Johannes 17

1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,

Jesu hamana ku wamba izi zintu, ncha katwila menso akwe kwi wulu mi na ti, “Itayo, inako chi yasika, ulumbeke Mwanako njo kuti Mwana naye aku lumbeke-

2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)

sina kamo ba muheli buyendisi he wulu lya zi bumbantu zonse njo kuti awole kuha buhalo busamani kwa zumwi ni zumwi yo ba muhi. (aiōnios g166)

3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)

Ubu buhalo busamani: kuti ba kwizi, Ireeza yenke we niti, mi iye yo ba tumi, Jesu Kerisite. (aiōnios g166)

4 Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.

Ni baku tembi hansi. Ni ba mani mutendo oba nihi kuti ni tende.

5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

Linu, Tayo, ni tembe hamwina nawe cha ku tembwa ku ni bena nawe pili inkanda ni seni ku bumbwa.

6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.

Ni ba sinululi izina lya ko ku bantu bo banihi kuzwilila mwi nkanda. I bali bako, mi ni waba ni ha, mi baba kuteki inzwi lya ko.

7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.

Hanu chi bezi kuti zintu zonse zo banihi zi zwa kwako,

8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.

mukuti ni babahi ma nzwi anse oba nihi. Ba ba atambuli mi cho buniti ba be zibi kuti nibazwi kwako, mi baba zumini kuti ubani tumi.

9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.

Ni ba lapelela. Kani lapeleli inkanda kono ni lapelela abo boba nihi, mukuti nji bako.

10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.

Chonse chili cha ngu nji chako, mi chako nji changu, mi ni tembetwe mu bali.

11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.

Kani si mwina mwi inkanda, kono aba bantu bena mwi inkanda, mi ni keza kwako. I tayo yo Jolola, ba bike mwi zina lyako abo boba nihi njikuti babe ba mwina, sina hatuli umwina.

12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.

Hani ba sina nabo, ni baba bikite mwi zina lyako, lyo banihi. Ni baba silelezi, mi nanta yenke wabo ya ba sinyehi, kwanda ya mwana we nsinyeho, njo kuti mañolo e zuzilizwe.

13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.

Hanu ni keza kwako, kono ni wamba izi zintu mwi inkanda nji kuti babe ni ku saanga kwangu kwi zuzilizwe mu bali.

14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

Ni ba bahi inzwi lya ko, mi inkanda ibaba toyi kakuti kahena be nkanda, sina hani sali we nkanda.

15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

Kani kukumbili kuti uba zwise mwi inkanda kono uba wungule ku mubilala.

16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

Kahena be inkanda, sina hani sali we inkanda.

17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.

Ba kungule kumbali cho buniti. Inzwi lyako buniti.

18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.

Sina mo bani tumini mwi inkanda, linu nibaba tumi mwi inkanda.

19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.

Che baka lyabo ni bali kunguli kumbali, mukuti abo beene nabo ba kungwilwe kumbali mubu niti.

20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,

Kani lapeli bulyo chaba, kono nabo bonse bani zumine kache nzwi lyabo.

21 at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.

Njo kuti bonse babe bamwina, sina iwe, Tayo, mwina mwa ngu, mi nina mwenu. Ni lapela kuti nabo babe mwetu njo kuti inkanda mwi zumine kuti ubani tumi.

22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,

Kutembwa kuna kobanihi, ni ba kubahi, njo kuti babe ba mwina, sina hatuli bamwina.

23 jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

I me mu baali, mi iwe mwangu. Njo kuti be zuzilizwe mu mwina, njo kuti inkanda izibe kuti uba ni tumi, mi uba ba suni, sina mo ba ni sunini.

24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.

Tayo, Ni saka kuti abo bo banihi nabo babe name kwete nibe njo kuti ba bone ku tembwa kwangu, ko banihi. Mukuti ubani suni kuzwililila ku matangilo a ku bumbwa kwe inkanda.

25 Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.

Itayo yo lukiti, inkanda kena iba kwizi, kono ni kwizi: mi aba bezi kuti ubani tumi.

26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟

Ni be zibisi izina lya ko kubali, mi ni sili izibisa njo kuti ke lato lyo bani saki kalyo libe mubali, mi munibe mubali.”