh an tiitkhaap baat tahang tiit ah baat ih rumtang, eno neng ih erah tiitkhaap ah kap ih rumta; neng ih jat eha ngah amiisak an reenawa ra tahang, eno an ih daapkaat tahang ah neng ih hanpi ih rumha.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
[Ngah ih neng raang ih soomhang. Arah mongrep raangtaan ih tah soomkang, enoothong an ih kotahang loong raang ih soomhang, tiimnge liidi neng loong an mina.
10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Nga dam dowa loong ah an mina, an reedowa mina loong ah nga raangtaan; nga rangka ah neng jun ih noisok ha.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.
Eno, ngah amadi an taang ni wang halang; arah mongrep adi takah boottong kang, enoothong neng loong ah arah mongrep adi thiinhaat hang. Esa Rangte! An ih ngasuh kotahang men dowa chaan anphaan nawa ih puipang ih rum uh, sek esiit angli tih likhiik neng uh esiit toom angrum ah.
12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
Ngah neng loong damdi angtang adoh an ih kotahang men dowa chaan aphaan nawa ih puipang ih rumtang, wasiit taan uh maat haat muh, marah emat jaatjaat ete angta ba mata—erabah Rangteele ni raangha jun ih ang etheng jaatjaat angta.
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.
Amadi ngah an reeni wang halang, eno ngah arah mongrep ni angang di nga tenroon nah neng ten laanchem roh toomtong rum ah ngeh liihang.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Ngah ih an tiitkhaap ah baatrum kangno arah mongrep dowa miloong ah ih miksuk ih rumha, neng uh nga likhiikkhiik arah mongrep mih takah angrumka.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
Ngah ih neng loong ah arah mongrep dowa toonsiit ih uh ngeh taliikang, neng loong ah Soitaan lak nawa puipang esuh baat we hala.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Nga likhiikkhiik neng uh arah mongrep mih takah angka.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
Amiitiit jun ih neng loong ah anteewah lak nah look haat uh, tiimnge liidi an jengkhaap ah amiisak.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.
An ih ngah mamah ih daapkaat tahang, erah likhiik ngah ih uh neng loong ah mongrep ni daapkaat rumlang.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.
Neng raang ih nga teewah an suh look haat hala, tiimnge liidi neng ih uh neng teewah ah amiisak ih an lak nah toom look haat rumho.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,
[Neng raang ih luulu tasoomkang, neng ih tiitkhaap baatkaat rum adoh nga hanpiite loong raang ih nep soomhang.
21 at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.
Neng loongtang esiit ih toom angrum ah. Ewah! Neng loong ah sek damdoh toom jen angha, an nga damdi adoleh ngah an damdi likhiik ah. Neng loong ah esiit toom angrum ah, arah mongrep dowa miloong ah ih ngah an ih daapkaat tahang ah toom hanpi rum ah.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
An ih choomjoh tahang ah likhiik ih neng uh emamah ih rangka thuk rumhang, enooba neng esiit ih angrum ah, seknyi angli tih likhiik ah:
23 jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
Ngah neng damdi eno an nga damdi, enooba neng loong ah esiit jaatjaat ih angrum ah, tiimnge liidi arah mongrep dowa miloong ah ih ngah an ih daapkaat tahang ah toomjat rum ah nyia an ih ngah minchan halang ah likhiik neng uh an ih emamah ih minchan hu.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
[Ewah! Neng loong ah an ih ngasuh kohalang, eno ngah manah angang neng uh nga damdam toom ang rumha, enooba neng ih nga rangka ah chotup rum ah, marah mongrep maanghoon di nga rangka tu nyia minchan ih tahang ah.
25 Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
Ewah Katengthoon! Arah hah dowa miloong ah ih tajat ru ngah ih ba jat hala eno arah loong ah ih an ih daapkaat tahang ngeh ih jat rumha.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟
Neng suh an jen jat ih thukrum taha, eno erah jatroh ih thukrum ang, enooba an ih nga minchan halang ah neng ih uh choh toom ih rum ah, eno ngah uh neng damdoh eje toom ang ang.]
